Ugens Aarhushistorie: Ny bogudgivelse slingrer ned ad Vestergade

Billede: Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest i 1954. Fotograf Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.

Bogen, ”Vestergade i Aarhus: tidsbilleder og bygningsatlas”, er udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond og har to afdelinger. Historiske ”tidsbilleder” skrevet af historiker og tidligere universitetslektor Søren Hein Rasmussen og arkæolog Lars Krants Larsen, Moesgaard Museum. Dernæst ”bygningsatlas” med beskrivelser af ejendommene én for én. 

Bygningsatlasset bygger på omfattende research af lokalhistoriker Leif Dehnits og er skrevet af forhenværende stadsarkivar Søren Bitsch Christensen (nu Det Kgl. Bibliotek) og journalist Dann Bjarke Jensen, tidligere ved Aarhus Stadsarkiv og med bidrag af Mia Gulvad Jørgensen.

Køb bogen gennem Aarhus Byhistorisk Fond her

Byens første kirke lå (måske) i Vestergade

I 948 fik Aarhus sin første biskop. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende Vor Frue Kirke ligger – altså ved Vestergade. Teorien med en placering ved Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.

Sikkert er det dog, at der i sidste halvdel af 1000-tallet blev påbegyndt byggeriet af en ny kirke, hvor vi i dag har Vor Frue Kirke, og denne gang blev kirken opført i sten. Kirken blev viet til Sct. Nicolai og var byens domkirke under navnet Sankt Nicolais Kirke. Det meste af den viden vi har om den første stenkirke, blev først opdaget i 1955, da kryptkirken under Vor Frue Kirke efter århundredes glemsel blev genopdaget under en større renovering af kirken.

Da den nuværende domkirke ved Store Torv blev indviet, blev kirken i Vestergade overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, som nu blev en del af et kloster. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og fik status som sognekirke.

Billede: Kirkerummet i Vor Frue Kirke med den genfundne kryptkirke under den store restaurering, der blev påbegyndt i 1955. Fotograf Børge Venge, 1957, Aarhus Stadsarkiv.

Gader forsvandt og kom til

Historisk set var Vestergade, som navnet afslører, den vestlige indfaldsvej ind mod byen. Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den ringvold og befæstning, der blev opført i 900-tallet. Fra 1700-tallet lå Mølleport ved det nuværende Vester Allé og Vester Port ved det nuværende Vesterbro Torv. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.

I 1910 blev der rykket rundt på flere vejnavne omkring den vestlige del af Vestergade. Indtil da hed vejstykket, der ligger mellem Vester Allé og nuværende Vesterport, Møllegade, men efter 1910 blev vejstykket blot en forlængelse af Vestergade. I 1918 genopstod navnet Møllegade, da den daværende Garvergyde – en sidegade til Vestergade – blev omdøbt til Møllegade.

Derudover hed gadeafsnittet mellem Vestergade og Vesterbro Torv indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade – men skiftede nu navn til Vesterport.

Til gengæld blev Vestergade i 1911 videreført fra Vester Allé mod vest frem til Århus Å. Fem år tidligere åbnede Hammelbanen med station i Carl Blochs Gade, men uden direkte forbindelse til købmandsgårdene i Vestergade. Der manglede blandt andet en bro over åen. Den blev bygget i 1910-1911 og blev fra 1913 kaldt Smedens Bro med henvisning til sømfabrikant Christen Jensen i netop Vestergade. Gadeforløbet fra åen til Thorvaldsensgade var indtil 1944 benævnt Carl Blochs Gade, men blev herefter også en del af Vestergade.

En travl handelsgade

Den megen trafik til og fra byen, som gled gennem Vestergade, gav grundlag for anselige købmandsgårde, som kom til at præge gadens liv og udtryk helt frem til i dag. En af disse var Vestergade 11, der havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister Ove Høegh-Guldberg. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer Otto Mønsted til og igangsatte i 1883 dét, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere OMA Margarine. Navnet sælger endnu, men fabrikken i Vestergade er væk. I dag er forhuset bevaret, og i 1950 blev dette fredet. I 2018 blev fredningen dog ophævet, da om- og tilbygninger havde ændret bygningens oprindelige udtryk for meget.

Vestergade har dog fortsat andre fredede ejendomme – heriblandt nr. 29, der tidligere husede en tobaksfabrik. I 1970’erne flyttede Aarhus Kunstakademi ind i den smukke hjørneejendom.

Også Vestergade 1 og Vestergade 58 er på listen over fredede ejendomme i Aarhus. Sidstnævnte ringer nok flest klokker ved aarhusianere. Udover at indeholde et utrolig smukt gårdmiljø med et stort dueslag, var bygningerne også et kulturelt arnested, som har lagt hus til blandt andet Trinbrædtet, Musikernes Hus og V58.

Spedalskhedshopital og apotekergård

Udover kirker og købmandsgårde har der i Vestergade blandt andet også ligget et spedalskhedshospital, der i 1499 blev omtalt som Sct. Karens Gård. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til Vestergade 44 fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet.

I 1750 fik gaden også et apotek, da byens andet apotek, Svaneapoteket, slog dørene op i Vestergade 4. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd Adolph Meyer blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. Med tiden blev den smukke gård omdannet til parkeringsplads, og springvand og freskoer forsvandt. I dag er gårdrummet blevet overdækket, og det smukke gårdsrum er delvist tilbageført og er i dag en del af en forretning.

Billede: Gårdinteriør fra apotekergården bag Svaneapoteket i Vestergade 4 omkring 1878. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.