Ugens Aarhushistorie: Frk. Berg banede vejen for generationer af kvinder

Billede: AOF-studiekreds med Johanne Berg for bordenden. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

En nystiftet demokratipris vil hylde de foreninger, organisationer eller enkeltpersoner, der gør en aktiv indsats for at styrke det lokale hverdagsdemokrati i Aarhus Kommune. Hverdagsdemokratierne udgør fundamentet i den danske demokratiske kultur. Om det er i skolebestyrelsen, i boligforeningen, i håndboldklubben, i fællesrådet eller i teaterforeningen mødes vi for SAMMEN at vedligeholde, udvikle og styrke det, vi er fælles om. Sådan holder vi vores fællesskaber i live. Demokratiprisen er indstiftet af Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune. I anledning af prisen ser Aarhus Stadsarkiv i en artikelserie tilbage på personer og foreninger, som har været med til at gøre en stor forskel for mange.

Læs mere på: https://aarhus.dk/demokrati/faa-indflydelse/demokratiprisen

En engageret aalborgenser

Johanne Berg blev født i Aalborg i 1883, og hun indledte i en ung alder sin banebrydende karriere. Efter endt handelsskoleeksamen, blev hun som den første kvinde ansat ved toldvæsenet i Aalborg. Efter lidt tid skiftede hun toldvæsenet ud med et sagfører- og livsforsikringskontor.

Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun blev kasserer for Aalborg-afdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse. Ikke nok med det sad Johanne Berg også i bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende.

Samtidig med at Johanne gjorde karriere og kæmpede for kvindesagen i Aalborg, havde Dansk Kvindesamfund sat fokus på unge piger i prostitution. I 1908 opfordrede Dansk Kvindesamfund politiet til at hyre kvinder, da de mente, at det krævede en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. En kvindelig betjent kunne ved aftenpatruljeringer holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.

Progressiv politimester

1908 var også året, hvor August Goll blev politimester i Aarhus. Goll var kendt for at være en progressiv mand, der også sad i bestyrelsen for den danske afdeling af Men's League of Women Suffrage, der blandt andet kæmpede for kvinders stemmeret, og han tog opfordringen fra kvindesamfundet alvorligt.

I 1910 henvendte Dansk Kvindesamfund sig direkte til Aarhus Byråd med et andragende om, at der så vidt muligt blev ansat kvinder i politiets tjeneste. Kort efter blev en Marie Jensen også ansat, men det var kun til kontorarbejde og visitation.

Goll henvendte sig et par gange til byrådet for at få bevilget midler til en stilling til en ”rigtig” kvindelig politibetjent, som netop skulle foretage aften- og natpatruljeringer med det formål at få fat på purunge piger og deres familier, så pigerne kunne komme ud af ”alfonsbanditternes” kløer.

I starten af 1913 havde byrådet emnet til behandling, og på trods af at flere mente, at en kvindelig betjent ville have god virkning på de piger, der allerede i 14-16-års alderen var kommet på gale veje, blev det til et afslag. Indvendingerne var blandt andet, at politistyrken var stor nok, som den var, ligesom der blev udtrykt bekymring for, at ansættelsen af en kvinde kunne komme til at gøre en mand arbejdsløs.

Året efter havde Goll dog mere held med sin anmodning, og den 23. april 1914 valgte byrådet bag lukkede døre med Golls anbefaling Johanne Berg, som ny kvinde i den aarhusianske politistyrke.

Det var dog ikke alle inden for politiet, der var enige med den socialt engagerede politimester Goll. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer idéen om kvindelige patruljebetjente. Budskabet var, at kvinderne burde holde sig inden døre.

Passér Gaden, lille Ven

Modstanden til trods blev Johanne Berg pr. 1 maj 1914 ansat, som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.

Den 30-årige Johanne var efter ti år på sagførerkontoret i Aalborg klar til nye udfordringer. Som avisen skrev i forbindelse med ansættelse, var ”… en af hendes væsentligste Grunde Lysten til at forsøge sig paa et nyt Felt … og Ulysten til det noget ensformige Liv paa et Sagførerkontor”.

I Aalborg holdt Handels- og kontormedhjælperne afskedsfest for frk. Berg, og her spurgte Aalborg Venstreblad hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje. Bladet skrev: ”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””

Ansættelsen var kun eksperimentel, men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt – så vidt det lod sig gøre – småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.

I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.

Medlem af byrådet

I Aarhus forsatte Johanne Berg sit arbejde i Dansk Kvindesamfund og blev bestyrelsesmedlem i aarhuskredsen, ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening. Hun sad i forretningsudvalget for AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund) og var medlem af midtkredsens partiforening og af bestyrelsen for Hjælpekassen 1921-1925.

Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i Aarhus Byråd for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var primus motor for oprettelsen af folkebiblioteket i Mølleparken.

Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i Den Gamle By i 1931, og Stauning deltog da også i festlighederne i anledning af hendes 25-års jubilæum som politibetjent.

Johanne Berg var en ekstraordinær kvinde, der inden for mandsdominerede fag gjorde ekstraordinære ting. På trods af kritik og nedladende kommentarer lod hun sig ikke slå ud. Med støtte fra blandt andet Kvindesamfundet og politimesteren, og ikke mindst ved hårdt arbejde, dygtighed og et uknækkeligt gå-på-mod banede hun vejen for generationer af kvinder.

Billede: Johanne Berg, ca. 1920, Den Gamle By.