Ugens Aarhushistorie: Arkitekt Harald Salling-Mortensen var samarbejdernes mester

Billede: Portræt af arkitekt Harald Salling-Mortensen. Hammerschmidt Foto, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.

I podcastserien Arkitekternes Aarhus dykker Aarhus Stadsarkiv, i samarbejde med tegnestuen SLETH og Aarhus Arkitektskole, ned i historien om de arkitekter, der formede Aarhus. Gennem 12 afsnit bliver du taget med på en arkitektonisk rejse fra bl.a. Hack Kampmanns klassicistiske mesterværker over Hans Ove Christensens funktionalistiske beboelsesejendomme til Knud Blach Petersens brutalistisk inspirerede betonmonumenter. 11. afsnit, der omhandler Harald Salling-Mortensen, kan findes under navnet Arkitekternes Aarhus, hvor du normalt finder dine podcasts.

Læs mere om podcastserien her: https://arkitekternesaarhus.dk/

Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, hvor hans far var lokomotivfører og senere blev borgmester. Det var også her, at Salling-Mortensen i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den anerkendte arkitekt Axel Høeg-Hansen i Aarhus, efter at have været en kort tur forbi Stadsarkitektens Kontor. Aarhus var hans mors fødeby, ligesom hans far var blevet udlært som maskinarbejder her, så byen var ikke ukendt for den unge Salling-Mortensen. De første par år var bopælen i Aarhus dog ikke fast, da han samtidig med arbejdet for Høeg-Hansen færdiggjorde studiet på Kunstakademiet i København.

Succesfulde samarbejder

I dag kender vi især Harald Salling-Mortensen gennem hans meget succesfulde samarbejder med andre arkitekter og ingeniører. Den første længerevarende samarbejdspartner var Axel Høeg-Hansen, hvis tegnestue han blev ansat på, da han flyttede til Aarhus. Han var således ansat her, mens Høeg-Hansen var ved at tegne et nyt, stort amtssygehus, som skulle placeres ved Ringgaden, nærmere bestemt på Tage-Hansens Gade. Salling-Mortensen blev Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner på projektet, og da Høeg-Hansen i slutningen af 1930’erne flyttede fra Aarhus, overlod han sin tegnestue til Salling-Mortensen. Det var således Salling-Mortensen, der stod for de efterfølgende ombygninger og udvidelser af sygehuset.

Amtssygehuset var langt fra det eneste sygehusprojekt, som Salling-Mortensen kom til at arbejde på. Gennem sin karriere var Salling-Mortensen involveret i sygehusprojekter i Roskilde, Esbjerg, Odense, Maribo, Nykøbing Falster, Slagelse, Odder, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted, Horsens og på Færøerne.

Et andet mangeårigt og frugtbart arkitektsamarbejde havde Salling-Mortensen med Alfred Mogensen, der i 1943 tiltrådte embedet som stadsarkitekt i Aarhus. De to havde i starten af 1930’erne tegnet byens nye hovedbibliotek, der blev indviet i Mølleparken i 1934. Bygningen var ligesom amtssygehuset primært opført i røde mursten. Facaden fremstod med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i en lang røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Det var en moderne bygning – forr moderne mente nogle. I forbindelse med bygningens indvielse blev den navnkundige bibliotekar Emanuel Sejr interviewet af lokalpressen, hvor han roste den nye bygning og dens betydning for byen og tilføjede: “… enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.

Billede: Det tidligere Hovedbibliotek i Mølleparken. I dag er biblioteket flyttet til Dokk1, og bygningen huser i dag hostelet Roberta’s Society. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv

Funktionalistiske skoler

I 1937 blev endnu en stor institution tegnet af Salling-Mortensen og Alfred Mogensen indviet. Denne gang var det Skovvangskolen. De to havde vundet konkurrencen om at tegne den voksende nordbys nye skole, og til formålet leverede de en åben og funktionel bygning i røde mursten, beton og glas. Med en øst-vestgående treetages hovedfløj, hvori samtlige normalklasser var placeret mod syd, fik skolen desuden en aula i fuld højde omgivet af balkoner.

Få år senere begyndte de to på projekteringen af en skole til vestbyen, som i den grad manglede skolepladser. 2. verdenskrig havde dog meldt sig og med den kom ressourcemangel. Arkitektmakkerparret måtte derfor tænke i nye baner. Resultatet blev en skole, hvor alle normalklasserne blev opført i ét enkelt plan, hvilket gjorde den til en af landets første af sin slags. Ved at holde sig i ét plan, kunne der både spares på nogle byggematerialer og skolen kunne indvies i etaper, efterhånden som de enkelte byggeetaper blev færdige. De første elever begyndte på Møllevangskolen, som skolen kom til at hedde, i 1946, mens den endelige og officielle indvielse af skolen fandt sted i 1951.

Selvom Skovvangskolen og Møllevangskolen fik to forskellige udtryk, var begge præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket blev afspejlet i skolernes planløsninger og indretning.

Moderne bank og nytænkt kollegie

Den 20.februar 1944 blev endnu en af Harald Salling-Mortensens store ejendomme i Aarhus indviet; nemlig Handelsbanken Hus på Rådhuspladsen. Denne gang var bygningen blevet til i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen, og sammen havde de skabt en modernistisk ejendom med en hovedfløj beklædt med gråhvid svensk marmor ud mod Rådhuspladsen og to sidefløje i gule mursten mod hhv. Frederiksgade og Hans Hartvig Seedorffs Stræde. Med Handelsbanken ville Salling-Mortensen skabe en ejendom, der fremstod monumental uden at virke tung, og samtidig skulle den fungere i sammenspil med Rådhuset, der var blevet indviet i 1941. Den nye bank blev i samtidens pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne.

Ejendommen var, som navnet afslører, opført for Handelsbanken, men også andre virksomheder fik adresse her. En af disse var kontoretableringsfirmaet Karl Randrup, der havde flotte udstillingslokaler ud mod Rådhuspladsen. Den 22. februar kl. 23.52, blot to dage efter bygningens officielle indvielse, sprang en bombe placeret ud for Randrups vinduer. Bortset fra en studerende, der blev blæst af sin cykel og slog hovedet i Frederiksgade, var der ingen personskader ved angrebet. Bygningen stod dog nu med store inventarskader og uden vinduer. Bankens egne lokaler var ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj da varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete formodentligt for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse.

Handelsbanken Hus var ikke det eneste projekt, hvor Salling-Mortensen samarbejdede med ingeniør Niepoort. I 1960’erne skabte de to Børglum Kollegiet i Vejlby-Risskov. Kollegiet blev opført som syv selvstændige boligblokke i gule tegl med forskudte facader placeret om en lav, langstrakt fællesbygning. Byggeriet var nytænkende både i forhold til planløsning og form og markerede et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri. I stedet for de traditionelle lange korridorer og den monotone gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning, var værelserne i boligblokkene placeret i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon.

Billede: Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.