Hvad var byrådets bedste beslutning i 1970’erne?

1971 – Farvel til sporvognen

De elektriske sporvogne havde kørt i Aarhus siden 1904, men i januar 1964 var sporvejenes fremtid på budgetforhandlingerne i Aarhus Byråd. På daværende tidspunkt havde de eksisterende sporvogne kørt i over 20 år og var forældede.

Desuden havde Aarhus Sporvejes bybusser, de såkaldte trambusser, kørt siden 1932, og deres linjenet var blevet kraftigt udbygget i takt med, at Aarhus voksede sammen med forstæderne.

Sporvognenes passagertal var samtidig stagnerende, og man risikerede at havne i en situation med faldende passagertal, voksende underskud og stigende billettakster. I byrådet konstaterede man, at det ligefrem var en lidelse såvel for passagererne som for sporvejspersonalet at køre med sporvognene.

Passagertrafikken i sporvogn og bus blev mere og mere koncentreret om arbejdstidens begyndelse og ophør, og da det krævede omfattende investeringer i nyt materiel og mandskab for at løfte opgaven, tog byrådet den beslutning, at flere dieselbusser fremover ville være billigere og mere effektive i drift.

Sporvognene blev derfor opgivet, og aarhusianerne sagde farvel til dem, da linje 1 og linje 2 kørte den sidste tur 7. november 1971.

I 2017 fik aarhusianerne dog en ny form for togbane, da Letbanen blev indviet.

Øverste billede: Aarhusianerne er mødt talstærkt frem på Store Torv for at tage afsked med sporvognen, der kørte de sidste ture gennem byen søndag 7. november 1971. Fotograf Ole Olesen, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1972 – Strøget indvies

Efter anlæggelsen af Sct. Clemens Bro i 1884 begyndte sporvognene at køre på den nu sammenhængende strækning fra Ryesgade til Store Torv, og Søndergade blev herefter betragtet som den fine forretningsgade.

I slutningen af 1960’erne var sammenslutningen af de handlende i Søndergade og Ryesgade sammen med Aarhus Kommune begyndt at tale om at etablere en gågade som en del af en samlet løsning af midtbyens stærkt stigende trafikproblemer.

Arbejdet blev sat i gang, da skinnerne til sporvognene, som kørte for sidste gang i 1971, blev fjernet, og der i stedet blev der lagt gågadefliser.

Man ændrede ligeledes gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Samtidig blev der opstillet bænke, telefonbokse og boder på den nye gågade, som i september 1972 blev indviet med en stor fest for byens borgere.

Ryesgade blev i maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående, men først i 2002 blev parkeringspladser og biltrafikken sløjfet her.

I dag kan man bruge gågaden fra Banegårdspladsen til udkanten af ”latinerkvarteret” ved Nørreport uden at blive generet af biltrafik.

Strøget i Aarhus er et af de steder i Danmark, hvor der dagligt færdes flest mennesker, da godt 50.000 mennesker hver dag går gennem gaderne her.

Billede: Aarhusianerne var hurtige til at indtage byens nye strøg i 1972. Fotograf Claus Jensen, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1973 – Vilhelmsborg opkøbes

Herregården Vilhelmsborg, som er beliggende godt ti kilometer syd for Aarhus ved Beder i Mårslet sogn, blev i nuværende form opført i 1842-44. Få år senere blev en avlsgård adskilt fra hovedbygningen, samt et mejeri, opført.

I 1923 solgte Marselisslægten Vilhelmsborg, som de havde ejet siden 1600-tallet, til en privat jordbesidder.

Denne og familien valgte imidlertid i 1973 at sælge herregården og jordtilliggender på 288 hektar til Aarhus Kommune for 7,1 millioner kroner. Jorden blev senere bortforpagtet, men den tilstødende skov og park er åben for offentligheden.

Med købet af Vilhelmsborg ønskede Aarhus Byråd at sikre den voksende aarhusianske befolkning yderligere rekreative arealer, sådan som det var sket med købet af Moesgaard i 1960.

Billede: Aarhus Kommune købte i 1973 Vilhelmsborg. I dag bliver bygninger og jordarealer benyttet af foreningen Det Nationale Hestesportscenter, som åbnede centret ved Vilhelmsborg i 1989. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1976 – Ridehuset reddes

Rytterikasernen ved Vester Allé, der er tegnet af arkitekt og tømrermester Carl Lange, blev taget i brug i årene 1875-1878. Kasernen har gennem tiden lagt hus til blandt andet cyklist-eskadroner, feltartilleri og et panservognskompagni. Efter at militæret i september 1969 endeligt rømmede kasernen, har en lang række planer for området været på tegnebrættet, heriblandt hotel- og kongrescenter, politigård og det endelige resultat: et musikhus med bevarelsen af skolekasernen og Ridehuset som de eneste to bygninger, der står tilbage fra 1800-tallet. Overvejelserne over kasernearealets fremtidige anvendelse mundede imidlertid ud i en hård debat om værdien af det bestående over for nybyggeri. På et byrådsmøde i december 1976 blev det besluttet at bevare Ridehuset og kasernebygningen, der ellers stod til nedrivning. Byrådet var dog langt fra enige herom, men efter indblanding fra Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet blev bevarelsen en realitet, og Ridehuset er sidenhen blevet fredet.

Fra og med 1970’erne har lokalerne i officersbygningen været lejet ud til forskellige organisationer, mens Ridehuset har været anvendt til forskellige kulturelle formål i forbindelse med Aarhus Festuge, det har dannet ramme for alt fra madmarkeder, messer og alternative teaterforestillinger til rytmiske koncerter, og siden 1995 har Ridehuset lagt lokale til aktiviteter i Kulturhus Aarhus regi.

Billede: Militæret rømmede kasernen i september 1969. Indenfor i Ridehuset ses pigtrådsafspærring foran udstyr, 28. september 1969. Fotograf: Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1976 – Skolebyggeriet i forstæderne tager fart

I 1970’erne tog skolebyggeriet voldsom fart i den nye, store Aarhus Kommune. Skolernes etablering var stort set bestemt af de gamle sognekommuner og deres ønske om at tiltrække nye borgere. I takt med at borgerne bosatte sig i forstæderne, opstod et behov for, at velfærden flyttede med, og troen på uddannelse stod centralt i velfærdssamfundet. To ud af tre børn gik nu i skole uden for den gamle købstad, og mange fik glæde af nye flotte faglokaler, skolekøkkener, værksteder eller helt nye skoler.

På et byrådsmøde i 1973 beslutter skolekommissionen at en ny skole i Tranbjerg skal hedde Grønløkkeskolen. Ved skoleårets begyndelse i 1976 er Grønløkkeskolen mod forventning ikke bygget færdig, hvorfor skolens 200 elever midlertidigt modtager undervisning i lånte lokaler i Tranbjerg Skole. I oktober 1976 er første byggeafsnit af Grønløkkeskolen, omfattende 7 normalklasser, børnehaveklasser og en administrationsbygning, så endelig klar til at byde velkommen til skolens elever. I 1978 bevilliger Aarhus Byråd penge til andet byggeafsnit af Grønløkkeskolen, og i 1979 udvides skolen med legestue og fritidshjem. Grønløkkeskolen betragtes som en idealskole, da den kan udvides i takt med et stigende elevtal og dermed til enhver tid kan fungere tilfredsstillende.

Billede: Der var et pænt fremmøde på Ellekærskolen i februar 1976 forud for implementeringen af den nye folkeskolelov. Ellekærskolen på Jernaldervej blev opført i 1973. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/