Ugens Aarhushistorie: Moesgaard – herregården, der blev til museum

Billede: Indgangsparti ved Moesgaards hovedbygning fotograferet fra gårdspladsen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Moesgaard. 

Hovedgård ved mose

Efter navnet at dømme har det første Moesgaard formodentlig været placeret ved en mose, og arkæologiske fund tyder på, at det oprindelige Moesgaard lå nede i ådalen ca. en kilometer sydvest for den nuværende placering.

De første kendte ejere af Moesgaard er Gyldenstierne-slægten, der sad på Moesgaard i 1400-tallet. I 1500-tallet, hvor blandt andre Ulfeldt-Kaas-slægten sad på Moesgaard blev gården ophøjet til hovedgård.

I 1600-tallet raserede svenskekrigene landet og krigene fik stor betydning for Moesgaard. Først og fremmest blev herregården nedbrændt, men derudover skiftede Moesgaard også ejer. I 1648 var Moesgaard blevet overtaget af Friis-slægten, der også ejede den nærved beliggende Skumstrup.  I 1662 solgte Mogens Friis de to herregårde til den hollandske Gabriel Marselis. Marselis havde under svenskekrigene ydet økonomisk bistand til den danske stat og havde i 1660 fået overdraget herregårdene Havreballegård (Marselisborg) og Stadsgård (Constantinborg), som afbetaling på gælden.

Güldencronernes Moesgaard

Ved overtagelsen af Moesgaard genopførte Gabriel Marselis den nedbrændte herregård på den nuværende placering. I 1673 overtog den ældste søn, Vilhelm Marselis, Skumstrup (som han omdøbte til Vilhelmsborg) og Moesgaard. Samtidig fik han titlen af baron og tog slægtsnavnet Güldencrone. Güldencronerne sad efterfølgende på Moesgaard helt frem til 1822.

I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Güldencrone byggeriet af et helt nyt Moesgaard, som er den bygning, vi i dag kan se på stedet. Herregårdskomplekset blev opført i klassicistisk stil efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber og stod færdigt i 1784. I sin grundplan til Moesgaards hovedfløj lod Zuber sig inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg, der stod færdigt 20 år før Moesgaard, også er udlagt efter. De tre avls-/ ladebygninger blev dog placeret i en ret vinkel på hinanden, så de dannede en mere klassisk firkantet gårdsplads, der fik en elegant afslutning med den kalkede hovedbygning og de to rundede sidefløje.

Hovedfløjen blev opført i to stokværk med midter- og siderisalitter med et helvalmet tag. Mod haven fik bygningen et halvrundt midterparti, der blev afsluttet af en balustrade, hvorfra herskabet kunne nyde udsigten over den nyanlagte herregårdspark, som gled over i de store skovarealer, der omkransede godset.

Billede: Udsnit af kort over Moesgaard Hovedgaard. Opmålt af L. Wesenberg i 1783. Kopieret i 1816 af Banner. Att af Chr. Lund. Kilde: Historiskekort.dk

Dahlerne på Moesgaard

Selvom det nye gods var prangende, var Güldencronernes økonomi det ikke. Statsbankerotten i 1813 blev den sidste dråbe for slægten, der i 1822 måtte lade Moesgaard gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Baron Frederik Julius Güldencrone blev dog boende på Moesgaard frem til sin død to år senere. I forbindelse med baronens død blev ejendomme og inventar på herregården bortauktioneret. Auktionen omfattede blandt meget andet sengetøj, porcelæn, kakkelovne og hestevogne.

I 1838 blev Moesgaard købt af Thorkild Christian Dahl, der senere blev udnævnt til stiftamtmand for Aarhus Stift. Dahls slægt sad som godsejere på Moesgaard helt frem til 1960.

I 1870 fik T.C. Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, Carl Bodilius August Dahl i Moesgaards park. To år senere blev også Dahl selv begravet i herregårdsparken, og med årene kom flere gravsteder fra slægten til. Da Søndre Kirkegård inde i Aarhus i 1926 blev sløjfet i forbindelse med opførelsen af byens nuværende rådhus, blev yderligere 14 gravsteder flyttet fra Midtbyen til familiens gravsted i herregårdsparken. Gravpladsen kan i dag ses i parkens østligste afgrænsning omkranset af et stengærde og beplantning.

Overtagelsesuenigheder

I 1935 købte Aarhus Købstadskommune et strandareal på 45 tønder land ved Moesgaard og sikrede sig i samme forbindelse forkøbsret til selve godset, hvis familien Dahl senere ønskede at sælge dette. I 1959 blev forkøbsretten aktuel, da Moesgaard blev sat til salg. På et byrådsmøde i slutningen af oktober blev det besluttet at købe godset for 2,9 millioner. Købet var dog betinget af, at et areal på 395 hektar blev indlemmet i Aarhus Kommune. På dette tidspunkt lå Moesgaard i Mårslet Kommune, og hverken sognerådet i Mårslet eller indlemmelsesnævnet under Aarhus Amt var umiddelbart interesserede i, at Aarhus overtog gods og jord.

I januar 1960 gav indlemmelsesnævnet et officielt afslag på Aarhus’ ønske om at indlemme jorden ved Moesgaard og i stedet arbejdede Aarhus Amt og Forstæderne sammen om at lave en købsaftale uden om Aarhus Kommune. Denne blev underskrevet den 30. januar 1960 på Aarhus Rådhus.

Vilde museumsdrømme

Både kommunen, amtet og forstæderne kunne imidlertid blive enige om at bakke op om en drøm, som professor Glob fra Forhistorisk Museum havde.  Museet havde til huse på Vester Allé, men levede her under trange kår, og havde ikke plads til at udvide – hverken samling eller udstillingsområde. Glob ønskede ikke blot at flytte sine samlinger ind i de gamle herregårdsbygninger, men også at omdanne den omkringliggende jord til en forhistorisk nationalpark med indhegninger med ulve, bjørne og vildsvin.

For at kunne realisere planerne blev interessentskabet Moesgaard oprettet med ansvar for administration af herregården og dermed også for overdragelsen af bygningskomplekset og en del af jorden til museumsformål.

Det viste sig meget hurtigt, at professor Glob og I/S Moesgaard havde svært ved at samarbejde. Det kom til flere offentlige sammenstød, og først da museet i 1962 fik Ole Klindt-Jensen som ny direktør kom der gang i samarbejdet. Globs planer om vilde dyr og store forandringer i skovområdet blev droppet, og en omfattende renovering af de gamle herregårdsbygninger blev igangsat med C.F. Møller som arkitekt.

I 1968 kunne de ansatte på Forhistorisk Museum og Aarhus Universitets Institut for Arkæologi og Etnografi flytte ind på Moesgård, mens den officielle indvielse først fandt sted den 10. september 1970. I dag er museet flyttet ind i en helt ny museumsbygning nord for herregården, og den gamle herregård er nu primært beboet af Aarhus Universitet.