Ugens Aarhushistorie: Historien om en Å
Tidligere vejchef Niels Schmidt i Aarhus Kommune har skrevet bogen ”Den aarhusianske trafikhistorie i 50 år, 1972-2022. Bogen er udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond. Aarhus Stadsarkiv har bidraget med arkivalier og fotos fra arkivets billedsamling. Hen over de kommende uger sætter Aarhus Stadsarkiv fokus på bogen gennem artikler om udvalgte emner fra bogen. Artiklerne er skrevet af Niels Schmidt i samarbejde med Stadsarkivet. I denne artikel ser vi nærmere på Aarhus Å og dens betydning for midtbyplanlægningen gennem tiderne.
Billede: Åen tildækkes, set mod Immervad fra Skt. Clemens Bro, 1933. Foto: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.
En speciel sejltur
I 1957 sejlede den navnkundige journalist fra Danmarks Radio, Christian Kryger, sammen med aarhusforfatteren Hans Hartvig Seedorff og ingeniør Gade fra Stadsingeniørens Kontor igennem det ene af de to rør, som åen løb i under daværende Åboulevarden. Det blev til radioprogrammet ”Historien om en å”. I den karakteristiske genklang, der opstår mellem vand og beton, kan man høre om planerne for en nordlig motorvejsindføring via Paludan Müllers Vej til Åboulevarden og dermed planen om at overdække den frie strækning ved Mølleparken. Hans Hartvig Seedorff lader under sejlturen tankerne gå tilbage til drengeårene, hvor han fangede ål ved åbredden, imens han kommenterer planerne: ”Jaa, siger han, det er jo nok udviklingen.”
Åen overdækkes
Spørger man yngre generationer, der står og nyder udsigten ned over åen fra Skt. Clemens Bro, om de er klar over, at der engang lå en 2- sporet vej her med 10-15.000 forbipasserende biler i døgnet, er svaret som oftest et måbende ”nej”. Men det er også snart 30 år siden, at der lå en overordnet vej her.
Tankerne om overdækning af åen opstod allerede i 1880’erne og dukkede op med jævne mellemrum, indtil de kunne konkretiseres og udføres i 1930’erne. Formålet var at øge kvaliteten af gadenettet i byen samt at skabe en ordentlig vejforbindelse til havnen. Daværende stadsingeniør Rambøll skrev i en artikel i ”Ingeniøren” den 27. maj 1933 om å-overdækningen:
”Som den gamle by, Aarhus er, lider den af samme skavank som de fleste andre aldrende byer: Snæverheden i bykernen, der er så helt imod den moderne trafiks krav … Den vigtigste af disse øst-vestgående veje bliver den gade, der nu er påbegyndt, fordi den fører fra havnen til skæringspunktet for landevejene fra Silkeborg og Viborg lige gennem bycentret, hvor den desuden skærer strøget ude af niveau.”
Selve overdækningen blev påbegyndt i 1932 godt hjulpet på vej af statslige midler afsat til beskæftigelsesfremmende arbejder. Danmark havde i 1930’erne en arbejdsløshedsprocent på over 30, så af den årsag blev der sat gang i adskillige offentlige anlægsarbejder. Ringgaden nød også godt af disse tilskud.
Overdækningen var på det tidspunkt et ganske avanceret stykke entreprenørarbejde. Åen blev delt på langs af en spunsvæg, hvorved vandet kunne ledes i den ene side, mens arbejdet blev udført i den anden. Den første strækning fra Christiansgade til Immervad stod færdig den 1. november 1933. Strækningen mellem Immervad og Dynkarken blev overdækket i årene fra 1937 til 1939. Den sidste strækning fra Dynkarken til Mindet blev overdækket langt senere. Den stod således først færdig i 1957. Altså det år hvor Kryger, Seedorf og Gade sejlede ind i det ene rør.
