Nyheder fra Stadsarkivet

Denne sommer kan vi fejre 25-års jubilæum for genåbningen af Aarhus Å. Åen har altid været en vigtig livsnerve for byen, og i en ny artikelserie ser Stadsarkivet i samarbejde med Teknik og Miljø tilbage på åens og byens fælles historie. Du kan også slå et smut ned forbi åen, hvor artikelserien kan nydes som en plancheudstilling sommeren over. I dag kan du læse om blegdammen og byens ældste havn.

I århundreder var Mejlgades Port én ud af syv byporte, der fungerede som toldsted og adgangsportal til Aarhus Købstad fra nord. I 1851 blev tolden afskaffet, og byportene blev overflødige. Her blev nu plads til et nyt kapitel i byens historie og ved slutningen af århundredet blev det imposante Mejlborg opført. I dag, mere end hundrede år senere, er Mejlborg stadig en af de vigtigste landmarks i Aarhus’ historiske havnefront.

De danske byer oplevede i anden halvdel af det 19. århundrede en voldsom vækst som del af en europæisk urbaniseringsproces, hvor folk flyttede fra landet mod byen og arbejdspladserne der.

Hvor Store Torv og Lille Torv møder hinanden, ligger Borgporten. Når man ser på den høje røde murstensbygning, er der dog ikke så meget port over den. Navnet knytter sig i stedet til stedets historie.

I Klostergade – lige overfor det gamle kloster – ligger to fredede ejendommen side om side. I sidste uge blev historien om bindingsværksgården fra starten af 1700-tallet i Klostergade 58 fortalt og denne uge er turen kommet til den store klassicistiske købmandsgård fra begyndelsen af 1800-tallet i Klostergade 56.

Jens Ormslevs Spritfabrik findes der ikke mange spor af i dag, men da hovedbygningen i 1901 stod rank og ny blandt de mange ubebyggede grunde på Trøjborg synede den af storhed og industriel stolthed.

Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.

Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.

Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.

Der har længe været talt om planer for en ny rutebilstation, og med den nuværende afspærring af stationen er debatten blevet højaktuel. I denne og de næste uger fortæller Aarhus Stadsarkiv historien om byens rutebilstationer, der næsten har bevæget sig lige så meget rundt i byen som rutebilerne selv!