Ugens Aarhushistorie: Ny mindeplade mindes befrielsens ofre

Billede: To modstandsfolk skyder mod tyske soldater under ildkampen fra et vindue i Kannikegade 14, hvor Århus Stiftstidendes redaktion holdt til. Ukendt fotograf, 1945, Aarhus Stadsarkiv.

Glædesrus blev til rædsel

For nyligt er en mindeplade i messing blevet nedlagt for ofrene og heltene for 4. juli-katastrofen, hvor 36 danskere mistede livet, da en tysk lægter lastet med ammunition sprang i luften under den tyske besættelse i 1944. Mindepladen kan ses tæt på springningsstedet, hvor Polensgader møder Kornpieren. Det er dog ikke den eneste mindeplade, som er blevet nedlagt til minde om dem, der mistede livet i Aarhus under 2. verdenskrig. Også på Bispetorvet er der blevet nedlagt en mindeplade til ære for de fem danskere, der midt i befrielsens glæde den 5. maj 1945 mistede livet i en ildkamp mellem tyske soldater og modstandsfolk.

4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og som i resten af landet gik aarhusianerne på gaden, da befrielsesbudskabet blev læst højt. Foran banegården og på Bispetorvet blev der sunget ”Tipperary”, ”Kong Christian” og ”Der er et yndigt land”, og over hele byen blev der hejst flag. I vinduerne – efter fem års mørklægning – tændte man levende lys.

Morgenen efter vågnede aarhusianerne op til regn og haglbyger, og selvom det var en glædelig dag for de fleste danskere, fandt flere voldsomme episoder sted. Alene i Aarhus blev i alt 14 danskere dræbt og omkring 50 såret i forskellige sammenstød.

Værst gik det for sig ved Bispetorvet, hvor fem danskere blev dræbt og ca. 30 såret.

Værnemagere til afhøring i Kannikegade

I Jyllands-Posten kunne man den 6. maj 1945 læse følgende om kampene ved Bispetorvet: ”Ved 10-Tiden kom det til livligt Skyderi i Kvarteret omkring Stationen [red: i dag museet KØN] og paa Kystvejen. Hipofolkene følte sig utrygge ved den store Menneskemasse, der var stimlet sammen i Gaderne i Politistationens Nærhed, og fyrede løs paa publikum. Ilden blev besvaret og Kamphandlingerne varede med enkelte Pauser til Kl. ca. 12.”

De egentlige begivenheder forløb dog noget anderledes.

Det anslås, at omkring 2.000 modstandsfolk var parate til at gå i aktion i Aarhus den 5. maj 1945. I løbet af natten havde modstandsgrupper besat forskellige vigtige poster i byen, blandt andet rådhuset, og i koncertpalæet i Kannikegade 12 havde de indrettet hovedkvarter. De aarhusianske torve og gader var ligesom aftenen før fyldt med glade aarhusianere. Omkring hovedkvarteret var det dog ikke kun glæden, der fik folk til at samle sig, men også nysgerrighed for at se hvilke værnemagere og stikkere modstandsbevægelsen kom slæbende med til afhøring.

For at holde styr på den store forsamling, samt sørge for at holde passagen ned til Kannikegade fri, så køretøjer kunne passere uhindret til og fra hovedkvarteret, havde modstandsbevægelsen sat vagtposter op omkring hovedkvarteret.

Uprøvede unge mænd

Kl. ca. 9.40 om formiddagen marcherede en gruppe tyske soldater på ca. 20-30 mand fra Store Torv hen mod Søndergade, der var blevet afspærret af modstandsbevægelsen. De tyske soldater blev af øjenvidner beskrevet som ganske unge på omkring blot 17-18 år. En modstandsmand nærmede sig de tyske soldater, men fik hevet sit våben ud af hænderne samt tildelt et slag i ansigtet af en tysk officer. Gruppefører ved modstandsbevægelsen, Carl Otto Larsen, ilede til, og blev enig med den tyske officer om, at det var meningsløst at starte en konflikt, nu da krigen var forbi. Carl Otto Larsen gav de tyske soldater lov til at passere videre, men efter få sekunder lød et skud, og modstandsmanden Iwar Lund, der stod ved indgangen til hjørneejendommen ved Kannikegade og Skt. Clemens Torv faldt om – skudt i maven.

Hvem, der affyrede det første skud, vides ikke, men sikkert er det, at det blev startskuddet til næsten tre timers ildkamp mellem modstandsbevægelsen og tyske soldater hen over Bispetorvet og Store Torv. Det var ikke kun de tyske soldater, der var ganske unge og uprøvede. Blandt modstandsbevægelsen var mange unge mænd, der ikke havde fået våbentræning, og de første minutter var præget af panik, hvor der blev skudt til højre og venstre.

Billede: Frihedskæmpere fra en af de fire militære ventegrupper samt civile har søgt dækning i Maren Smeds Gyde.  Det er formentligt folk fra 2. kolonne, der skulle sikre området. De mistede to mand og tre blev sårede. Tilskrevet fotograf Ernst Christian Skabelund, 1945, Aarhus Stadsarkiv.

Fanget i kugleregnen

De mange civile aarhusianere, der havde befundet sig på Bispetorvet samt Store Torv søgte dækning, men flere blev fanget i krydsilden. Carl Otto Larsen, der befandt sig ved indgangen til Aarhus & Omegns Bank, der lå på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv, fik skudt den tyske officer i nakken, samt en anden tysk soldat i maven, inden han selv blev såret og ukampdygtig. På trods af flere skudsår og projektilsplinter overlevede Carl Otto Larsen ved at lægge sig ned og spille død. Mindre heldig var den 61-årige fru pastorinde Boeck, der blev ramt i maven og i hovedet. Sammen med et par stykker andre havde hun søgt tilflugt ved bankindgangen lige bag Carl Otto Larsen.

Skudregnen gjorde det svært for redningsfolk at komme til de mange sårede, og først efter en halv time kunne de første ambulancer køre afsted med sårede.

Seneste forskning viser, at i alt fire modstandsfolk samt fru Boeck mistede livet som direkte følge af ildkampen ved Bispetorvet. Mange steder har man kunnet læse om langt flere dødsfald, men disse forveksles nok med de i alt 14 mennesker, der i løbet af 5. maj mistede livet under forskellige sammenstød. Hvor mange tyske soldater, der mistede livet er aldrig blevet offentliggjort.

Efterfølgende var begge sider enige i, at skyderierne var en fejltagelse.