Dengang så man overdækningen som et skridt til at løfte Aarhus nærmere mod et image som en moderne storby. Da overdækningen blev besluttet i 1930, var overskriften i Århus Stiftstidende den 12. oktober 1930: ”Århus får sin Åboulevard”, og den daværende stadsingeniør udtalte: ”Man ville endvidere kaste et Glemselens Slør over det uæstetiske Syn, som Aastykket fra Christiansgade til Frederiksbro frembyder.” I samme periode blev Aagaarden bygget, som i sit udtryk matchede den moderne trafikåre. I Århus Stiftstidende den 1. oktober 1933 blev Aagården omtalt som: ”Den ejendommelige og højmoderne Betonbygning, som Aarhus Sten- og Gruskompagni har ladet opføre ved Åboulevarden”.
Billede: Åen frilægges, set mod Immervad fra Skt. Clemens Bro, 1995. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv
Åen frilægges
Biltrafikken blev dog op gennem 70’erne og 80’erne et stigende problem for bymiljøet. Og realiseringen af en Trafik- og parkeringsplan fra 1965 var stort set gået i stå. Selvom denne plan indeholdt en fredeliggørelse af torvene for biltrafik, var der ikke politisk flertal for at gøre noget markant ved problemet. Det eneste, som byen kunne tilbyde af fredeliggjorte fodgængerområder, var Strøget fra Sønder Allé til Skt. Clemens Torv indviet i 1971 samt Skt. Clemens Stræde og Frederiksgade, der blev indviet som gågader i 1975.
To år er vigtige for frilægningen af åen. Det er 1989, hvor byrådet tog en principbeslutning om, at åen skulle frilægges i sin helhed, og 1998 hvor byrådet tog en principbeslutning om at føre busserne gennem karréen på hjørnet af Frederiksgade og Åboulevarden. I mellemtiden havde der været adskillige diskussioner om åfrilægning, trafikplaner, linjeføring for busser og trafikforsøg - det hele krydret med byrådsvalg, julehandel og et gademaleri af kunstneren Hans Krull. Der var både politisk og i den offentlige debat blandt andet stor uenighed om bussernes linjeføring, hvor det ene hold var stemt for en linjeføring gennem Magasins gård og det andet hold for en linjeføring gennem Guldsmedgade. Valget faldt på linjeføringen gennem Magasins gård, og det betød, at der ikke umiddelbart var plads til både busser og en frilagt Å ud for Magasin. Derfor var principbeslutningen om et busgadegennembrud fra Frederiksgade til Åboulevarden vigtig, da det gav den fornødne plads til åfrilægningen.
Frilægningen var som overdækningen et stykke kompliceret entreprenørarbejde. Vandet blev ledt over i det ene rør, mens der blev arbejdet med først nedbrydning og derefter opbygning af det andet, hvorefter vandet blev ledt over i den anden side og samme metode for genopbygning anvendt. Til sidst blev den tilbageværende skillevæg fjernet og åens forløb gennem byen genskabt.
Første etape fra Immervad til Skt. Clemens Bro stod færdig i juni 1996 og blev straks taget i brug af glade aarhusianere i fuld sol. Anden etape fra Skt. Clemens Bro til Mindebrogade blev indviet en kold decemberdag 1998. Brolæggerne havde arbejdet under svære betingelser med frost og kulde for at få de sidste sten på plads til indvielsen. Efter busgadegennembruddet mellem Frederiksgade og Åboulevarden var taget i brug, kunne strækningen mellem Immervad og Vester Alle, inklusive en renovering af den eksisterende frie åstrækning ved Mølleparken, indvies og tages i brug i juni 2008. Frilægningen af den sidste strækning fra Mindebrogade til havnen skulle koordineres med opførelsen af Dokk1, og i 2014 blev det muligt at gå langs med åen fra Dokk1 / Havnen til Brabrand Sø. Som Hans Hartvig Seedorf ville have sagt: ”Det er nok udviklingen”.
Billede: Den frilagte strækning set fra Grønnegade mod Immervad og busgadebroen. Aagaarden ses til venstre, 2024. Foto. Niels Schmidt