Ugens Aarhushistorie: Mårslet – fra landsby til stationsby til væreby til leveby

Billede: Obstrupvej 1A og 1B i Mårslet set fra sydøst ved broen over Giber Å. I baggrunden ses Mårslet Kirke. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Mårslet. 

Landsbyen i dalstrøget

Det var i dalstrøget langs Giberå, at Mårslet først blev etableret. Den oprindelige bebyggelse har vi ikke nogen store synlige levn fra, men forskellige former for arkæologiske fund, som blandt andet rester af rundhøje, gruber og økser, påviser, at der har været bosættelser i og omkring Mårslet i årtusinder. Det ældste og mest synlige tegn på landsbyen Mårslets eksistens er byens kirke.

Mårslet Kirke blev bygget på en banke lige nord for åen i slutningen af 1100-tallet. Placeringen på banken gør, at kirken – både dengang og nu – ligger hævet over den omkringliggende by. Dengang bestod kirken blot af kor og skib, der blev opført i granitkvadre og marksten. I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. 

Første kendte gang, at Mårslet nævnes på skrift, er i 1360, hvor landsbyen omtales Mordslet. I 1433 ses variationen Morslet på skrift.

44 gårde og to herregårde

Bortset fra et par enkelte gårde nord for åen, blev landsbyen Mårslet anlagt syd for åen og kirken langs Lindegårdsvej, Hørretvej og Tandervejs snoede vejforløb. Landsbyen fik karakter af en såkaldt vejforteby, hvor ejendommene blev opført langs en langstrakt forte, som blandt andet tjente som indelukke til byens kvæg om natten.

I 1682 fandtes der 14 gårde og fem huse i landsbyen Mårslet. Mårslet var centrum for Mårslet sogn, og Mårslet var da også sognets største landsby. Hørret var dog med 10 gårde og et enkelt hus ikke langt efter. I alt fandtes der i sognet 44 gårde og ti huse – og ikke mindst de to herregårde Vilhelmsborg og Moesgård. Flere af sognets beboere var tilknyttet herregårdene i forskellige funktioner.

De fleste i Mårslet Sogn ernærede sig dog hovedsageligt ved landbrug helt frem til midten af 1900-tallet.

Billede: Udsnit af matrikelkort over Mårslet 1856-1884. Opmålt år 1790 af E. Wesenberg, tegnet af Braadan, prøvet af Sørensen, omtegnet år 1856 af Hummel. Kilde: historiskekort.dk

Jernbanen bragte udvikling

I 1884 kom jernbanen til Mårslet, da Odderbanen blev indviet. Hovedformålet med den nye jernbane var godstransport, hvilket kom områdets bønder til gode, da de dermed lettere kunne afsætte deres landbrugsprodukter.

Mårslet var allerede en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen for første gang standsede i byen. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen.

Mårslets gamle vejnet kan endnu ses i byens struktur, men bebyggelsen ændrede karakter fra landsby til stationsby efter Odderbanens komme. Jernbanen blev anlagt lige nord for landsbyen, og en stationsbygning blev opført ved Langballevej, hvis første stykke mellem den gamle landsby og stationen skiftede navn til Banevej.

Flere af de gamle gårdsbygninger blev nedrevet til fordel for en mere bypræget og tættere bebyggelse opført i røde tegl og med fine murværksdekorationer. Her blev eksempelvis opført afholdshotel, brugsforening, telefoncentral, mejeri og ikke mindst mindre ejendomme til beboelse og virksomhed. Her var der eksempelvis frisør, skrædder og købmand.

Mårslet fik også en ny skole i 1885. I 1931 blev den nuværende Mårslet Skole opført, og den gamle skolebygning blev omdannet til kommunekontor og er i dag Mårslet Borgerhus. Mårslet fik også et nyt alderdomshjem i 1955, da De Gamles Hjem (det nuværende Kildevang) blev indviet.

De nye bygninger blev ikke opført på bekostning af de gamle, og i den ældste del af Mårslet kan man stadig se flere af de fine, gamle ejendomme, hvor både stråtag og bindingsværk er smukt bevaret.

Parcelhusene skabte boligby

I 1960’erne bevægede Mårslet sig ind i en ny bygningsmæssig periode, og markområder rundt om byen begyndte nu at blive udlagt til parcelhuskvarterer.

I den sydlige del af byen – langs den nyanlagte Agervej – skød parcelhuse op af jorden i slutningen af 1960’erne. Det samme fandt sted nord for banen, hvor snorlige parcelhusveje blev anlagt langs den ligeledes nyanlagte Præstegårdsvej. Kort efter fulgte parcelhuskvarteret vest for Hørretvej langs Borrevænget, et andet lige syd for banen langs Obstrupvej og endnu et syd for Bedervej langs Gyldenkronesvej.

I 1974 fandtes der stadig otte gårde i Mårslet, men antallet af beboelseshuse var nu vokset til 419, og Mårslet havde således udviklet sig til at være en decideret boligby.

Indbyggertallet i kommunen var ikke overraskende steget i takt med at flere huse blev bygget, men dog ikke eksplosivt. I 1955 boede der 1.251 indbyggere i kommunen; ved året for kommunesammenlægningen i 1970 boede der 1.831, og i 1990 var tallet oppe på 3.665 indbyggere. For at gå imod Mårslets udvikling til at være en slags boligby for Aarhus igangsatte Foreningernes Fællesråd i Mårslet i 1999 et stort projekt kaldet ”Fra Væreby til Leveby”. Projektet blev blandt andet støttet med en halv million kroner af Folkeoplysningsudvalget i Aarhus Kommune, der håbede, at projektet kunne give inspiration til, hvordan man kunne gøre forstæder i Aarhus til attraktive steder at leve og ikke blot sove i, efter at have lagt al sin aktivitet inde i Aarhus.

Billede: Luftfoto over Mårslet i midten af 1970’erne. Billedet er taget fra sydøst. Fotograf Jens Kjeldsen, 1974, Aarhus Stadsarkiv.