Ugens Aarhushistorie: Arkitekternes Aarhus – løft blikket

Billede: Arkitekten Axel Høeg-Hansen har tegnet mange af byens smukke, ikoniske bygninger – heriblandt de gule murstensejendomme, der blev opført fra 1925-1932 langs Park Allé. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938, Aarhus Stadsarkiv.

I en ny podcastserie dykker Aarhus Stadsarkiv, i samarbejde med tegnestuen SLETH og Aarhus Arkitektskole, ned i historien om de arkitekter, der formede Aarhus. Gennem 12 afsnit bliver du taget med på en arkitektonisk rejse fra bl.a. Hack Kampmanns klassicistiske mesterværker over Hans Ove Christensens funktionalistiske beboelsesejendomme til Knud Blach Petersens brutalistisk inspirerede betonmonumenter. Første afsnit kan høres den 1. april og kan findes under navnet Arkitekternes Aarhus, hvor du normalt finder dine podcasts. 

Læs mere om podcastserien her: https://arkitekternesaarhus.dk/

Billede: Stadsarkivar Merete Bøge i studiet med arkitekterne Hans Bruun Olesen og Jens Bager under optagelsen af podcasten Arkitekternes Aarhus.

Aarhus anno 1900

Begynder man ved havnen, møder man hurtigt et af de mest markante værker i byens arkitektur: Toldkammeret, tegnet af Hack Kampmann i slutningen af 1800-tallet. Bygningen ligger som en tydelig markering mellem byen og havnen. Her blev varer kontrolleret og told opkrævet i en tid, hvor havnen var Aarhus’ vigtigste forbindelse til verden. Skibe ankom med kul, korn og industrivarer, og Toldkammeret var et centralt knudepunkt i byens økonomi. Kampmann gav bygningen en nationalromantisk arkitektur med kraftige mursten, buer og tårne. Det er en bygning, der signalerer myndighed og betydning, og samtidig viser den en tid, hvor selv administrative bygninger blev formgivet med stor arkitektonisk ambition. Industrialiseringen buldrede derudad – og det var der grund til at være stolt af.

Ikke langt derfra ligger et andet af Kampmanns hovedværker: Aarhus Teater fra 1900. Her folder arkitekturen sig endnu mere ud. Facaden er fyldt med ornamenter, figurer og skulpturelle detaljer. Teatret markerer en tid, hvor Aarhus begyndte at se sig selv som mere end en handelsby. Det var en by med kunst, kultur og ikke mindst ambitioner. Det var byens borgere, der med deres bidrag gjorde det muligt at rejse teatret. De havde forretning, de havde penge, og nu skulle byen have et åndsliv, der afspejlede succesen.

Omkring år 1900 voksede Aarhus hurtigt. Den gamle købstad udvidede sig, og nye kvarterer opstod. Arkitekturen blev en måde at markere byens fremtid og selvtillid på. Hack Kampmann er en af de arkitekter, der gav byen et ansigt i denne periode. Hans bygninger var ikke blot funktionelle – de var også symboler på en by i forandring.

Billede: To af Hack Kampmanns smukke bygninger, Toldkammeret og Aarhus Katedralskole, ved havnefronten omkring 1915. Fotograf Edvard Monsrud, Aarhus Stadsarkiv.

Axel Høeg-Hansen

Der blev ikke kun tegnet enkeltbygninger. Der blev også arbejdet med byen som helhed. Det mest kendte eksempel er den berømte byplan for Frederiksbjerg af Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt. Der var tale om en planlagt udvidelse af byen, hvor arkitektur og byplan gik hånd i hånd. Gaderne blev tegnet på forhånd, og selvom bydelen er varieret, er der tydelige spor efter den oprindelige plan. Når man går gennem Frederiksbjerg i dag, kan man stadig mærke denne plan. Mange af gaderne er brede og regelmæssige, og bygningerne danner sammenhængende facader.

I begyndelsen af det 20. århundrede trådte en ny arkitektgeneration frem i Aarhus. En af de mest markante var Axel Høeg-Hansen. Hans aftryk på byen er enormt og måske især tydeligt i området omkring banegården. I takt med at banegården udviklede sig til et centralt knudepunkt for trafik og handel, blev der opført en række markante bygninger omkring den. Hoteller, kontorer, banker og forretninger skød op i området, og arkitekturen blev en del af den storbyfølelse, der begyndte at præge Aarhus.

Høeg-Hansen var involveret i flere af disse projekter, og hans arkitektur kom til at præge hele kvarteret. Samlet set skabte han et bymiljø, hvor bygningerne spiller sammen. De er forskellige, men de deler en arkitektonisk disciplin: solide murstensfacader, velproportionerede vinduer og en tydelig fornemmelse for byens rum. Husene står skulder ved skulder og danner et byrum, der føles gennemarbejdet og helstøbt.

Mursten og beton

I mellemkrigstiden ændrede arkitekturen sig gradvist. Udsmykningen blev mindre, formerne enklere, og funktionaliteten spillede en større rolle. Bygninger skulle først og fremmest virke godt, og æstetikken blev mere afdæmpet. Et godt eksempel er Skovvangsskolen fra 1937-1938, tegnet af Alfred Mogensen og Harald Salling-Mortensen. Skolen ligger i et område, der netop var ved at udvikle sig til forstad, og arkitekturen afspejlede tidens idealer. Murstenen var stadig central, men udsmykningen er mere enkel. Fokus ligger i højere grad på lys, luft og funktionelle rum til undervisning. Noget lignende gælder Folkebiblioteket i Mølleparken fra midten af 1930’erne. Biblioteket fremstår enkelt og værdigt. Det var ikke tænkt som et monument, men som et hus for offentligheden – et sted hvor byens borgere kunne mødes om bøger, viden og oplysning.

Efter Anden Verdenskrig ændrede arkitekturen igen karakter. Byen voksede hurtigt, og nye byggemetoder gjorde det muligt at bygge i langt større skala. Samtidig var der et stort behov for mange nye boliger i takt med, at befolkningen steg. Et af de mest markante resultater af denne udvikling er Gellerupparken fra slutningen af 1960’erne, planlagt af blandt andre arkitekt Knud Blach Petersen. Her er arkitekturen præget af beton, gentagelse og store skalaer. Ideen var at skabe moderne boliger med lys, luft og plads til mange mennesker – en helt anden tilgang til byplanlægning end de tætte karréer i de ældre kvarterer.

Når man ser på Aarhus i dag, kan man læse byen som en arkitektonisk tidslinje. Hver periode og hver arkitekt – og også mange andre end de som ikke lige er nævnt her – har sat sine spor i mursten, beton og byplaner. Så næste gang turen går gennem Aarhus, er det måske en idé at prøve noget ganske enkelt: løft blikket, mens du måske lytter til en podcast om Arkitekternes Aarhus. For oppe på facaderne – over butiksvinduerne og trafikken – ligger sporene efter de arkitekter, der gennem mere end et århundrede har været med til at forme byen. Detaljer i murstenene, gamle indskrifter over dørene og små arkitektoniske finurligheder fortæller stadig historier om den tid, hvor bygningerne blev til. Så pludselig bliver en almindelig gåtur gennem Aarhus til noget mere: En rejse gennem historien og en rejse gennem arkitekternes Aarhus.

Billede: Det gamle hovedbibliotek tegnet af arkitekterne Alfred Mogensen og Harald Salling-Mortensen i Mølleparken i 1934. Billedet er formodentligt taget i forbindelse med bibliotekets indvielse. Fotograf Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stadsarkiv.