Gå til hovedindhold

Landsbymiljø i 1970’erne

Over 2.000 billeder og registreringer af ejendomme fra kommunens mange små og store landsbyer kan nu ses på AarhusArkivet. Billederne stammer fra en stor landsbymiljørapport, der blev udført af Geografisk Institut for Stadsarkitektens Kontor i Aarhus Kommune i 1970'erne. Rapporten indeholder en gennemfotografering af de enkelte landsbyer samt grundige beskrivelser, hvor alt fra beplantning til antallet af veje gennemgås.

Indhold

    Billede: Luftfoto af Lisbjerg ca. 6 km nord for Aarhus. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.

    I de sidste par måneder er der løbende blevet lagt billeder på AarhusArkivet fra den store rapport. Arbejdet er nu for denne gang afsluttet takket været arkivets frivillige og en dedikeret medarbejders utrættelige arbejde. Også en tak til Beder-Mallings Egnsarkiv, som har hjulpet med at forbedre registreringerne for deres område.

    Rapporterne og billederne kan forhåbentligt blive nyttige i arbejdet med byudvikling, til lokalhistorisk formidling eller som ren og skær nostalgi.

     

     

     

    Sidst opdateret: 9. januar 2024