Ugens Aarhushistorie: Nytåret for hundrede siden bød på fascistisk flirten og økonomisk krise

Billede: Forsiden af Jyllands-Posten 31. december 1925 bød på reklamer og økonomiske betragtninger. 

Kronen på himmelflugt

Første Verdenskrig var ved årsskiftet 1925 ikke blot frisk i erindringen, men havde stadig direkte konsekvens for hele Europa. Europa var i en økonomisk krise, og som følge heraf blev en ny valutalov vedtaget i Danmark i slutningen af 1924. Valutaloven fastslog blandt andet, at kronekursen indtil 1. januar 1927 skulle føres op mod 70 i et forsøg på at hæve og stabilisere værdien for den danske krone .

Under titlen ”Verdensmarkedet og Danmark” udsendte Grosserer-Societetets Komité deres årlige handelsberetning, som blev gengivet i byens aviser, og ved årsskiftet 1926 kræsede beretningen om netop valutaloven. I Jyllands-Posten kunne man læse ”, at paa Aarsdagen for Valutalovens Vedtagelse var Kronens Værdi stegen med 40 pCt. … Imidlertid er Kronestigningen ikke blot enestaande i dansk økonomisk Historie, ogsaa maalt med Verdensmarkedets Alen er den højst mærkværdig.” 

Kronestigningen løste dog ikke Danmarks økonomiske krise, men medførte derimod blandt andet en for stor afstand mellem kronens indre og ydre købekraft. Og det ramte især industrien. Det var blandt andet blevet for dyrt at hyre mandskab ind, og ifølge Demokraten blev værksteder landet over affolket af arbejdere. Formanden for de samvirkende Fagforbund, landstingsmand C.F. Madsen, indrømmede i Demokraten desuden i avisen, at 12 ugers lang arbejdskamp i 1925 havde været skadende for det dansk erhvervsliv, da meget arbejde i stedet var gået til udlandet.

I Århus Stiftstidende udtalte Grosserer-Societetet sig gennem dets formand Ernst Meyer, der blandt andet udtalte ”Den hurtige Kronestigning kuldkastede alle fornuftige Betragtninger og tilføjede Handelen store tab.” Desuden påpegede Meyer, at handelsomsætning var gået stærkt tilbage og stabelartikler var faldet meget i pris.

Forsiden til den hedengangne Aarhus-avis Demokraten 31. december 1925.

Året hvor der intet skete

Når det kom til avisernes politiske analyser, var de i høj grad præget af deres politiske tilhørsforhold – både indenrigs- og udenrigspolitisk.

Jyllands-Posten nævnte i deres leder Frankrigs krig mod Marokko: ”Disse kampe, der ikke er afsluttede ved Aarsskiftet, er skredet frem i de hvide Magters Favør; men de er Udtryk for en Bevægelse mod den hvide Race, som i de kommende Aar vil vokse i Styrke.” Om Frankrigs kaotiske indenrigspolitiske forhold skrev Jyllands-Posten videre: ”Som den skarpeste Modsætning hertil har man Italien, et Land, der for nogle Aar siden var ligesaa politisk vanrøgtet og befandt sig på Randen af en bolshevikisk Revolution, men blev frelst af Diktatoren Mussolini … saaledes at det nu tjener som Mønster for andre europæiske Stater”. Jyllands-Posten gik endog så vidt som til at skrive: ”Danmark hører jo til de Lande der vilde have godt af en Omgang forstandigt Diktatur. Den almindelige Lede ved det parlamentariske Styre er her saa udbredt som noget Sted, og med den allerbedste Grund.” Jyllands-Posten underbyggede sin holdning med blandt andet at fremhæve de skiftende regeringers valutapolitik, der blandt andet var mundet ud i førnævnte valutalov, der ”blev fumlet sammen af Politikere med mindst fem Tommelfingre paa hver Haand.”

