Gå til hovedindhold

Preben Rasmussens Samling fuldt tilgængelig på læsesalen

En af læsesalens mest benyttede kilder er nu tilgængelig i sin helhed digitalt, ikke mindst takket være vores mange frivillige, der i en årrække har skannet de oprindelige dokumenter. Preben Rasmussens udklipssamling består primært af avisudklip, småtryk og beskrivelser om steder, personer, institutioner og begivenheder i Aarhus.

Indhold

    Samlingen er digitaliseret af frivillige ved stadsarkivet siden 2016, og den kan ses på læsesalens computere. Hvis man er på udkig efter historiske informationer om f.eks. bestemte ejendomme eller begivenheder, kan samlingen være guld værd.

    En emneopdelt og en topografisk del

    Det er den tidligere kontorassistent ved Erhvervsarkivet Preben Rasmussen, der gennem en længere årrække fra omkring 1970-1990 har indsamlet disse mange lokalhistoriske informationer.

    Samlingen er opdelt i to – en topografisk på adresser og en emneopdelt efter Preben Rasmussens egen struktur. Den adresseopdelte samling dækker fortrinsvis adresser i midtbyen. Den blev lagt ud i AarhusArkivet i 2019. Nu er også den emneopdelte del lagt ud. Der er over 8000 forskellige registreringer, der hver især indeholder en pdf-fil med et antal sider om det pågældende emne.

    Preben Rasmussens udklipssamling består oprindeligt af omkring 300 ringbind med forskellige udklip. Samlingen er overdraget til stadsarkivet i 2015 i forbindelse med at Erhvervsarkivets lukning.

    Materialet er tilgængeligt på læsesalen. Der kræves ikke forudgående bestilling for at se materialet på læsesalen. Man skal blot møde op i åbningstiderne.

    I AarhusArkivet kan du læse den fulde beskrivelse af samlingen, og se de mere end 8000 registreringer.

     

    Sidst opdateret: 22. januar 2024