Ugen Aarhushistorie: Vesterbro – et område i forvandling

Billede: Vesterbro Torv i slutningen af 1950’erne med FDB’s ejendom til venstre og parkeringsplads med GULF-servicestation. Foto: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

Vester Port

Kvarteret Vesterbro opstod i midten af 1800-tallet ud for den gamle byport Vester Port. Porten lå for enden af den gade, der senere blev opkaldt efter porten, Vesterport. Vester Port var en del af den bymur – som i realiteten bare bestod af et plankeværk – der omgav Aarhus frem til 1851. Der var syv byporte i alt, og ved disse skulle tilrejsende handlende indtil 1850 betale told af deres varer, inden de fik lov til at komme ind i købstaden Aarhus. Vester Port var dermed både en grænse, en kontrolpost og en vigtig del af byens økonomi.

Inde bag Vester Port, langs Vestergade, lå købmandsgårdene på rad og række, og flere af byens mest indflydelsesrige borgere var bosat her. Det var ikke kun handlende, som hver dag passerede Vesterport. Hver eneste dag blev byens mange køer to gange dagligt drevet gennem porten og ud på Bymarken, der lå uden for købstadens plankeværk.

Fra kvæghandel til stenørken

I midten af 1800-tallet begyndte pladsen ud for Vester Port at få en torvefunktion, og Vesterbro Torv tog så småt form. Torvet fik dog først sit officielle navn i 1890. Her blev der handlet husdyr, udvekslet nyheder og skabt forbindelser mellem land og by. Torvet var ofte en mudret plads præget af affald og afføring fra dyr. Det første forsøg på at forbedre forholdene kom i 1873, hvor pladsen blev brolagt, og der blev opført et offentligt pissoir. I 1907 blev det sidste kvægmarked afholdt, og handlen blev flyttet til det nye slagtehus på Sydhavnen, hvor vi i dag stadigvæk har restaurant Kohalen. I forbindelse med flytningen foreslog Peter Sabroe, at torvet blev indrettet til legeplads for kvarterets børn, men da torvet også skulle fungere som gadekryds, blev planen opgivet. I 1927 blev torvet omlagt med blandt andet parkeringspladser og en kiosk.  I Århus Stiftstidende blev det med vemod skildret, hvordan torvets træer blev fældet for at gøre plads til trafikken, så en ”stenørken” voksede frem, hvor der før havde været fuglekvidder og idyllisk ro. 

Vesterbro havde dog ikke kun været et sted for landbrugshandel. Helt tilbage i 1828 var teglværket C. Langballe og Søn blevet anlagt på hjørnet af Nørre Allé og det nuværende Langelandsgade som den første industrivirksomhed på Vesterbro. Teglværket voksede i takt med byens behov for tegl, og i 1883 var teglværket det første, som indførte dampdrift på Aarhus-egnen. Teglværket blev taget ud af drift i 1917, og i dag er det kun gadenavnet Teglværksgade, der vidner om teglværkets tidligere tilstedeværelse.

Billede: Kvægmarked på Vesterbro Torv omkring 1890. I baggrunden ses skorstenen fra Langballes store teglværk. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

Vesterbros industrier

Den vestligste del af Vesterbro oplevede i sidste halvdel af 1800-tallet et boom i industrianlæggelser langs de to landeveje. Oprindeligt fungerede vores nuværende Viborgvej som en landevej mod Viborg, og i 1854 blev den nuværende Silkeborgvej anlagt som forbindelse til den nyanlagte by, Silkeborg. To år efter Silkeborgvejs anlæggelse, blev Ceres-bryggeriet etableret. De to indfaldsveje gjorde transport til og fra bryggeriet let, Aarhus Å forsynede bryggeriet med vand, den forholdsvis høje beliggenhed ovenfor åen betød, at der kunne bygges svale lagerlokaler ind i skråningen, og endelig betød de store omkringliggende markarealer, at bryggeriet i de første år kunne være selvforsynende med byg til fremstillingen af øl.

