Ugens Aarhushistorie: Skejby - den lille landsby og det kæmpe hospital

Billede: Luftfoto over Skejby Sygehus i 1992. Øverst til venstre i billedet anes Skejby Kirke. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Skejby. 

En jernalderlandsby

Skejby var den landsby, som aarhusianerne først kom til, når de tog turen ad den gamle landevej mod Randers. Der har dog levet mennesker her i årtusinder, før der var noget, der hed Randersvej, Skejby eller Aarhus. Ligesom i resten af Aarhus Kommune, har der levet mennesker i og omkring Skejby siden oldtiden, og de tidligere skejbygensere har efterladt sig mange arkæologiske spor. Anlæggelsen af universitetshospitalet, samt de mange virksomhedsdomiciler syd for Skejby har givet arkæologerne rig mulighed for at grave fortidens hemmeligheder op af jorden de sidste par årtier. Her er fundet en flintøkse fra tragtbærekulturen og kogestensgruber fra bronzealderen. Især jernalderen er rigeligt repræsenteret med fund af stolpehuller, jordfæstegrave og affaldsgruber, der alle sammen viser, at der ved Skejby lå en større landsby i jernalderen.

Skejbys ældst eksisterende bygning er landsbyens kirke. Den blev opført i 1100- eller 1200-tallet og i første omgang var byggematerialerne granit samt rå og kløvet kampesten. I løbet af 1100-tallet kom teglbrændingsteknikken til Danmark, og kirkens efterfølgende om- og tilbygninger blev derfor udført med tegl. Teglen gav nogle helt andre muligheder end de store og grove kampesten, hvilket blandt andet kom til udtryk i et tårn opført i senmiddelalderen med hvælv i tårnrummet. Tårnet blev dog i 1800-tallet udskiftet med et andet, som blev ombygget til det nuværende tårn i starten af 1900-tallet.

Sammenklemte gårde

Kirken lå ca. midt i middelalderlandsbyen Skejby med gårde placeret på hver side af kirken. Bygaden svarede stort set til den nuværende Nedergårdsvej, og det var langs denne, at landsbyens gårde lå. I 1680’erne lå her 13 gårde, men ingen huse. Ca. 200 år senere var gårdstallet vokset med blot to, og de nu 15 gårde lå alle langs bygadens nordside. Derudover havde Skejby nu også en halv snes huse – herunder landsbyens skole og smedje. Alle husene (undtagen netop skolen og smedjen) havde et lille jordlod i bymarken.

At samtlige gårde lå på bygadens nordside var ret usædvanligt – især når man tager Skejbys forholdsvis store størrelse i betragtning – og placeringen gjorde, at gårdene lå tæt. Af samme grund begyndte udflytningen tidligt i Skejby og blev for gårdenes vedkommende mere omfattende end andre steder. Konsekvensen blev, at der omkring år 1900 kun var fem af de gamle gårde tilbage i landsbyen Skejby.

Billede: Udsnit af kort over Skejby. Opmålt 1779 af landmåler Rasmus Lemming. Kilde: Historiskekort.dk.

En dramatisk påskelørdag

På en enkelt dag i 1906 blev de fem gårde reduceret til blot en enkelt gård. Årsagen var en brand, der påskelørdag brød ud i gårdmand Jens Nielsens ejendom, mens gårdmanden selv var i marken.

På trods af at brandvæsnet fra Aarhus var forholdsvis hurtigt på pletten, nedbrændte fire gårde, samt landsbyens skole og smedje. Der var nemlig ikke vand i brandvæsenets sprøjte, hvorfor brandfolkene måtte tage turen tilbage til Aarhus. De fleste af Skejbys folk var enten til marked i Aarhus eller i marken, hvorfor det ikke kun var selve ejendommene, der gik til i branden, men også størstedelen af folks indbo, da der ikke var folk nok til at hjælpe med at bjærge det.

Som om branden i sig selv ikke var dramatisk nok, opstod der midt i kaosset med storbrand og løse, panikslagende dyr et større slagsmål mellem en flok karle. Efterfølgende blev to 16-årige tjenestekarle fra Lisbjerg anholdt for at have overfaldet brandfogeden med tung stok og en jernbeslået træsko.

En 20-årig røgter, der tjente på den gård, hvor ildebranden startede, blev efterfølgende anholdt for at have påsat branden. Den 20-årige havde kort før branden brandforsikret sit tøj for 600 kr.  –  knap 50.000 kr. i dag – på trods af, at tøjet efter sigende blot var en fjerdedel af det beløb værd.

Et stille landsbyliv

Storbranden tvang Skejby ind i en ny udvikling, der begyndte med opførelsen af en ny skole til afløsning af den gamle, der gik tabt ved branden. Den nye skole blev opført lige øst for landsbyen ud mod Randersvej på nuværende Nedergårds Allé 7. Skolen blev starten på en ny byvækst langs Randersvej, som tog fart i løbet af 1920'erne og 1930'erne.

I 1926 fandtes i landsbyen; kirken, skolen, et forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler, og med opførelse af flere ejendomme voksede den nye bebyggelse langs Randersvej sammen med kirkebyen. Gennem årene er der opført små parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme, men derudover er der ikke fundet store udstykninger sted ved selve landsbyen.

I 1981 blev en omfartsvej (tidligere Herredsvej, i dag Skejbybakkevej, etableret syd for landsbyen, hvilket medførte en fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder mulighed for at bevare Nedergårdsvej som landsbygade og ikke blot en gennemfartsvej.

I 2010’erne forsvandt landsbyens sidste gård, Skejby Nedergård på Nedergårdsvej 50, der blev nedrevet for at gøre plads til en række rækkehuse.

Den minimale og stille udvikling i selve landsbyen, står i skarp kontrast til udviklingen af de tidligere landbrugsarealer øst for Randersvej, sydøst for landsbyen. I 1980 begyndte området at blive udstykket, og over de næste årtier voksede rækkehuse, etageejendomme og parcelhuse frem langs nyanlagte veje som Skejbytoften, Skejbyparken og Skejby Vænge.

Billede: Nedergårdsvej i landsbyen Skejby set fra vest. Til venstre ses Nedergårdsvej 36, det omkring 1930 nedlagte forsamlingshus. I midten af billedet ses Skejby Kirke. Fotograf Kurt Jensen, 1974, Aarhus Stadsarkiv

Et industrieventyr

På erhverv- og industriområdet er Skejbys udvikling nærmest eksploderet. Det hele startede i 1960’erne, hvor landbrugsjorden nordøst for Skejby blev udstykket til industri. Her slog store virksomheder som blandt andre Mejeriet Enigheden, Silvan og IKEA sig ned.

I 1980’erne var turen kommet til området syd og vest for Skejby. I første omgang kunne Skejby Sygehus indvies i 1987 syd for landsbyen. Samme år kunne også Det Faglige Landscenter slå dørene op for deres nye kursuscenter, som med tiden udviklede sig til Agro Food Park, stik vest for landsbyen.

Sygehuset, der sidenhen er vokset gevaldigt i størrelse og nu fungerer under navnet Aarhus Universitetshospital, har i dag fået selskab af erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, NRGi, Vestas Wind Systems, VIA University College, BioNordika, Rambøll og SOSU Østjylland. Alt i alt er Skejby gået hen og blevet en af landet allerstørste vidensbanker.