Ugens Aarhushistorie: Projektiler regnede ned over Aarhus under 4. juli-katastrofen

Billede: Ødelæggelser på havnen efter 4. juli-katastrofen. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.

4. juli-katastrofen fandt sted under 2. Verdenskrig, hvor Aarhus sammen med resten af Danmark var besat af tyskerne. Med sin placering på det jyske tognet kombineret med en stor og velfungerende havn blev Aarhus en vigtig by for den tyske besættelsesmagt. Over en halv million tyskere passerede ind og ud gennem Aarhus i løbet af de fem års besættelse, men kun et fåtal af disse var udstationeret i byen. Langt de fleste var i transit til og fra andre besatte lande og fronter.

Det var især i besættelsens sidste år, at Aarhus Havn fik en central strategisk betydning for den tyske værnemagt. I takt med at de allierede fik overtaget i luftrummet, var det blevet for farligt for tyskerne at sejle direkte til Norge fra de nordtyske havne. Derfor blev forsyninger først sendt til Aarhus med tog for dernæst at blive sendt med skib videre til Norge. Dette medførte en voldsom trafik af omlastning af især ammunition – et meget farligt arbejde, der hovedsageligt blev udført af danske havnearbejdere.

Advarsler blev afvist

Ammunitionsulykker i Oslo og Bergen havde gjort det tydeligt, at arbejdet med at laste ammunition var meget farligt. Derfor henvendte KFK (Korn- og Foderstof Kompagniet) sig til Byrådets Kontor, der varetog forhandlingerne med tyskerne, for at få byen til at lægge pres på tyskerne om at flytte udskibningen af ammunition til en mere afsidesliggende opladningsplads.

I maj 1944 indledtes forhandlinger med den tyske havnekommandant, Korvettenkapitän Hake, som lovede at undersøge sagen nærmere. Hake blev dog forflyttet, inden forhandlingerne var ført til ende, hvorfor man i begyndelsen af juni 1944, med samme anmodning, rettede henvendelse til den nye havnekommandant – den senere Ortskommandant Kapitän zur See von Bonin. Von Bonin lovede at overveje at flytte udskibningen, idet han fuldt ud forstod den fare, der var forbundet med ammunitionsskibenes beliggenhed ved havneområdets midte.

Da der ved slutningen af måneden endnu ikke var sket noget, henvendte byens repræsentanter sig atter til von Bonin, der svarede, at det desværre ikke kunne lade sig gøre at flytte udskibningen, da denne skulle ligge centralt og navnlig ved en egnet kran.

Mindre end en uge efter indtraf katastrofen.

Projektiler haglede ned over byen

Den 4. juli 1944 kl. 13.47 lød der et brag så voldsomt, at det kunne høres helt ude i Femmøller på Djursland. I Trige kunne folk mærke jorden ryste under sig. I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på Den Permanente forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig.

Fra Sydhavnens 10-meterkaj rejste en 600 meter høj røg- og støvsky sig. Havnearbejdere havde været i færd med at losse ammunitionskasser fra et godstog over på en lægter, da lægteren med 180 tons ammunition eksploderede og efterfølgende fløj op på land. Her havnede den på en jernbanevogn for derefter sammen med jernbanevognen at havne på taget af en lagerbygning. Arbejdere, der havde været i nærheden af eksplosionen, lå lemlæstede på jorden eller i de nærliggende brændende ruiner af sammenstyrtede pakhuse.

Mere end 2.000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen; helt op til 1.000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned. I Østergade endte en granat i en skrivebordsskuffe, mens en anden gik gennem et tag i en bygning i Ryesgade, borede sig ned gennem etageadskillelser, gennem en skrivemaskine og ned i gulvet. Selv flere kilometer fra sprængningsstedet blev gående og cyklister væltet omkuld af trykbølgen.

Billede: Beskadigede ejendomme ved Park Allé og Sønder Allé. Ejendommen blev ramt af nedfaldsfragmenter efter katastrofen på havnen 4. juli 1944. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.

Hundredvis af sårede – 36 omkomne

Jyllands-Posten bragte den efterfølgende dag følgende beskrivelse i avisen: ”Detonationen var saa voldsom, at det ligefrem smertede i Hovedet, og man syntes, at efter den øredøvende Larm blev der fuldstændig dødstille i et Sekund. Saa klirrede Glasset fra Titusinde af Ruder mod Asfalten, og Sprængstykker smeldede som gigantiske Hagl mod Tagene. Vinduesrammer blev revet ud, Tagvinduer og Tagsten suget løs og kastet mod Gaden. Og ind i denne uhyggelige Lyd blandede sig Skrig fra saarede og fra Kvinder og Børn”.

Efter eksplosionen lød luftalarmen over byen, og folk fik travlt med at hjælpe sårede venner, naboer og tilfældigt forbipasserende i sikkerhed i byens mange tilflugtsrum. Op mod 250 sårede aarhusianere, hovedsageligt lager- og pakhusarbejdere og havnearbejdere, blev bragt ind på byens hospitaler med hjælp fra et stort antal private og offentlige køretøjer. Hvor mange, der blev såret under ulykken, er svært at opgøre, da mange sår og rifter blev behandlet i private hjem uden lægers indblanding.

Den senere opgørelse over ofrene for katastrofen viste, at der var 36 danskere dræbte. 12 af de dræbte var så ilde tilredte, at de ikke kunne identificeres. Det er uvist, hvor mange tyskere der blev dræbt. Det officielle tal lyder på tre dræbte, mens det reelle tal sandsynligvis er højere.

Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt værre. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen, brød i brand. Skibet var lastet med yderligere 300 tons ammunition og kunne, hvis det var eksploderet, have udslettet store dele af Aarhus midtby. Til alt held lykkedes det bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden.

Billede: Sørgeoptog for de 12 ofre, der var for medtaget til at kunne blive identificeret efter 4. juli katastrofen. Efter en mindehøjtidelig ved i domkirken bevægede sørgeoptoget sig mod Vestre Kirkegård, hvor begravelsen fandt sted. Her er optoget på vej ned ad Vestre Ringgade. Foto: Aarhus Kommunes Begravelsesvæsen, 1944, Aarhus Stadsarkiv.

Hjælp til skadelidte og efterladte

Dagen efter katastrofen blev der afholdt et ekstraordinært byrådsmøde, hvor byrådet vedtog at skænke de efterladte familier et beløb på 1.000 kr., samtidig med at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod byrådet på byens regning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der blev afholdt i Aarhus Domkirke den 29. juli, blev asken af resterne af de tolv nedsat i en fællesgrav på Vestre Kirkegård, hvor der i dag er indrettet en mindelund.

Årsagen til ulykken blev aldrig opklaret. Dog proklamerede tyskerne senere, at deres undersøgelser havde vist, at der havde været tale om kommunistisk sabotage, men at ingen yderligere undersøgelse ville blive iværksat, da sabotørerne var blandt de dræbte. Kun de færreste troede på tyskernes påstande, og de fleste så selvantændelse eller tabt ammunition som følge af tyskernes krav om et alt for højt arbejdstempo som den mest realistiske forklaring på eksplosionen.

Efter oprydningen fortsatte ammunitionstransporterne uanfægtet resten af krigen.