Ugens Aarhushistorie: Folkeparken blev enden for Humlehavehuset

Billede: Mange modigere aarhusianere var hurtige til at træde til, da der under et fyrværkerishow gik ild i det gamle stråtækte Humlehavehuset. Fotograf Børge Venge, 1958, Aarhus Stadsarkiv. 
Billedet kan ses på AarhusArkivet her.

 

Bolig for godsejerens kusk

Humlehavehuset var et lille stråtækket hus, der blev opført i 1840 for godsejer Ingerslev fra herregården Marselisborg. Herregården lå omtrent, hvor Marselisborg Gymnasium i dag ligger, og da det lille hus skulle bruges som bolig for godsets kusk, blev det opført tæt på godset i det skovområde, der blev kaldt Friheden. Antageligt havde godset også sin humlehave her, og huset fik derfor navnet Humlehavehuset.

I 1896 blev Marselisborg Gods med al jord solgt til Aarhus Kommune, og Humlehavehuset blev nu skovfogedbolig for N. Chr. Andersen som den første. Skovrider Pries var dog ikke helt tilfreds med, at Andersen hver søndag brugte mere tid på at sælge kogt vand og andre forfriskninger til aarhusianere på søndagsudflugt. Ud over at Andersen ifølge Pries forsømte sine pligter som skovfoged, så var serveringen tilmed ulovlig.

Derfor blev der i 1904 opført en rigtig restaurationspavillon med navn Friheden ved siden af Humlehavehuset. Om det skyldes utilfredsheden med Andersen, vides ikke, men samme år ansatte skovrider Pries en ny skovfoged til at passe pligterne fra Humlehavehuset.

 

Fra skovidyl til minigolf

Den nye skovfoged var M. Chr. Knudsgaard. Knudsgaard fik de næste 24 år stor betydning for beplantningen af nærområdet og anlæggelsen af Forstbotanisk Have. I 1928 gik Knudsgaard på pension, og Humlehavehuset stod ubeboet indtil 1942, hvor skovfogedassistent Carl Holm og familie flyttede ind. I de mellemliggende år havde udviklingen omkring det gamle hus været stor. Flere og flere mennesker søgte mod Friheden. Både til de almindelige søndagsudflugter, men også til store fejringer som 1. maj og grundlovsdag. Til de større arrangementer blev der ofte opsat boder og små forlystelser. I 1949 blev der anlagt en minigolfbane ved siden af det gamle stråtækte hus, og året efter kunne man både sejle i pedalbåde og spille friluftsskak på et kæmpeskakbræt.

Friheden begyndte mere og mere og ligne en forlystelsespark, og snakken derom blev også mere seriøs. I 1957 opsatte man på forsøgsbasis boder og forlystelser og afholdte flere arrangementer. Forsøget som rigtig forlystelsespark gik godt, og 2. maj 1958 blev sat som officiel åbningsdag for Folkeparken Friheden. 

 

En indvielse man sent glemmer

Den store indvielsesfest skulle være en smuk og festlig begivenhed. 200 standerlamper med hængende planter og projektørlys kastede lys over et væld af nyanlagte rododendronbede, og mellem den store pavillon og Humlehavehuset var plantet et stort rosenbed med tusind nye Poulsen-planter i en ”skøn rød farve”, som det hed i Århus Stiftstidende. Kl. 16.00 skulle Aarhus Pigegarde spille an på den nye festplads og byens borgmester Bernhardt Jensen holde tale. Efterfølgende ville de mange fremmødte kunne nyde synet af 5.000 farverige balloner stige til himmels efterfulgt af en optræden fra Det Kongelige Teaters tenor Otte Svendsen. Herefter fulgte et tætpakket underholdningsshow med blandt andet et norsk dameorkester, optræden fra artisterne De fem Carlettos og komikerparret Miche og Brasso, og det hele skulle afsluttes med et stort fyrværkerishow leveret af Aarhus Fyrværkeri Fabrik.

Indvielsen forløb dog ikke helt som planlagt. De nyanlagte bede var endnu ikke kommet sig over, at jorden blot 14 dage forinden havde været dækket af sne, det regnede og blæste det meste af dagen, operasangeren Otte Svendsen fik stjålet sin Opel Rekord under sin optræden, den regnglatte scene gjorde, at både artisterne og komikerne måtte opgive deres optræden, og dameorkestret meldte afbud på grund af influenza. De omkring 20.000 fremmødte gæster tog dog de mange uheld i højt humør, og mange trodsede det dårlige vejr for at se det store fyrværkerishow. Fyrværkerishowet blev dog ikke kun enden for indvielsesfesten, men også for Humlehavehuset.

 

Brand og hjælpsomhed

Fyrværkeriet blev antændt ved en åben plæne ved siden af friluftsscenen. Den stærke blæst bar en gnist over i Humlehavehusets stråtag, der på trods af den megen regn antændte. Ilden blev hurtigt opdaget, og husets beboer Carl Holm fik gang i en vandslange, mens publikum hjalp med at tømme huset for møbler og andet inventar. Carl Holm havde været forudsigende og havde dagen forinden pakket alle vigtige papirer sammen, så de hurtigt kunne evakueres i tilfælde af brand. Ilden fik så godt fat i skovfogedhuset, at hverken Aarhus Brandvæsen eller Falck kunne redde huset, da de nåede frem. Da ilden endelig var slukket, var alt træværk og tag væk. Carl Holm blev inviteret hjem at sove ved direktør Kai Andersen, der havde været gæst i parken, og brandfolkene blev inviteret på en kop kaffe i Frihedens restaurant af rådmand Aage Marcher, der også havde været blandt parkens gæster.

I tiden efter gik diskussionen på, om skovfogedhuset skulle genopbygges. Nogle ønskede at indrette en hyggelig skovkro, men Humlehavehuset, der egentligt havde været folkeparkens oprindelse, blev ikke genopført. I stedet blev de sidste mure nedrevet, og der blev opført et cafeteria med navnet Humlehaven.

 

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie

Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.