Ugens Aarhushistorie: Landbrugsjord og haveselskaber gav plads til blokke og sportsfaciliteter på Christiansbjerg

Billede: Den nordligste del af Christiansbjerg med Vorrevangen i forgrunden. Bag vandtårnet ses den udbygning, der blev anlagt fra slutningen af 1960’erne og frem, mens boligblokkene på Højvangs tidligere jorder ses til venstre i billedet. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Christiansbjerg.

Kampen for egen skole

Christiansbjerg var et fattigt kvarter, og det kom blandt andet til udtryk i kvarterets forsøg på at få en lokal skole oprettet. Allerede i marts 1885 kom den første henvendelse til byrådet om støtte til oprettelse af en skole, men ansøgningen blev mødt med et afslag grundet det ringe elevtal. Den nærmeste skole var på dette tidspunkt Nordre Byskole inde i Paradisgade, der lå godt to km derfra. Især om vinteren var turen til og fra skole besværliggjort af, at de fleste af Christiansbjergs børn var dårligt påklædt til at klare den lange vej til og fra skole, da pengene var få. Der blev gjort forsøg på at oprette en privatskole, men igen havde kvarterets beboere udfordringer ved at betale for skolegangen, og skolen havde svært ved at løbe økonomisk rundt.

I slutningen af 1880’erne ydede Aarhus Byråd derfor økonomisk støtte til en privatskole på den betingelse, at skolen kun underviste børn i alderen op til 10 år, ligesom den stillede seks kasserede borde til rådighed, så kvarterets yngste børn kunne undgå gåturen ind til Aarhus.

I 1893 blev skolevejen forkortet med ca. en halv kilometer, da Nørrebrogades Skole blev indviet, men først i 1898 fik Christiansbjerg sin egen kommunale skole. Skolen, der blev opført på nuværende Skovvangsvej 28, skulle dog fortsat kun undervise de mindste elever. I dag huser den gamle bygning Kirkevængets Skole, der fungerer som en specialskole under Skovvangskolen, der blev indviet i 1937. 20 år senere fik kvarteret en ny storskole, da Katrinebjergskolen officielt blev indviet.

Haveselskaber og blokke

Den første bebyggelse på Christiansbjerg lå på den østlige side af Randersvej – primært på gården Reginehøjs tidligere jorder. Men på den anden side af århundredeskiftet blev også den vestlige side af Christiansbjerg bebygget. Her havde store dele af jorden tilhørt gården Højvang. I 1922 og 1923 købte kommunen først store dele af Højvangs jord og efterfølgende hele gården, og kort efter blev den tidligere hovedbygning indrettet til Børneoptagelseshjemmet Højvang.

Dele af Højvangs tidligere landbrugsjord var i mellemtiden blevet overtaget af haveselskaberne Enigheden og Kathrinebjerg. Her fandt dog en del ulovligt byggeri sted – heriblandt opførelsen af en del lysthuse, som ulovligt blev brugt til beboelse. For at komme dette til livs og for at imødekomme ønsket om flere billige byggegrunde i Aarhus Købstadskommune besluttede byrådet i november 1933 at sætte en række grunde til salg på Christiansbjerg for blot to kroner pr. kvadrat Alen. Det varen pris som kunne hamle op med de private grunde på Christiansbjerg, hvor der hverken fandtes veje eller kloakker.

Fra slutningen af 1920’erne begyndte kommunen netop at anlægge kloakeringen samt veje, som blev opkaldt efter nordiske stednavne som Arendalsvej og Stockholmsgade. Grundene her blev udstykket til parcelhuse, ligesom der blev opført en række boligforeningsrækkehuse her i 1940’erne.

I dag er Højvangs smukke, gamle hovedbygning nedrevet og en række boligblokke langs Kalmargade er opført i stedet. Også gården Reginehøjs tidligere jord på den østlige side af Randersvej er i dag bebygget med blandt andet boligblokke. Det var Boligforeningen VesterBo, der i 1960’erne stod for opførelsen af de fem syv-etagers boligblokke.

Billede: Håndværkere lægger sidste hånd på Christiansbjergs nye posthus på hjørnet af Hvidkløvervej og Jordbrovej inden indvielsen i december 1950. Fotograf Ib Hansen, Aarhus Stadsarkiv.

12 år i kryptkirken

Med et hastigt voksende bykvarter blev Christiansbjergs kirke fra 1913 hurtigt for lille. I 1937 vandt arkitekt Aage Christian Nielsen arkitektkonkurrencen for at tegne kvarterets nye kirke, og i 1946 blev der afholdt den sidste gudstjeneste i den gamle Christianskirke. Den nye kirke lod dog vente på sig. Med krig og besættelse viste det sig vanskeligt at sikre sig Finansministeriets støtte til projektet, og de indsamlede private midler rakte kun til at bygge en krypt, der egentlig var tænkt som lokaler til menighedspleje i den nye kirke. Krypten endte med at fungere som egentlig kirke helt indtil 1958, hvor Christianskirken endelig stod helt færdig.

Den endelige kirke, der har adresse på Frederikshaldsgade, fik et højt sekskantet tårn, mens den indvendigt fik et stort lyst og højloftet kirkerum med plads til 500 mennesker. Kirkerummet gik helt op i tagryggen ved hjælp af stræbepiller, hvormed den modernistisk udformede kirke fik et skær af noget gotisk.

Sportsfaciliteter og blodbøg

Mens det psykiske legeme kunne plejes i kirken, kunne det fysiske legeme plejes i kvarterets sportsklub Christiansbjerg Boldklub – i daglige tale CB – der blev stiftet i 1933. I den nordligste del af Christiansbjergbebyggelsen blev i 1967 indviet en udendørs kommunal skøjtebane, der opfyldte internationale standarder, ved den nyanlagte Gøteborg Allé. Seks år senere blev skøjtebanen overdækket, som en del af det nye Christiansbjerg Idrætscenter. Centret var tegnet af arkitekt Jørgen Absalonsen og opført i røde mursten. Rundt om skøjtehallen er siden opstået flere forskellige sportsfaciliteter som sportshal, rulleskøjtebane, boldbaner samt den indendørs skydebane, Skytternes Hus.

Nogle årtier senere kom der atter store forandringer til Christiansbjerg. For at gøre plads til både det nye letbanespor og en firesporet vejbane, måtte Randersvej udvides. I vejen for udvidelse lå en række små byhuse, som i et århundrede havde ligget langs østsiden af Randersvej fra Stjernepladsen op til Kastaniegade. Det var ikke kun de gamle byhuse, som lå i vejen. Også en over 100 år gammel blodbøg var nu fældningstruet, og det var noget, der kunne sætte sindene i kog. Bøgen var blevet plantet i 1898, som markering af slaget ”Rytterfægtningen”, der fandt sted under treårskrigen i 1849. Selv de mest træglade byrådsmedlemmer måtte dog bøje sig for en pris på over en million kr. for at flytte bøgen, så i november 2010 blev det officielt besluttet at fjerne både blodbøg og byhuse. Træet levede dog videre i kraft af en række podninger, hvor en af dem i 2016 blev udplantet i Vennelystparken.

Billede: De nu nedrevne byhuse langs Randersvej. Fotograf Annette Damgaard, 2010, Aarhus Stadsarkiv.