Stadsarkivet holder sommerlukket i juli
I juli måned er der lukket på Stadsarkivet og for bestilling fra vores magasiner. Vi åbner igen tirsdag 4. august.
Sommeren er over os, og Stadsarkivet holder lukket i juli måned. Sidste åbningsdag inden ferien er tirsdag 30. juni. Vi åbner igen tirsdag 4. august, hvor vi fortsat betjener borgere fra vores kontor på niveau 2.2 på Dokk1.
Selvom arkivet er lukket, kan du hele sommeren udforske arkiverne og byens historie på vores hjemmeside, Arkivportalen AarhusArkivet samt på AarhusWiki. Du er også altid velkommen til at sende os en mail, men vær opmærksom på, at svartiden kan være længere end normalt.
Aarhus Stadsarkiv ønsker alle en god sommer!