Ugens Aarhushistorie: Heste og herregårdsliv ved Vilhelmsborg

Billede: Den gamle hovedbygning ved Vilhelmsborg. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Vilhelmsborg.

Skumstrupgård

Få meter sydøst for den nuværende hovedbygning ved Vilhelmsborg ligger fundamentet til det oprindelige Vilhelmsborg, der dengang gik under navnet Skumstrupgård. Gården var opkaldt efter den lille landsby Skumpstrup, og i slutningen af 1400-tallet blev gården ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrupgård, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved vi nogenlunde, hvordan herregården har set ud på dette tidspunkt. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var hovedbygningens gårdsplads omkranset af avlsbygninger. Ud over de eksisterende ruiner markerer hække i dag, hvor herregårdens ydermure har gået.

Sammen med herregårdene Moesgård, Havreballegård (Marselisborg) og Stadsgård (Constantingård) blev Skumstrupgård i 1666 overdraget til den hollandske Gabriel Marselis, som afbetaling for en gæld, som den danske stat havde oparbejdet under 1600-tallets svenskekrige. I 1673 overtog sønnen, Vilhelm Marselis, Skumstrup. I al beskedenhed opkaldte Vilhelm herregården efter sig selv, og fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg' samtidig med, at han selv skiftede navn til Güldencrone. 

Billede: Fundamentet til det oprindelige renæssanceslot ved Vilhelmsborg. Stadsarkitektens Kontor, 1985, Aarhus Stadsarkiv.

Güldencronernes Vilhelmsborg

I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politiske og militære stillinger i Danmark og udlandet, men de opholdt sig sjældent på ejendommene ved Aarhus. I slutningen af 1700-tallet begyndte dette at ændre sig, da to generationer af Güldencroner blev udpeget som stiftamtmand i Aarhus.

I 1824 overtog Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone Vilhelmsborg efter sin onkels død. Hans mor var desuden datter af en anden markant adelsmand i Aarhus, nemlig Ove Høegh-Guldberg. Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af Vilhelmsborg, at herregården blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at Güldencrone i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-1844 fik opført den nuværende hovedbygning efter tegninger af arkitekt Ferdinand Thielemann.

En klassicistisk hovedbygning

Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.

I september 1855 udbrød en voldsom brand på Vilhelmsborg, og da et af brandens første ofre var gårdens brandsprøjte, nedbrændte store dele af godskomplekset, inden man fik styr på ilden. Den nye hovedbygning overlevede med nød og næppe, men flere stald- og ladebygninger, inklusive fire heste og 60 svin samt en netop bjerget høst, gik tabt.

Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.

Vilhelmsborg er i dag fredet. Fredningen omfatter ikke blot den gamle hovedbygning, men i alt 11 bygninger, der udover hovedbygningen rummer Avlsgårdens fire længer (Forvalterboligen, Kostalden, Hestestalden med vognremise og Agerumsladen), Smedjen (opført 1870), Herskabsstalden og fire af de såkaldte Polakhuse (opført 1892 som arbejderboliger) langs Vilhelmsborgvej.

Herregårdsliv

Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange, der havde deres daglige gang på godset i kraft af arbejde, havde godset også ofte fornemme gæster som eksempelvis forfatteren H. C. Andersen. I forbindelse med et besøg i 1853 skrev H.C. Andersen flere breve, der blandt meget andet fortalte om den smukke udsigt forfatteren havde fra sit værelse, herregårdens smukke have, andegården med et ”romantisk” hus og en dramatisk køretur hjem fra Moesgård, hvor baronessen endte næsegrus kastet ud af hestevognen. Som ved flere andre af de danske godser siges det, at nogle af de eventyr, han skrev, skulle være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter, der senere besøgte godset jævnligt, var Johan Skjoldborg, hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til Lars Niels Christian Hviid. Senere – i 1954 – overgik godset til sønnen Knud Gustav Hviid, som i 1973 solgte det til Aarhus Kommune for 7,1 million kroner. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.

Billede: Træning ved Det Nationale Hestesportcenter Vilhelmsborg. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Heste og festspil

Der var dog forskellige planer for det gamle gods. Stadsarkitekt Svend Pedersen stod i spidsen for et forslag om at indrette et lokalt Marienborg, hvor der kunne afholdes topmøder og konferencer. Et andet forslag var at bruge området til et nyt golfcenter, et transportsmiddelmuseum var også i spil, og endelig var der forslag om at etablere et hestesportscenter. I 1978 blev det endeligt besluttet, at det var sidstnævnte forslag, der skulle arbejdes videre med. Der kom dog til at gå 11 år, før hestene i 1989 kunne indtage Vilhelmsborg efter en total istandsættelse af de gamle herregårdsbygninger, og den officielle indvielse fandt først sted 1. juni 1991, hvor Det Nationale Hestesportcenter blev indviet med et stort gallashow.

Det er dog ikke kun heste, som gæster har været underholdt af ved Vilhelmsborg. Fra 1991 frem til 2019 var Vilhelmsborg vært for friluftspillet Vilhelmsborg Festspil. Første år var det med operetten Landsmandsliv på scenen, og over de næste år blev klassikere som Sound of Music, My Fair Lady, Skatteøen og Grease opført på de skrå brædder ved Vilhelmsborg. 

Billede: Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. festspil. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. Fotograf Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.