Fra omkring 1860’erne begyndte stedsbetegnelsen Vesterbro at blive brugt i skriftlige kilder, og de lokale industrier fik ofte inkorporeret Vesterbro i virksomhedsnavnet. Det var eksempelvis tilfældet med Mejeriet Vesterbro, der blev grundlagt i 1905 med adresse på nuværende Vesterbrogade 17. I 1926 blev mejeriet kendt for at være det første danske mejeri, som producerede “iscream.” I 1930’erne gik det stærkt, og mejeriet producerede dagligt 100.000 ispinde. Et andet mejeri på Vesterbro var Mejeriet Enigheden, som blev grundlagt i 1936. Mejeriet producerede Pyramide Is indtil 1969, hvor mærket blev solgt til Frisko Is. Frisko overtog derefter Enighedens bygninger på hjørnet af Ringgaden og Silkeborgvej. Selvom mejeriet har været borte i næsten 30 år, er der mange, der den dag i dag kalder krydset Frisko-krydset.

En anden stor industri på Vesterbro var Aarhus Trælasthandel, der havde en stor oplagringsplads vest for torvet, samt en kontorbygning med facade ud mod torvets nordlige side. I 1918 blev Aarhus Trælasthandel opdelt i to separate aktieselskaber: Vesterbro Trælasthandel A/S og Frederiksbjerg Trælasthandel A/S. I forbindelse med dannelsen af det nye aktieselskab flyttede Vesterbro Trælasthandel til en stor trekantet hjørnegrund mellem Silkeborgvej og Viborgvej, hvor Prismet godt 80 år senere blev opført.

Samtidig med at industrierne blev etableret på Vesterbro, blev der på nordsiden af Vesterbrogade opført arbejderboliger, hvorfor Vesterbro hurtigt fik karakter af et arbejderkvarter.

Haven på Vesterbro

Det var dog ikke kun industri og brosten, der prægede Vesterbro. I 1873 fik Det Jydske Haveselskab tilladelse til at anlægge en planteskole for frugttræer på Vesterbro. Driften gik dog dårligt, og i 1911 fik kommunen området tilbage, og det blev besluttet at anlægge en park, som kunne være et grønt åndehul for kvarteret. Haven blev ofte omtalt som Haven på Vesterbro, men i dag kender vi den blot som Botanisk Have. Haven er vokset ad flere omgange. Særligt i 1942 hvor nedrivningen af en række kolonihaver gav plads til friluftsscenen, hvorfra den første Grøn Koncert løb af stablen i 1983. Havens væksthuse, som hører under Aarhus Universitet, kom til i 1970, og i dag er Botanisk Have og dens særlige biodiversitet fredet. Haven fik i øvrigt en ny ”beboer” tilbage i 1914, da en gammel købmandsgård, der oprindeligt havde stået på Lille Torv, blev flyttet til haven. Denne blev starten på det, vi i dag kender som Den Gamle By.

I 1935 blev området udvidet med et byggeri på hele 4.000.000 mursten, da det nye Aarhus Amtssygehus blev indviet i det yderste af vores nuværende Vesterbro. Det store byggeri var tegnet af Axel Høeg-Hansen, der havde skabt et fornemt, moderne og sammenhængende sygehuskompleks. Ligesom Vesterbro Torv har sygehuset de sidste par år gennemgået store forandringer og er nu under forvandling til et helt nyt bykvarter, der skal blive hjemsted for omkring 2.500 aarhusianere omgivet af historiske bygninger, grønne områder og kulturelle tilbud.

Billede: Vue ind over Vesterbro anno 1941 set fra den nu forsvundne gasbeholder på Dollerupvej. Vesterbro Trælasthandlen ses på den trekantede grund midt i billedet, mens bryggeriet Ceres ligger til højre for Silkeborgvej. Fotograf Ernst Christian Skabelund, Aarhus Stadsarkiv.

Se arkivalier omhandlende Vesterbro på AarhusArkivet