Ugens Aarhushistorie: Motorvejsdebatten om Brabrand Sø
Tidligere vejchef Niels Schmidt i Aarhus Kommune har skrevet bogen ”Den aarhusianske trafikhistorie i 50 år, 1972-2022. Bogen er udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond. Aarhus Stadsarkiv har bidraget med arkivalier og fotos fra arkivets billedsamling. Hen over de kommende uger sætter Aarhus Stadsarkiv fokus på bogen gennem artikler om udvalgte emner fra bogen. Artiklerne er skrevet af Niels Schmidt i samarbejde med Stadsarkivet. I denne artikel ser vi nærmere på 1970'ernes debatter omkring placeringen af en motorvej uden om Aarhus.
Billede: Aarhus Syd motorvejen med den brede midterrabat indviet i 1977. Foto: Niels Schmidt, 2024.
En projekteringslov med tyngde
I 1965 vedtog Folketinget en meget omfattende projekteringslov, som omfattede en motorvej fra grænsen til Aalborg samt en række supplerende vejanlæg. For Aarhus området betød det: 1) en motorvej øst om Brabrand Sø, 2) en motorvej fra denne ind til Aarhus centrum, 3) en motorvej fra Lisbjerg til Skødstrup, 4) en ny vej fra Silkeborgvej ved Framlev over arealerne, der nu er omdannet til Årslev Engsø, og videre syd om Brabrand Sø til motorvejen ind mod Aarhus Centrum. Endelig gav loven også bemyndigelse til at få projekteret en motorvej vest om Brabrand Sø. Man forestillede sig nemlig, at motorvejen øst om Brabrand Sø ad åre løb tør for kapacitet, hvorfor det ville være nødvendigt at bygge en ny supplerende motorvej vest om Brabrand Sø.
1970’ernes diskussioner
Efter kommunalreformen i 1970 blev Aarhus den arealmæssigt største kommune i landet og befolkningstallet blev fordoblet fra ca. 110.000 til 230.000 indbyggere. På vejområdet var der nu tre parter i form af staten, Århus Amt og Aarhus Kommune, der tilsammen havde ansvaret for udbygningen af det overordnede vejnet. Et vejnet der var af ringe kvalitet i forhold til den hastigt stigende trafik.
I 1972 blev der pålagt byggelinjer, der reserverede arealer til en gennemførelse af en motorvej øst om Brabrand Sø. På dette tidspunkt var diskussionerne om linjeføringen allerede godt i gang. Befolkningen, Folketinget, Århus Amt, Aarhus Byråd og teknikere delte sig i forslaget om helt at droppe motorvejen øst om Brabrand Sø.
Mange faktorer påvirkede holdninger og diskussioner. Og bølgerne gik højt. Op gennem 1970’erne var der en stigende miljøbevidsthed, som i første omgang koncentrerede sig om trafikkens støjpåvirkninger bl.a. på de nyopførte etageboliger i Gellerup. 1970’ernes oliekriser initierede spørgsmålet, om motorveje nu også var nødvendige.
Trafik var selvfølgelig også et af hovedelementerne i diskussionerne. Fortalerne for en østlig linjeføring påpegede, at den ville give den størst mulige trafikale aflastning af de hårdt trængte aarhusianske veje. Dette argument var lige ved at give bagslag for Aarhus Kommune, da medlemmer af Folketingets Trafikudvalg i forbindelse med diskussionerne om linjeføringen overvejede at lade kommune og amt udføre og finansiere motorvejsetapen, eventuelt med statstilskud. Det skete ud fra en betragtning om, at en væsentlig del af den trafik, der ville blive afviklet på den østlige linjeføring, måtte have udgangs- og endepunkt inden for Aarhus området.
Den 7. marts 1974 kom Århus Amts Fredningsplanudvalg på banen, idet udvalget skrev til Folketingets Trafikudvalg, Vejdirektoratet, amtsråd og byråd og foreslog alternative linjeføringer, som var en form for kompromisløsninger mellem den vestlige linjeføring og den østlige linjeføring.
