Ugens Aarhushistorie: Fra kolerafrygt til klimadagsorden

Billede: Marselisborg Renseværk under opførelse, fotograf Børge Venge, 1963, Aarhus Stadsarkiv.

I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via en pumpestation i Sydhavnen. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre Viby Kommune. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved Søren Frichs Vej. Her havde Aaby Kommune købt et større areal over for Frichs fabrikker med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af Trøjborg Renseværk i 1944 fik Aarhus Kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne, før det store Marselisborg Renseværk blev sat i drift i 1966 efter at have været under opførelse siden 1962.

 

De små vandværk blev overtaget af den nye mastodont

I 1946 udskiltes vandforsyningen fra stadsingeniørens område, og i 1962 blev Aarhus Vandforsyning lagt sammen med Aarhus Belysningsvæsen til den nye store sammensmeltning ved navn ”Aarhus Kommunale Værker”. Dannelsen af denne nye organisation blev startskuddet til flere årtier med overtagelser af vandværker og fjernvarmeanlæg. Særligt efter kommunalreformen i 1970 blev flere små vandværker overtaget, og Aarhus Kommunale Værker voksede sig til en mastodont med mange kommunale ansvarsområder. Foruden vandforsyning blev også gasværk, elforsyning, varmeforsyning, varmtvandsbadeanstalter, søbadeanstalter og rotteudryddelse en del af repertoiret.

 

Forurening af naturen og vandhandlingsplaner

I 1960’erne begyndte tanker om beskyttelse af natur og miljø at vinde indpas, og man begyndte, både i offentligheden og på kommunalt niveau, at forstå betydningen af spredte gifte i vandmiljøer. Ophobning af gift såsom PCB i fisk og havfugle, der levede i og omkring vandmiljøer, vakte bekymring, omend det på dette tidspunkt endnu stod uklart, hvordan det spredtes, når det primært fandtes i en bunden form såsom plastik, farvestoffer, varmeisolerende materialer og andet.

Miljøsager optog sindene, og landbruget kom i fokus i forhold til den mulige sammenhæng mellem overgødskning af afgrøder med kvælstof og en øget nitratforurening af grundvand og vandområder. Denne kobling bragte ofte sindene i kog mellem miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer. I 1985 var forståelsen af at bevare gode vandmiljøer vokset, så der på politisk plan i amtskommunerne var blevet afsat samlet 100 millioner kroner til miljøbeskyttelse og yderligere 100 millioner til vandløb og vandforsyning. To år senere vedtog regeringen en højt proklameret vandmiljøhandlingsplan. Vandhandleplaner og miljø- og klimabevægelser prægede 80’erne og 90’erne, og nye tanker om vandets rolle i vores samfund blev fremherskende for oprettelsen af Aarhus Vand i slutningen af 2000’erne.

 

Miljø og bæredygtighed

1. november 2009 dannedes så den store organisation, der i dag håndterer og varetager kommunens vandrelaterede opgaver. Stiftelsen af Aarhus Vand A/S medførte, at byens store aktør på vandområdet blev et selvstændigt selskab ejet af Aarhus Kommune. Selskabet håndterer drikkevandsforsyningen og spildevandsrensningen for flere hundredtusinder private og erhvervskunder og arbejder med teknologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyning.

Miljøforbedringer og bæredygtighed er udpeget som nøgleord for Aarhus Vand. Den forbedrede vandkvalitet i bugten som følge af rensningsprocesserne på byens rensningsanlæg har blandt andet givet et rygstød til opførelsen af det arkitekttegnede havnebad, der åbnede i sommeren 2018. Fra havnebadet kan byens borgere springe i bassiner med havvand.

 

Nye tanker i Nye om genanvendelsen af vand

I den nyetablerede by Nye mellem Lisbjerg og Lystrup forsøges det at udnytte vandet som en ressource, hvor de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne er udset til at skulle indgå i landskabet som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler. Ligeledes forsøges det i Nye at benytte alt afstrømmende overfladevand fra tage, veje og pladser. Det opsamlede vand ledes til et renseværk, inden det føres videre til brug ved toiletskyl og tøjvask i områdets mange boliger.

Det anslås, at opsamlingen af regnvand til husholdningerne kan spare 40 % på grundvandet i området. Grundvandsressourcerne er nogle af de meste dyrebare, der findes. Netop på grund af de innovative løsninger og det visionære samarbejde om den naturbaserede byudvikling i Nye gik Byplanprisen 2022 til Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Tækker Group. Det er anden gang siden stiftelsen af prisen i 1996, at prisen overrækkes til Aarhus Kommune. I netop 1996 tildeltes Aarhus Kommune prisen for genåbningen af Aarhus Å efter årtiers overdækning.

Billede: Iltningsanlæg ved Stautrup Vandværk. Fotograf Jens Tønnesen, 1991, Aarhus Stadsarkiv.

 

Planer om vandets pendant til Silicon Valley

Med forbillede i Silicon Valley i Californien, hvor mange store IT-virksomheder holder til, er der hos Aarhus Vand opstået en tilsvarende plan om at samle kræfter inden for vandindustrien i et nyt fællesskab under navnet ”Water Valley Denmark”. Offentlige vandselskaber, startups samt store og små vandteknologivirksomheder kombineret med universiteternes talentportefølje er udset til at indgå i samarbejdet om at bidrage til en øget vækst i eksporten af dansk vandteknologi.

Et stort skridt i skabelsen af Water Valley i Østjylland er opførelsen af det nye innovationsdistrikt The Spring beliggende i det sydlige Aarhus ved Hasselager Centervej. Herfra vil Aarhus Vand fremover have sit hovedkontor, og når denne danske vandklynge er etableret som katalysator for vandområdet, lægger området sig i en dansk målestok sig op ad de tilsvarende erhvervsklynger ved Agro Food Park ved Skejby og IT-byen Katrinebjerg.