Ugens Aarhushistorie: Historien om et rådhus
28. april 1937 udskrev Aarhus Byråd en arkitektkonkurrence. De var nemlig løbet tør for plads i den gamle rådhusbygning på Domkirkepladsen, og et nyt rådhus skulle derfor på tegnebrættet. Byggegrunden blev fundet på den gamle Sønder Kirkegård mellem Frederiks Allé og Park Allé, hvor den sidste begravelse havde fundet sted i 1926. Der var selvfølgelig mange ting som konkurrencebidragene, skulle opfylde, men først og fremmest ønskede byrådet, at den nye rådhusbygning skulle ”udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””.
Billede: Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers reviderede tegninger af Aarhus Rådhus. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv
I podcastserien Arkitekternes Aarhus dykker Aarhus Stadsarkiv, i samarbejde med tegnestuen SLETH og Aarhus Arkitektskole, ned i historien om de arkitekter, der formede Aarhus. Gennem 12 afsnit bliver du taget med på en arkitektonisk rejse fra bl.a. Hack Kampmanns klassicistiske mesterværker over Hans Ove Christensens funktionalistiske beboelsesejendomme til Knud Blach Petersens brutalistisk inspirerede betonmonumenter. 12. afsnit og sidste, der omhandler Aarhus Rådhus, kan findes under navnet Arkitekternes Aarhus, hvor du normalt finder dine podcasts.
Læs mere om podcastserien her: https://arkitekternesaarhus.dk/
En stram administrationsbygning
Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb den 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til. Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers konkurrencebidrag som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…”.
De to arkitekter var da heller ikke hvem som helst. Begge to havde bestået kunstakademiets arkitektskole, og begge havde de modtaget Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstners lille guldmedalje. Erik Møller var på dette tidspunkt ansat på Arne Jacobsens tegnestue, men det blev Erik Møller, der kom til at få det daglige ansvar for rådhusets opførsel.
De to havde tegnet en stram, funktionalistisk og elegant bygning, der skulle opføres med lyst cementpuds. Jacobsen og Møllers bygning var også det konkurrencebidrag, som tog mest hensyn til det omkringliggende areal, hvor der blandt andet blev bevaret flest mulige træer – heriblandt lindealléen – fra den gamle kirkegård, som nu skulle være en del af en ny rådhuspark.
Rådhus i modvind
Inden det første spadestik blev taget, løb rådhusprojektet dog ind i modvind. Det kan godt være, at bedømmelsesudvalget var begejstrede for Arne Jacobsen og Erik Møllers vinderbidrag, men den offentlige stemning vendte sig hurtigt mod de nye rådhusplaner. Den folkelige stemning var, at bygningen netop var blevet for meget en administrationsbygning, og ikke en ny ikonisk bygning, som et rådhus i landets næststørste by burde være. Over de næste måneder gik debatten lystigt og til tider også ophidset. I et interview med Århus Stiftstidende sammenlignede overlæge ved amtssygehuset, J. Fabricius-Møller, det nye rådhus med et drivhus og udtalte: ”Aarhus faar endnu en Administrationsbygning – men ikke et rådhus.”
I et forsøg på at afslutte polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet den 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget vag. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af byrådet, for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet. Resultatet af forhandlingerne blev blandt andet, at rådhuset blev trukket længere tilbage, så der blev plads til en plads foran rådhusets hovedindgang. Den cementpudsede facade blev udskiftet med lyse sandsten (der senere i processen blev udskiftet med lys norsk porsgrunn-marmor), taget blev gjort lidt højere og beklædt med kobber, og endelig fik rådhuset et tårn, som skulle tilfredsstille de mange kritiske røster.
En aarhusianer vendte hjem
Med den endelige godkendelse på plads blev byggeriet i igangsat, og allerede fra start lå der en ufravigelig deadline forude. 1. juli 1941 skulle byen nemlig afholde sit 500-års købstads-jubilæum, og en bedre dag til at indvie byens nye hus kunne ikke findes.
Efter at have vundet konkurrencen flyttede Erik Møller til Aarhus, hvor han havde hovedansvaret for byggeriet. Nogle kilder hævder, at ansvaret for rådhusets opførsel tilfaldt Erik Møller, grundet Arne Jacobsens flugt til Sverige. Denne fandt dog først sted i 1943, og årsagen var blot, at Arne Jacobsen indtil flugten i 1943 var travlt beskæftiget med andre opgaver i hovedstadsområdet. Erik Møller var født i Aarhus, hvor hans far, Aage Møller, var reservelæge på Aarhus Amtssygehus. Erik Møller flyttede dog fra byen, som ganske lille. Ved tilbagevendingen til Aarhus, fik han bygget sit eget hus i Kongsvang (dengang Viby Kommune), hvor han bosatte sig med hustruen Bodil og sønnen Jørn og kort efter blev familien udvidet med tvillingedrengene Michael og Johan. Ved et interview med Århus Stiftstidende, fortalte fru Bodil, at ”Hvis min Mand kan faa nok at bestille i Aarhus, bor vi hellere her end noget andet Sted.” Kort efter rådhusets indvielse gik turen dog tilbage til København, da Erik Møller kom til at stå for opførelsen af Adventskirken, der blev indviet i 1944 ved Sallingvej i København.
Billede: En af de to arkitekter bag Aarhus Rådhus, Erik Møller, ved indvielsen af rådhuset. Erik Møller er i selskab med hustruen Bodil og fru Paula Frick. Ukendt fotograf, 1941, Aarhus Stadsarkiv.
Byen stod sammen
Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på otte millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med Arne Jacobsen og Erik Møller. Som en del af rådhusets udsmykning finder man i dag desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn-Olsen, Albert Naur og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann og Mogens Bøggild.
Hundredvis af lokale håndværksmestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre, at byen i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner, Salling og Magasin, mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere, en indsamling som Århus Turistforening havde taget initiativ til. Det hele kulminerede den 1. juli 1941, hvor rådhuset stod (næsten) færdigt til indvielsen under den store 500-års købstadsfejring.
Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus - på baggrund af bygningens enestående arkitektur - fredet i marts 1994, og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.
Billede: Aarhus Rådhus fotograferet fra etageejendommene i Park Allé. Fotograf Helle Højholdt, 2021, Aarhus Stadsarkiv.