Fredningsplanudvalgets henvendelse fik som konsekvens, at de jyske folketingsmedlemmer i Folketingets Trafikudvalg, der var et nyt udvalg efter folketingsvalget i december 1973, anmodede ministeren om at revurdere linjeføringen endnu en gang. På den baggrund udarbejdedes rapporten ”Undersøgelse af alternative motorvejslinjer ved Århus”, som indeholdt myriader af forskellige forslag til linjeføring. Rapporten skabte ingen afklaring, men kun fortsatte diskussioner.
Aarhus – Skanderborg motorvejen
Parallelt med de heftige diskussioner om motorvejen uden om Aarhus var der fuld gang i byggeriet af motorvejen mellem Aarhus (ved Viby Ringvej) og Skanderborg. Motorvejen blev indviet den 29. september 1977. Motorvejen blev bygget i det brede profil på 38 meter med en bred midterrabat på 12 meter. Det blev det sidste stykke motorvej med det brede profil i Danmark, da Folketinget samme år vedtog, at motorveje fremover skulle bygges med en smal midterrabat og autoværn.
Den officielle pjece om motorvejen Aarhus - Skanderborg afsluttedes med ordene: ”Og fortsættelsen i den nordlige ende? Her er usikkerheden så stor og meningerne så delte, at disse sider ikke ville række til at beskrive mulighederne med argumenter for og imod. Det må være tilstrækkeligt at nævne spørgsmålet – øst eller vest om Brabrand Sø? – før man aner ekkoet efter ret så ophidsede diskussioner.”
Billede: Det gamle motorvejsareal lå imellem Gellerupparken og Åby Ringvej. Foto: Aarhus Kommune, 2006.
1985 et afgørende år
Den 23. januar 1985 diskuterede byrådet kommuneplanen. I den forbindelse foreslog VS, at motorvejens linjeføring blev taget ud af kommuneplanen. Forslaget blev vedtaget med ni stemmer for, 20 undlod at stemme, heriblandt de store partier S, V og K. De pegede på, at linjeføringen var lovbestemt, og at det således ikke var tilstrækkeligt blot at tage den ud af kommuneplanen. Der skulle en lovændring til. VS fortsatte arbejdet i Folketinget, og den 19. marts 1985 fremsendte trafikministeren et lovforslag, som ikke kom fra hans eget ministerium, til udtalelse. Lovforslaget lagde op til at droppe både den østlige og vestlige motorvejslinjeføring – og altså helt at opgive en motorvej udenom Aarhus.
På byrådets møde den 19. juni 1985 vedtog man som svar på ministerens brev at ”henstille til ministeren, at der snarest og senest samtidig med etablering af en fast forbindelse over Storebælt anlægges en motorvej forbi Århus helt frem til Frederikshavn i den planlagte linjeføring vest om Brabrand Sø.”
Trafikmafiaen på spil og endelig afklaring
Den 12. juni 1986 blev en aftale om en fast forbindelse over Storebælt indgået. Aftalen var afgørende for en videreførelse af motorvejen uden om Aarhus og nordpå til Aalborg. Det var under debatten i folketingssalen, at navnet ”Den jyske Trafikmafia ” blev hæftet på de magtfulde trafikordførere: Svend Heiselberg (V), Helge Mortensen (S), Jens Risgaard Knudsen (S), Kaj Ikast (K) og Arne Melchior (CD). Disse stillede nemlig som betingelse for at indgå aftalen, at der blev bygget en række motorveje i Jylland. Under debatten kommenterede Keld Albrechtsen (VS) det krav: ”Det er jo de rene mafiametoder.”
På dette grundlag blev en anlægslov for motorvejen (lov nr. 748 af 7. december 1988) vest om Brabrand Sø vedtaget. Den 27. juni 1994 klippede dronning Margrethe den rød-hvide silkesnor under overværelse af flere tusinde aarhusianere. De var efterfølgende med til at skabe de første motorvejskøer i Aarhus, da arrangementet var slut og alle skulle hjem på samme tid.
Billede: Aarslev Engsø. Projekteringsloven fra 1965 angav en forlægning af Silkeborgvej over disse arealer og videre syd om Brabrand Sø frem til Aarhus Syd motorvejen. Foto: Niels Schmidt, 2021.