Ugens Aarhushistorie: Fra museum til musik – Vester Allé 15 klar til endnu et kulturlivskapitel
Den 15. februar bliver der holdt stiftende generalforsamling for den nye forening Lydspor Aarhus på spillestedet turkis på Vester Allé 15. Ejendommen har i alle sine 149 år været centrum for det aarhusianske kulturliv. Over to artikler ser Stadsarkivet nærmere på ejendommens spændende historie, der rummer både fortidsmuseum, punkkoncerter og kreative værksteder.
Billede: Det nybyggede Aarhus Museum på Mølleengen. Ukendt fotograf, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.
Det historisk-antikvariske Selskab
For at få styr på Vester Allé 15’s historie, skal vi bevæge os endnu længere tilbage i tiden end til 1877, hvor bygningen blev indviet som byens første museumsbygning. Blandt initiativtagerne til ejendommens opførelse var Det historisk-antikvariske Selskab. Selskabet blev oprettet tilbage i 1861, efter at de prominente aarhusborgere stiftamtmand Dahl, adjunkt Edvard Erslev, ritmester Frederiksen, kammerherre v. Güldencrone, Wilhelmsborg, borgmester Christian Ehlers Hertz, fabrikant Mehl, konsul J.M. Mørk og snedkermester Chr. Theilgaard den 25. januar samme år indrykkede en længere skrivelse i Århus Stiftstidende. I skrivelsen plæderede de for de forskellige fordele ved at have et oldtidsmuseum i Aarhus; blandt andet med følgende ord:
Det maa derfor vistnok betragtes som en heldig Tanke, at man ogsaa i vore Omgivelse vil virke for Udbredelsen af Sandsen for den nordiske Oldtidsvidenskab ved at oprettet et Provindsialmuseum, der kan tjene som Filial af det store Museum i Kjøbenhavn … og vi have ogsaa det Haab, at en saadan Samling, opstillet heri Byen og tilgjængelig for Alle uden Betaling, vil bidrage til at vække og udbrede Sandsen for Oldtidsstudiet i Vor Omgivelse … I Anledning af en saadan stedlig Samling tage vi os den Frihed at opfordre Dem til i Forening med os at stifte et Selskab med Navnet ”det historisk antiqvariske Selskab i Aarhuus””
Ved oprettelsen havde selskabet allerede en del genstande, og allerede i september 1861 var samlingen oppe på 750 genstande, der ikke blot omfattede oldsager, men også kunst, bøger og andre historiske genstande. Over de næste år voksede samlingen stødt – især igennem private donationer – heriblandt fra selveste kong Frederik 7, der i 1863 blev protektor for selskabet
Bygget på Mølleengen
I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og konsul J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor både selskabets samling og en naturhistorisk samling på katedralskolen kunne opbevares og udstilles. Der blev nedsat en komité til arbejdet, men diskussionen fortsatte i flere år, og en kreds begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en egentlig museumsbygning.
I 1873 fremkom møller A.S. Weis med forslag om at bygge museet på hans grund på Mølleengen. Grunden havde indtil da været periodisk oversvømmet for at samle vand til at drive møllehjulet ved Aarhus Mølle, men Weis havde netop solgt retten til åens vand til kommunen, hvorefter engen blev drænet. Herefter var vejen banet for opførelsen af et rigtigt museum. Museet blev officielt indviet første pinsedag i 1877.
Med en konstant voksende og ret blandet samling blev museumsbygningen dog med tiden for lille, og bygningen gennemgik derfor over årene flere udvidelser og renoveringer.
Malerisamlingen
En af de samlinger, som holdt til på Aarhus Museum, var Aarhus Malerisamling. Samlingen blev skabt af Aarhus Kunstforening af 1847, der inden Aarhus Museum blev indviet, havde udstillet deres samling på rådhuset, der dengang holdt til i bygningen, som i dag rummer museet KØN. I 1968 var samlingen blevet stor nok til at flytte hjemmefra og fik nu sin helt egen bygning i Vennelystparken under navnet Aarhus Kunstmuseum. Her holdt samlingen til indtil 2004, hvor den atter flyttede – denne gang tilbage til Vester Allé, men nu i en ny bygning, som vi i dag kender som ARoS.
Afstøbningssamlingen
En stor og populær del af Aarhus Museums samling var en skulptursamling. Samlingen bestod af afstøbninger. Hvor man senere så gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker i sig selv og en mulighed for at se berømte værker uden at rejse til originalernes hjemland. Året før museets officielle åbning havde det modtaget en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten 'Dagmar' og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos 'Moses' ind i samlingen og siden seks kasser med frisen fra Athens Parthenon. Ved indvielsen i 1877 rummede samlingen således hele 144 afstøbninger. Store dele af afstøbningssamlingen kan i dag ses på Antikmuseet, som ligger på Aarhus Universitet.

Billede: Gipsafstøbningssamlingen på Aarhus Museum. Samlingen findes i dag på Antikmuseet på Aarhus Universitet. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.
Oldtidssamlingen
Oldsager og forhistoriske genstande var fra stiftelsen af Det historisk-antikvariske Selskab en central del af selskabets genstande. Det var også altid oldtidsgenstande selskabet efterlyste i avisen. I 1863 stod følgende i Århus Stiftstidende: ” Da vi har bragt i Erfaring, at der er Adskillige, som antage, at vi ikke ere tilbøielige til paa det historisk-antikvariske Selskabs Vegne at kjøbe de Oldsager, som maatte blive os tilbudte … undlade vi ikke at meddele, at dette langt fra er Tilfældet. Vi udsende derfor en Anmodning til Alle, som have Lyst til at Sælge Oldsager, om at henvende sig til vort Selskab."
I 1949 gik Aarhus Museum ind i en ny æra, da professor i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet, P.V. Glob, blev ansat som leder af oldtidssamlingen. Samtidig blev samlingen tilknyttet universitetet og omdøbt til Forhistorisk Museum. Professor Glob blev landskendt for sine mange udgravninger i Danmark – herunder fundet af Grauballemanden – og ikke mindst hans ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder øget markant, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.
I 1970 sluttede Vester Allé 15’s tid som museumsbygning, da Forhistorisk Museum blev flyttet til godset Moesgård, hvor de gamle staldbygninger var blevet ombygget af C.F. Møller til udstillingsbygninger. Desuden medfulgte 100 hektar jord, som museet også inddrog i sin formidling. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra Aarhus Amt og forstæderne, der på dette tidspunkt bestyrede I/S Moesgård. I 2012 var det atter flyttetid for Moesgaard Museum, som museet nu hed, da det flyttede til en helt ny udstillingsbygning – tegnet af Henning Larsen Architects. Det nye Moesgaard Museum blev indviet 10. oktober 2014.
Tilbage stod bygningen på Vester Allé 15, hvis fremtid især stod i den kreative kulturs tegn. Det ser vi nærmere på i næste uges artikel.

Billede: Runesten udstillet på Aarhus Museum på Vester Allé 15. Stenene findes i dag på Moesgård Museum. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv.