Ugens Aarhushistorie: Parcelhuse og boligblokke på bymarken

Billede: En skolepige ved den nybyggede Frydenlundskolen i 1960’erne. Foto: Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Fuglebakken og Frydenlund. 

Møller Weis’ markjord

Før Fuglebakkekvarteret opstod og udviklede sig til det populære tætbebyggede parcelhuskvarter, som vi kender i dag, lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord. Her blev der dyrket afgrøder og græsset kvæg, og området var dengang en del af Møllevangen, som var den vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads markjorder.

I 1846 købte Andreas Severin Weis, der var en af byens førende borgere, den store Aarhus Mølle ved nuværende Mølleparken af enkefru Fogh. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af Aarhus Købstads markjorder op mod Hasle Kommune. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet Frydenlund. 

I starten af 1900-tallet bestod gården af en grundmuret hovedbygning med tegltag. Ejendommen rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer.

Frydenlunds marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet ændrede området fuldstændigt karakter. Aarhus’ befolkningsvækst var konstant stigende og midtbyen var ved at løbe tør for plads. Frydenlunds eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gårdens mange og store marker nu kom til at indgå i en fremtidig byudvikling.

Fra haveforening til parcelhuse

Weis familien ejede dog stadigt store dele af jorden. Andreas Weis var død i 1889, så det var nu sønnen Ernst August Weis, der bestyrede jorden. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer Weis, der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den sluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Byrådet fandt de potentielle gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget, så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke gaderne blev anlagt inden for to år fra byrådets godkendelse, var planen at betragte som værende bortfaldet. Weis døde dog i 1912 og nåede således ikke at se det nye kvarter skyde op af markjorden.

I første omgang var det havekolonier med havehusbebyggelse, der blev opført. Den første grundejerforening fra 1920 var derfor en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot seks år senere vedtoges det næsten enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet for i stedet at grundlægge en parcelhusforening.

En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologisk prægede gadenavne givet området, hvilket betød, at kvarteret hurtigt fik tilnavnet Pipkvarteret.

I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.

Billede: Luftfoto af villakvarteret Fuglebakken med Fuglesangs Allé. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.

Gården blev til boligblokke

I 1950 købte Aarhus Købstadskommune gården Frydenlund. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på Frydenlunds Allé og det omkringliggende område. Projektet bestod af store ensartede boligblokke opført som montagebyggeri i beton med store frie græsområder, hvilket var typisk for tidens byggetendens. Frydenlund-projektet indeholdt også opførelsen af indkøbscenteret Frydenlund Centret samt Frydenlundskolen, der officielt blev indviet i 1966.

Her blev opført fire otte-etagers boligblokke efter tegninger af arkitekterne Arne Gravers og Johan Richter, samt 23 lave boligblokke efter tegninger af arkitekt Mogens Klinge i årene 1967-71. De fem boligorganisationer Boligforeningen Ringgården, Arbejdernes Andelsboligforening (AAB), Boligforeningen Fagbo, Boligforeningen Statsbo samt Boligforeningen Vesterbo var alle partnere i projektet.

Projektet løb desværre hurtigt ind i problemer. Betonen slog nemlig revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor blokkene blandt andet blev beklædt, så betonpræget forsvandt.

Billede: Arbejdernes Andels Boligforening afdeling 30, Frydenlund, er opført 1966-70 og beliggende Fuglebakkevej 96-134 på markjorden fra den nu forsvundne gård Frydenlund. I øverste venstre hjørne ses nogle af bygningerne til den nu lukkede Frydenlundskolen. Foto: Kruse Luftfoto v. Martin Kruse, 2007, Aarhus Stadsarkiv.

Skole- og centerudfordringer

Også skolen og centret løb ind i udfordringer. På Frydenlundskolen var elevtallet generelt faldende, mens antallet af tosprogede elever steg i løbet af årene. Udfordringen var, at mange aktivt fravalgte skolen, og i skoleåret 2000/2001 var man oppe på 52 % tosprogede elever med ikke mindre end 21 nationer repræsenteret blandt eleverne på skolen. Efter en længere debat blev det besluttet at lukke Frydenlundskolen, der havde sidste undervisningsdag i juni 2008.

I de sidste år af 2010'erne opstod en uheldig udvikling for Frydenlund Centret, der var plaget af uro og faldende kundetal og lukkede butikker. Indkøbscentret blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret for i stedet at opføre beboelsesejendomme. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag, der ville betyde, at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger. Her primo 2026 er projektet nede på 236 boliger i en seks-etagers høj karré, men efter et væld af høringssvar og uenigheder i byrådet, er der endnu ikke truffet en endelig beslutning om områdets fremtid.