Ugens Aarhushistorie: Vejlby fik sin centervej men ikke sit center

Billede: Kålbyvej og dens ejendomme var nogle af ofrene for sognerådets drømme om at omdanne Vejlby til et forretningscentrum. Fotograf Thomas Pedersen, 1964, Den Gamle By.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Vejlby.

Oldtidshøj og runesten

Med 30 gårde og dertilhørende beboere og husdyr var Vejlby i 1600-tallet et landbrugscentrum, som var svært at komme uden om. Det var områdets frugtbare jord, der muliggjorde Vejlbys usædvanlige store størrelse, og landbrug var da også det altdominerende erhverv i Vejlby. Hvor gammel landsbyen Vejlby er svært at sætte præcise tal på, men et væld af arkæologiske fund samt rester af oldtidshøje viser, at der i hvert fald har boet mennesker her siden bronzealderen.

Der ikke er mange spor tilbage af Vejlbys gamle høje, som der angiveligt fandtes seks af; Rishøj, Grydhøj, Skorphøj og to-tre navnløse høje. Et helt håndgribeligt bevis på Vejlby tidlige historie har vi dog i runestenen Vejlbystenen, der i dag er udstillet på Moesgård. Vejlbystenen, der vurderedes at være fra ca. år 1000, stod ved Grydhøj indtil omkring år 1600, hvor den blev flyttet til en lade. Runeforskeren Laurids Bording fandt stenen, og sendte en tegning til vennen Ole Worm, der derefter optog stenen i et tillægsbind til sit latinske hovedværk "Danske Mindesmærker" ca. 1650. På stenen er inskriptionen: "Þjóðkell reisti stein þenna eptir Tófa, mág sinn", der oversat betyder "Thydkil rejste denne sten efter Tue, sin måg", hvor ordet måg betyder en mandlig slægtning gennem giftermål. Efter at være forsvundet i lang tid blev stenen i 1859 genfundet i Aarhus Havn ved Mindebro, hvor den var brugt som byggemateriale. Siden har stenen været på museum.

Et andet eksisterende bevis på Vejlbys høje alder er Vejlby Kirke, som blev opført i løbet af den store kirkebyggeperiode fra 1150 og 1250.

Udstykket i stjerneform

Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, mens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. Vejlby var en meget stor landsby – både målt på indbyggertal og i hartkorn, og byen var en såkaldt vejklyngeby, der oprindelig var opstået langs en vej og senere voksede ud langs udfaldsveje. I 1781-1782 blev landsbyen udskiftet i en stjerneform, der betød, at spredte jordstykker blev samlet i sammenhængende lange jordstykker tilhørende de enkelte gårde, der forblev liggende inde i landsbyen. I midten af 1800-tallet blev Grenåvej anlagt tæt forbi byen, mens Vejlby kom på jernbanenettet i 1877, da Ryombanen mellem Aarhus og Ryomgård blev indviet.

Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i Vejlby Kommune, der meget atypisk kun bestod af en enkelt by; Vejlby. Udover landbruget fandt nogle af Vejlbys- indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi. I 1852 blev Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland – der hurtigt blev kendt som Jydske Asyl –indviet, hvilket fik skelsættende betydning for kommunens udvikling. Hospitalet blev kommunens største arbejdsplads, og mange af hospitalets patienter fungerede som billig arbejdskraft på områdets gårde.

I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da prægtige sommerbolig for Aarhus’ rigmænd skød op i Vejlby Krat, og bydelen Risskov begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet sydøst for den gamle landsby.

Billede 000150569_l: Luftfoto fra ca. 1955 af Vejlby. Centralt i billedet ses Vandtårnet langs Vikærvej. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Et moderne forretningscentrum

Selve Vejlby forblev nogenlunde urørt helt frem til efter 2. verdenskrig, men i 1950’erne blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre. I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. ”Den hurtigste, billigste og mest effektive metode til at få gennemført en hurtig sanering af landsbybebyggelsen vil være at lade området overgå fra boligformål til forretningsformålet,” lød det fra det ambitiøse sogneråd. På dette tidspunkt boede de fleste af sognerådets medlemmer ikke længere selv i landsbyen men i Risskov på den anden side af Grenåvej.

I alt skulle der på centerets cirka 25 hektar placeres hele 65.000 kvadratmeter etageareal med en fordeling på ⅔ til det nye forretningscenter og ⅓ til offentlige formål. Desuden skulle der blive plads til henved 2.500 biler på de frie arealer mellem byggerierne.

Centervej uden center

I 1968 blev planen igangsat og store dele af landsbyen nedrevet, men herefter gik udviklingen i stå. Investorerne trak sig, og selv om Vejlby fik sin Centervej og nogle grå betonbygninger, blev selve butikscenteret aldrig anlagt. Omkring 50 huse i den gamle bykerne var blevet nedrevet for at gøre plads til det planlagte bycenter, og landsbyidyllen var bogstaveligtalt tromlet ned.

Til gengæld fik kommunen i 1969 et nyt gymnasium, der kom til at hedde Risskov Amtsgymnasium på trods af, at det var opført, hvor Vejlbys gamle gårde før lå. Samme år blev også Vejlby-Risskov Hallen indviet lige syd for gymnasiet på Vejlbys tidligere marker.

Med en dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningen fra 1780’erne blev delvist fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling. Stjernemønstret kan stadig ses ret tydeligt i den nord og østlige del af Vejlby.

Billede: Det engelske rockband Tho Who giver koncert i Vejlby-Risskov Hallen, der blev indviet i 1969 på Vejlbys marker. Fotograf Børge Venge, 1970, Aarhus Stadsarkiv.