Udvalgt film fra AarhusArkivet: Aarhus for 50 år siden
Vi er nu trådt ind 2026, og årsskifter er altid en god anledning til at se lidt tilbage i tiden. I denne omgangs udvalgte film fra AarhusArkivet tager vi derfor 50 år tilbage i tiden, hvor bogbusser, brandværnsmuseum og fjernvarmerør var blandt nogle af de ting, som var nye for aarhusianerne.
Billede: Screenshot fra filmen. Tegning af Harald Borges. Produceret af Schiby Film.
På AarhusArkivet findes knap 1.000 forskellige film, der på hver sin måde viser byens historie gennem de sidste 125 år. Her findes alt fra gamle, korte stumfilm til lange reportageserier, og så er der de såkaldte filmjournaler.
Filmjournalerne fortalte i lyd og levende billeder om året, der gik i Aarhus og blev produceret for Aarhus Kommune fra 1974-1985. I 1976 blev filmjournalen produceret af Schiby Film.
Filmen indeholder følgende sekvenser:
00:00-02:23 Fremvisning af Aarhus første bogbus.
02:24-06:44 Omlægning og oprettelse af buslinjer. Heriblandt linjer til Moesgård og Digterparken. Dette bliver fejret i Gellerup Center med musik fra Rådhusets Orkester og tale fra rådmand Axel Haar-Nielsen (senere Axel Handevitt-Haar).
06:45-11:07 Demonstration mod nedlæggelsen af to skolerne Sct. Annagades Skole og Nørre Boulevards Skole, efterfulgt af underskriftsinsamling og beboerafstemning mod vedtagelsen.
11:08-14:18 Der bliver også oprettet nye skoler. Nogle skoler er med atletcenter eller kantine. Her i blandt Ellekærskolen og Tovshøjskolen med tilhørende idrætsfaciliteter, der blev indviet med boksematch mellem FAK og AAK.
14:19-17:39 Århus Politiforening fejre dens 75 års jubilæum med udstilling på Aarhus Rådhus.
17:40-19:00 Nynedlagte fjernvarmerør bliver inspiceret udenfor Vejlby-Risskov Hallen.
19:01-23:01 Turistforeningen har lavet nogle brochurer om skovene omkring Aarhus. De bliver præsenteret ved et arrangement ved Thors Mølle. Ved begivenheden læser Hans Hartvig Seedorff et digt.
23:02-25:03 Åbningsceremoni for Det Danske Brandværnsmuseum i Aarhus. Her bliver nogle gamle veteranbrandbiler kørt rundt i byen.
25:04-26:42 Ceremoni ved brandvæsnets nytårskur.