Demokratens leder var ikke enige i Jyllands-Postens analyse og skrev modsat: ”I Italien sidder den reaktionære Diktator og regerer ved Hjælp af Vold og Undtagelseslove … Det er et Folk i aandelige Lænker, Mussolini svinger Diktaturets Svøbe over”. Og som direkte kommentar til Jyllands-Posten udtalelser skrev Demokraten dagen efter yderligere ”Bladet [Jyllands-Posten] mener vel, at under saadanne Tilstande vilde der ogsaa være Mulighed for at ødelægge Arbejdernes Organisationer og dermed slaa dem ned i økonomisk Henseende, thi naturligvis skulde Diktatoren være en reaktionær Mand”.

Aarhus Amtstidende brugte fire lange spalter på at kritisere den socialdemokratiske regerings politik. De fire spalter blev meget godt opsummeret med linjen: ”Den [regeringen] har i den forløbne Tid ikke været i Stand til at indfri blot et eneste af alle de store Løfter, der blev givet Vælgerne forud for Valget.” Århus Stiftstidende var heller ikke imponerede, og startede deres politiske leder med ordlyden ”Aaret 1925 kan i politisk Henseende betegnes som Aaret, hvor der intet skete”.

Året 1925 havde også budt på endnu en diskussion om kvinder i præsteembedet – en sag som Århus Stiftstidende så nærmere på. Denne gang havde emnet været til afstemning ved landets menighedsråd, hvor 2.271 menighedsrådsmedlemmer stemte for kvinder i præstekjolen, hvorimod 11.124 stemte imod. Ved en afstemning om hvorvidt kvinder skulle kunne bestride særlige præstestillinger ved eksempelvis straffeanstalter for kvinder, fødselsanstalter og lignende, lød afstemningen på 5.389 for og 7.847 imod. Det var i øvrigt først i 1947, at en lovændring muliggjorde kvindelige præster i den danske folkekirke.

Billede: Søren Wittrup Nielsen, der var redaktør ved Jyllands-Posten fra 1895 – 1927. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1918, Aarhus Stadsarkiv.

En rolig nytårsaften

Bortset fra Demokraten, der fejrede en ”smuk Valgsejr” til Socialdemokratiet ved byrådsvalget i marts 1925, var der ikke meget Aarhus-indhold i avisernes tilbageblik på året, der gik. Det kan man til gengæld finde i avisernes annoncer, hvor restaurationer forsøgte at trække gæster til netop deres nytårsarrangement.

Theater-Caféen på Bispetorvet bød for eksempel på en nytårsaften med souper og bal. Souperen bestod af hors d’oeuvre efterfulgt af consommé a la brunoise, fiskefilet a l’Orly, tournedos a la chasseur og til dessert parfait a la Prince Pückler. På Kasino-Teatret i Rosenkrantzgade blev der arrangeret Souper Dansant og Midnatskabaret. Her var menuen fiskefilet tatar, farseret kalkun og frugt naturel.

Også byens foreninger afholdt forskellige nytårsarrangementer. Aarhus Amatør Cykelklub afholdt for eksempel stor nytårsfest i Pavillonen i Risskov, som til lejligheden var pyntet med dekorationer og illuminationer. Til festen var desuden en bod med serpentiner, konfetti og tyrkerhuer, der – sammen med det store orkester – gjorde aftenen lidt festligere.

Efter nytårsaften kunne byens aviser samlet rapportere om en stille og rolig nytårsaften. Roen skyldtes især, at det var forbudt at skyde fyrværkeri af, så fejringerne foregik indendørs på restaurationer og i private hjem. I løbet af aftenen og natten måtte ordensmagten kun gribe ind ganske få gange. Dagen efter kunne politiet melde om en knust rude på Café Ny Rosenborg i Skolegade efter lidt værtshusuorden, seks-syv overstadige nytårsgæster i Mejlgade, der havde været en tur i detentionen, samt en enkelt anden herre som måtte sendes til udpumpning på kommunehospitalet.

Billede: Kasino-Teatret i Rosenkrantzgade serverede fiskefilet tatar, farseret kalkun og frugt naturel til nytårsaften for 100 år siden. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.