Ugens Aarhushistorie: Ertebøllekultur og psykiatrisk hospital i Risskov

Billede: Det gamle psykiatriske hospital i Risskov, der i dag er en del af Bindesbøll Byen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Risskov. 

Ertebøllekultur ved fjorden

Mange af Aarhus’ bydele er opstået omkring en gammel landsby eller en 1800-tals stationsby, men her skiller Risskov sig ud. Her fandtes ikke nogen hyggelig lille landsby ved navn Risskov, ligesom det heller ikke var jernbanen, der drev Risskovs byudvikling frem. I århundreder var området blot landbrugsjord eller kratområde tilhørende Vejlby, der til gengæld var en meget stor landsby med hele 30 gårde helt tilbage i 1600-tallet.

Vejlbys bønder var dog ikke de første, der bosatte sig i området. Ud fra arkæologiske fund gjort ved udgravningen til Letbanen ved vi, at der i hvert fald har boet mennesker her siden jægerstenalderen. Fundene blev gjort ved den grønne stribe mellem nuværende Hørgårdsvej og letbaneskinnerne, hvor rester fra en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.Kr.) blev udgravet. Bopladsen lå dengang ud til kysten, da der tidligere gik en fjord fra kysten ind over Egå Engsø og helt ud til Lisbjerg. Selvom Egå Fjorden i dag er forsvundet, kan man stadig i dag fornemme terrænforskellene, hvor det flade Vejlby Fed dengang var fjordbund.

Jydske Asyl

I midten af 1800-tallet kom der en ny type beboer til området, men heller ikke i denne omgang var der tale om liebhavere, men derimod psykiatriske patienter. Vejlby var nemlig blevet valgt som placeringen til Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland – i folkemunde blot Jydske Asyl, der stod klar til indvielse i 1852.

De første tegninger til det smukke bygningskompleks blev udført af arkitekt F.F. Friis, men blev efterfølgende overtaget og tilrettet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll. Det endelige resultat blev en trefløjet hovedbygning i to etager med et ottekantet tårn samt to fritlæggende længer tegnet i den historicistiske stil med gule mursten prydet med bælter af røde mursten. Bygningskomplekset blev opført som en smuk, enkel helhed, samtidig med at det var rigt på detaljer. Der var murede sålbænks- og hovedgesimser, og bygningernes mange gavle – herunder trappegavle – blev opført med såkaldte vælske gavle, der gav bygningerne et gotisk præg.

Indvielsen af Jyske Asyl var banebrydende i forhold til, hvordan man behandlede psykisk syge, der indtil da slet ikke blev behandlet, men blot opbevaret. De mest udadreagerende psykisk syge blev ofte opbevaret i de såkaldte dårekister, der oprindeligt var en burlignende kiste. I Aarhus blev dårekisten, der var på Vor Frue Kloster, først nedlagt i 1862. På dette tidspunkt bestod dårekisten af en lille celle med fald i det murstensbelagte gulv, så urenheder kunne løbe væk.

På Jyske Asyl var der ikke dårekister, men derimod smukke omgivelser, hvor patienter kunne behandles i et roligt og isoleret miljø, der værnede patienterne mod omgivelserne og ikke omvendt. Også Vejlby nød godt af det nye hospital, da patienterne også fungerede som billig arbejdskraft for områdets mange gårde.

I første omgang kunne hospitalet rumme 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, således at der blev plads til 400 patienter. 

Bindesbøll Byen

Hospitalet fortsatte over de næste ca. 150 år med at blive udvidet. Der stod forskellige arkitekter bag tegningerne – her i blandt Hack Kampmann, der blandt andet har tegnet Marselisborg Slot og Aarhus Teater, L.A. Petersen, der står bag byens store midtbyskoler samt V. Th. Walther, der har tegnet Skt. Pauls Kirke. På trods af de mange forskellige, prominente arkitekter holdt de sig alle til den oprindelige stil, som den blev udlagt af Bindesbøll, og hospitalet fremstår derfor stadig i dag som en smuk helhed. Bygningerne blev fredet i 1979, og i 1997 blev fredningen udvidet.

I 2018 ophørte bygningerne med at fungere som psykiatrisk hospital, da de sidste patienter blev overført til Nyt Psykiatrisk Center, der er en del af Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Siden hen har de gamle, fredede bygninger været under ombygning og indgår i dag i den nye Risskov bydel Bindesbøll Byen. Når den står færdig, kommer Bindesbøll Byen til at rumme godt 1.200 boliger, hvoraf knap hver sjette bliver almene boliger i regi af boligforeningen AAB. Størstedelen af de øvrige boliger bliver lejeboliger, mens projekterne Skovhusene og Parkhusene Syd bliver ejerboliger. Boligerne er indrettet i dels de historiske bygninger, dels som nybyggeri i området. Bygningerne og området er tegnet af Arkitema Architects.

Krattet

Før Jyske Asyl blev anlagt var området en del af det såkaldte Vejlby Krat. Som navnet afslører, var det et område med kratskov, der bestod af lave træer og buske. Hvor Riis Skov hørte til borgerne inde i Aarhus, hørte Vejlby Krat til Vejlbys bønder. Kratskoven var udelukkende en brugsskov, der leverede tømmer, brænde, græsning, olden mm. til landsbyen. Gennem århundreder var kratskoven blevet forhugget og ødelagt – formentlig også af det græssende kvæg og rodende svin, og da Jyske Asyl blev anlagt, blev størstedelen af kratskoven helt fjernet. Der var dog en rest tilbage af kratskoven på området mellem det nye hospital og Riis Skov.

Men også denne del af kratskoven kom i slutningen af 1880-tallet under pres, da området påbegyndte en hel ny udvikling. Det var nemlig her, at bydelen Risskov tog sin spæde begyndelse som et mondænt villakvarter. Den udvikling ser vi nærmere på i næste artikel.

Billede: Indgangsparti til Krathusvej 3 omgivet af Vejlby Krat i 1880’erne. Villaen, der også blev kaldt Krathuset, var Risskovs første villa. Ukendt fotograf, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.