Ugens Aarhushistorie: Da landet overgik byen

Billede: Kort over Aarhus og det inderste opland, militært kort fra 1823. Original på Det Kgl. Bibliotek.

 

I dag er byen Aarhus langt større end de store og små bysamfund, der ligger uden for storbyen. Der bor rundt regnet 350.000 personer i Aarhus Kommune i dag. Lidt over 280.000 af dem bor i selve Aarhus. Lystrup er det største bysamfund uden for Aarhus med cirka 10.500 indbyggere. Men – sikkert til manges overraskelse – er der også i nærheden af 100 landsbyer inden for kommunegrænsen.

 

Landsbyerne var forskellige, og dog ens

I 1683 opmålte man alle gårde, landsbyer, huse og marker på landet. Dette situationsbillede viser os, at landsbyernes størrelse afhang af jordens frugtbarhed og adgangen til skove og andre naturressourcer. Det var også vigtigt, om der var store godser i nærheden.

Mod vest var jordbundsforholdene og landbrugsmulighederne meget vekslende. Her var der især små- og mellemstore landsbyer med Sabro og Borum som de største med 12-15 gårde.

Mod nord var der god og frugtbar jord og forholdsvis store landsbyer. De største landsbyer var Lisbjerg, Egå, Skæring, Spørring og Mejlby med 17-19 gårde, mens Elsted, Skødstrup, Ølsted og Trige var lidt mindre. Derudover var der en række endnu mindre landsbyer.

Jorden var også overvejende god nordvest for Aarhus, men her var billedet domineret af de mellemstore landsbyer. Størst var Vejlby med 30 gårde, mens Åby, Brabrand, Årslev, True, Tilst, Skejby og Hasle havde mellem 12 og 15 gårde. Helt små byer var der kun to af: Gjellerup og Kasted.

Går man så til syd for Aarhus, bliver billedet mere broget. De tætbeliggende godser Vilhelmsborg, Constantinsborg og Marselisborg sugede store ressourcer til sig. Vekslende jordbundsforhold og store skove var også med til at give landsbyerne meget forskellige størrelser. Der var en stor landsby som Viby med 24 gårde og mellemstore som Mårslet, Holme, Malling, Ingerslev, Beder og Astrup med mellem 11 og 16 gårde. Men der var også mange små landsbyer, og der lå endda gårde helt uden for landsbyerne, især mod syd.

 

Landsbyerne og godserne

Oplandet var bygget op omkring landsbyerne og godserne.

Gårdene lå med få undtagelser inde i landsbyerne. Landsbyens folk havde et meget tæt samarbejde om markernes dyrkning, fællesområdernes vedligeholdelse og driften af husdyrene. Gårdmændene var de toneangivende, og husmændene og andre folk uden gård eller jord befandt sig ved bunden af pyramiden. Alligevel var det kun de færreste gårdmænd, der ejede deres egen jord. De fleste var fæstere under et gods, hvor herskabet kunne være mere eller mindre undertrykkende og bagstræberisk, men også nogle gange progressivt og samarbejdende.

Der var i 1600- og 1700-tallet 11 godser rundt om Aarhus. Den største jordbesidder i 1683 var Marselisborg, og dernæst kom Vilhelmsborg, Vosnæsgård, Lyngbygård, Skæring Munksgård og til sidst de små herregårde Kærbygård, Moesgård, Stadsgård (Constantinsgård), Ristrupgård, Skårupgård og Østergård.

 

Forandringer på vej

I slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet skete der store forandringer. Fæsterne fik lov til at købe deres egne gårde, og markerne blev delt op mellem dem, så alle fik deres egne marker samlet. Mange steder i landet betød det, at bønderne tog deres gård ”under armen” og rykkede den ud på marken. Rundt om Aarhus var landsbyerne ikke så voldsomt store, og det betød, at gårdene kunne blive liggende inde i landsbyen. Der var ikke flere gårde, end at der var plads til, at hver gårds mark kunne blive placeret som i en stråle inde fra landsbyen – de såkaldte stjerneudskiftninger. Det er forklaringen på, at især de små og mellemstore landsbyer i Aarhus indtil 1900-tallet havde mange gamle gårde. Nogle steder har dem endnu.

 

Købstad i dvale

Aarhus lå midten af det store opland. Aarhus var en købstad, og det stillede krav til bønderne om, at de skulle drage til byens torv for at handle. Med mindre de solgte til deres godsejer, for så var de fri for det. Men mange varer kunne de trods alt kun få i købstaden. Krige og økonomisk stilstand havde fra slutningen af 1600-tallet holdt Aarhus nede, men i de første årtier af 1800-tallet begyndte det at gå den anden vej.

Og så gik det stærkt. Landboreformerne og fremgangen i verdenshandelen satte gang i landbruget, og i 1850 boede der 26.381 i den nuværende kommune. Samlet var der størst fremgang på landet, men købstaden var også begyndt at røre på sig og havde nu 7.886 indbyggere.

De første frø til et lokalt politisk liv blev også lagt. I 1842 trådte sognekommunerne sammen for første gang. Det bliver emnet i næste uges historie.

 

Aarhus Stadsarkiv sætter i en artikelserie fokus på de gamle oplandskommuner rundt om Aarhus. Baggrunden er, at Aarhus Byråd har nedsat et Oplandsudvalg. Det skal komme med gode råd til at forstærke båndene mellem Aarhus og oplandets bysamfund, både kulturelt, transportmæssigt og politisk. Samtidig er det i år 50 år siden, at de mange sognekommuner i oplandet og Aarhus Købstad blev lagt sammen til Aarhus Kommune. I artikelserien vil vi fortælle træk fra de gamle sognekommuners historie og dermed fortælle historien om de mange stærke lokalsamfund, der er en del af Aarhus Kommune.

 

Vil du vide mere om dit lokalområdes historie?

Kontakt et af de mange lokalarkiver. Find dit lokalarkiv på www.aakb.dk/lokalarkiver.

Læs mere på www.AarhusWiki.dk om alle sognekommuner og de fleste landsbyer.

Læs Trap Danmark, Aarhus. Udkommet 2020.

Vil du virkelig gå i dybden? Læs de gamle sognekommuners forhandlingsprotokoller helt tilbage fra 1842 på www.retrodigitalisering.dk.