Ugens Aarhushistorie: Et århundrede med Skt. Lukas Kirke

Billede: Skt. Lukas Kirke fotograferet ved Ingerslevs Boulevard i december 1939. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.

Frederiksbjerg lå i Viby

Omkring forrige århundredeskifte var Aarhus bogstavelig talt ved at vokse ud over sine grænser. Det nye kvarter Frederiksbjerg blev navngivet i 1870, og dengang lå kvarteret slet ikke i Aarhus, men i Viby Kommune. Stort set alle Frederiksbjergborgerne arbejdede i Aarhus, og Aarhus Købstadskommune var ikke helt tilfredse med, at de lagde deres skattekroner i Viby. Omvendt havde man i Viby ikke megen lyst til at løfte opgaven med at sørge for anlæggelse af veje, sanitet, institutioner osv. – især ikke når det nye kvarter lå så langt væk fra det egentlige Viby. De to kommuner blev derfor i 1874 enige om at lade Frederiksbjerg indlemme i Aarhus Købstadskommune pr. 1. januar 1876. Den nye kommunegrænse kom til at ligge omkring nuværende Odensegade.

Frederiksbjerg fortsatte sin hastige vækst, og det nyindlemmede område var snart fuldt udbygget, hvorfor Viby og Aarhus blev enige om endnu engang at flytte kommunegrænsen pr. 1. januar 1899. Med til historien hører, at Aarhus i 1896 havde købt herregården Marselisborg med al dens tilhørende jord og skovområde – områder, der også lå i Viby. Denne gang holdt den nye kommunegrænse stort set helt indtil den store kommunalreform i 1970.

Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. I 1887 blev Sct. Pauls Kirke indviet, og flere forskellige uddannelsesinstitutioner fulgte hurtigt efter. Med den kraftige vækst blev Sct. Pauls Sogn hurtigt det sogn i landet (uden for København) med flest indbyggere, og det stod klart, at Frederiksbjerg måtte have endnu en kirke.

Første forslag blev skrottet

Til den kommende kirke stillede Aarhus Kommune en grund til rådighed langs den nyanlagte Ingerslevs Boulevard, en komité blev nedsat, og i 1913 blev en arkitektkonkurrence udskrevet. Vinderen blev arkitekt Holger Rasmussen fra København, der havde tegnet en kirke med røde mursten med gotisk inspirerede buede vinduer, der i sin arkitektur mindede om Domkirken. Inspirationen var ikke tilfældig, da arkitekten ønskede, at den nye kirke skulle afspejle moderkirken. Håbet var, at kirken kunne stå færdig allerede i 1916.

Sagen trak i langdrag – blandt andet på grund af 1. verdenskrigs udbrud og utilfredshed med vinderforslaget. I 1917 blev Rasmussens arkitekturtegninger helt skrottet, og Rigsdagen bevilgede 6.000 kr. til en ny arkitektkonkurrence. I 1918 opfordrede ministeriet til, at komitéen blev nedlagt og sagen i stedet overtaget af menighedsrådet i Sct. Pauls Sogn, der også fik overdraget de ca. 19.000 kr. som komitéen havde indsamlet til kirkesagen. Et nyt udvalg blev nedsat, og samme år blev der også fundet en ny vinder af arkitektkonkurrencen. Denne gang var det arkitekterne Anton Frederiksen og Kaj Gottlob. Sidstnævnte havde arbejdet som assistent for Hack Kampmann siden 1908 og blev sidenhen udnævnt til kgl. Bygningsinspektør.

Et nyklassicistisk monument

Den middelalderlige gotik fra det tidligere forslag var nu blevet droppet til fordel for en nyklassicistisk arkitektur udført i hvide kalksten fra Faxe med lige linjer og stram symmetri. Kirkens dørparti var med sine store dimensioner med til at give bygningen et monumentalt udtryk, mens de rundbuede vinduespartier blødte det strenge udtryk lidt op. Arkitekterne ønskede med kirken at lave en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og autoritativ måde. Dommerkomitéen lagde da også i sin bedømmelse vægt på, at der var tale om "... en god Bykirke med en kraftig og anseelig Architektur."

I kirkens indre kom selve skibet til at fremstå lyst og højt, hvor farvevalget spillede på modsætningen mellem sort og hvid, ligesom der i udsmykningen i nyklassicismens ånd blev refereret til både græsk og romersk oldtid.

De lige linjer gik også igen i selve kirkens placering i bybilledet, da man med Stadion Allé fra kirkens godt 34 meter høje tårn kunne trække en lige og oprindeligt uafbrudt linje stik syd indtil hovedindgangen til en anden smuk, nyklassicistisk bygning – nemlig Aarhus Stadion, der blev indviet i 1920.

Den 11. september 1921 kunne grundstenen – en sten udtaget fra Sct. Pauls Kirke – lægges og byggeriet påbegyndes. På dette tidspunkt var Sct. Pauls Sogns indbyggertal kommet på den gode side af 25.000 og det blev derfor fra start besluttet, at så snart kryptlokalerne var klar, skulle der herfra afholdes gudstjenester. Det skete den 22. april 1923. Ved samme lejlighed kunne Skt. Lukas Sogn udskilles fra Skt. Pauls Sogn. Det nye sogn startede med 11.000 sognebørn. Ved kirkens 25-års jubilæum var dette blevet fordoblet til 22.000.

Billede: Relief over hovedindgangen til Sankt Lukas Kirke sættes på plads. Relieffet er udført i sandsten af billedhugger Rasmus Harboe og vejer halvanden ton og forestiller Kristus og den fortabte søn. Ukendt fotograf, 1940, Aarhus Stadsarkiv.

Indvielse og klokkefald

Den 14. marts 1926 kunne der endelig holdes officiel indvielsesgudstjeneste i kirken.

I alt havde kirken kostet 547.718 kr. – svarende til godt 19. mio. kr. i dag. Ministeriet, der selv havde bidraget økonomisk med 200.000 kr., havde haft som et ufravigeligt krav, at kirken skulle fremstå gældfri ved indvielsen. Forud for indvielsen var der fra udvalgets side lagt et herkulesarbejde i at samle penge ind fra både private, virksomheder og organisationer.

Der var dog ting, der ikke var blevet råd til i første omgang – her iblandt et orgel. Et sådan – bygget af orgelbygger Zakariassen i Viby – kunne først indvies i 1930, efter at menighedsrådet havde indsamlet de 22.000 kr. hertil. Orglet blev udskiftet i1973.

Derudover fik kirken i 1940 opsat et relief over den høje hoveddør, og først i 1962 blev de 12 cirkelfelter i kirkens loft udfyldt med malerier af de 12 apostle udført af kunstner Johan Vilhelm Andersen.

Det monumentale kirketårn fik en dramatisk hovedrolle i 1947, da påsken skulle ringes ind. Under ringningen styrtede den store 2,6 tons tunge kirkeklokke ned. Klokken faldt 12 meter, hvor den undervejs drejede en halv omgang, før den som en tragt borede sig ned i en armeret etageadskillelse. I rummet under befandt en arbejdsmand, der i dagens anledning ringede med klokken, samt alterdegnens to sønner sig. Cementstykker og kalkpuds faldt ned over de tre, men klokken blev til alt held for både de tre og kirkens orgel hængende. Årsagen til ulykken var, at den ene bolt, som holdt klokken oppe, bristede. klokken bærer i øvrigt inskriptionen: "Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde".

Billede: Menigheden til gudstjeneste i Sankt Lukas Kirke i 1970, hvor domprovst Jørgen Bøgh pastor indsatte H. Krogh Christensen som sognepræst ved kirken. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv.