Ugens Aarhushistorie: Risskov gav Vejlby baghjul

Billede: Badeliv ved Vejlby Fed Søbad. Bellevue med Søbadeanstalten. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Risskov. 

Militærkonflikt

På området, hvor vi i dag har Bellevue, lå tidligere et militært skydeterræn. Bortset fra skydeterrænet lå området øde hen indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Vejlby Fed med små sommerboliger. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn (Aage Bergs Vej). Meningen med købet var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelklassen. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen.

I 1911 fik Berg, i sin egenskab som formand for grundejerforeningen, Aarhus Bicycle Club til at forbedre ”Sandvejen” fra villakvarteret i den sydlige del af Risskov til Egåen med en cykel- og gangsti, som fik navnet Nordre Strandvej. Den nye sti medførte dog konflikter med militæret, som afspærrede vejen og stranden under skydeøvelser. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.

Ved slutningen af 1930'erne var meget af sommerhusbebyggelsen afløst af helårsbeboelse, og der opstod en nogenlunde sammenhængende bebyggelse langs Nordre Strandvej indtil Strandbyvej og på strandsiden til Ryvangs Allé.

Bellevue

En anden, der byggede ved skydebanerne, var restauratør Karl M. Laursen, der opførte søbadeanstalten ”Vejlby Fed” af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten Terra Nova, hvor man kunne købe mad og (ikke-alkoholiske) drikke, eller spise sin egen medbragte mad mod betaling. Traktørstedet blev indrettet i villaen på L. P. Bechs Vej 29a i 1923, og her lå det, i hvert fald indtil slutningen af 1930'erne.

For at skabe ordnede forhold på det offentlige strandareal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober, der skulle servicere 1.000 badende i løbet af en dag. De nye forhold viste sig dog ikke at være tilstrækkelige, da stranden var blevet umådelig populær. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5.000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. 

Byplanlægning

Den bymæssige udvikling ved det attraktive kystområde blev anlagt med parallelle og helt lige villaveje. Disse var ikke resultatet af en nøjsom byplanlægning, men afspejlede skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan.

Den uplanlagte udvikling skabte et behov for en egentlig byplanlægning, og i 1929 blev "Byplan for dele af Vejlby-Risskov Kommune" godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt Axel Høeg-Hansen m.f. og med støtte fra tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinjer.

Byplanen blev fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der blandt andet fastlagde Vestre Strandallé og Østre Strandallé. Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til Lystrup. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt, et noget vestligere forløb i form af nuværende Lystrupvej, og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.

Billede: Rundkørslen ved Risskov Skole, hvor Skolesvinget, Skolevangs Allé, Vestre Strandallé og Skovagervej mødes. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.

Fra Vejlby til Risskov

Selvom Risskov efterhånden var blevet til en selvstændig bydel, hørte den under Vejlby Kommune, der havde den gamle landsby Vejlby som administrationscentrum. Magtforholdet mellem landsbyen og den nye bydel ændrede sig dog, efterhånden som Risskov voksede. Den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af også sognerådets medlemmer efterhånden boede.

Befolkningsvæksten førte også nye og udvidede funktioner, erhverv og forretninger med sig, og mange af disse blev placeret uden for Vejlby. I 1927 blev skolen eksempelvis flyttet ud af landsbyen, da en ny centralskole for kommunen blev indviet i herregårdsstil tegnet af arkitekt M.B. Fritz på den åbne mark sydøst for Vejlby. Skolen blev godt nok indviet under navnet Vejlby Skole, men skiftede efter få år navn til Risskov Skole. I 1929 skiftede også kommunen navn til Vejlby-Risskov Kommune, selvom Risskov Sogn først officielt blev udskilt fra Vejlby Sogn i 1940.

I 1968 fik kommunen også et nyt gymnasium tegnet af arkitekt Knud Friis, der kom til at hedde Risskov Amtsgymnasium på trods af, at det var opført på jord, hvor Vejlbys gamle gårde havde ligget få år tidligere.

Billede: Risskov Skole tegnet af arkitekt M.B. Fritz og indviet i 1927. Fotograf Verner Mogensen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.