Nyheder fra Stadsarkivet

Eksperterne har kaldt den et fund. Men den 121 år gamle tapetfrise på Aarhus Teater kan næppe påstås at være blevet ”fundet”. Den har nemlig hængt til offentligt skue i publikumsarealerne i buegangen på 1. balkon lige siden teatret åbnede i september år 1900.

De fleste aarhusianere kan vist styre i den rigtige retning, hvis man siger Thorups Kælder. Kælderen ligger – eller lå, for nu er navnet ændret – på Store Torv 3 i en større modernistisk etageejendom opført i 1959. Navnet stammer fra Albert Thorups bodega, der i mange år var at finde nede i den gamle kælder med de hvælvede lofter.

De døde findes mange steder i byrummet, men vi går ofte lige forbi dem uden at ænse dem, fordi de går i ét med gadebilledet. De ligger på glemte gravpladser, eksempelvis Søndre Kirkegård, der i dag er Rådhusparken, og Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads, der ligger i hjørnet af Musikhusparken. Begge steder står stadig gamle gravsten over 1800-tallets aarhusianere og vidner om deres liv.

Borgmestre, politimænd, dommere, kriminelle, nazister og museumsgæster har gennem tiden haft deres faste gang i ejendommen på Domkirkepladsen 5, siden den blev taget i brug i 1858. Ejendommen har nemlig i løbet af sin 163-årige historie både fungeret som råd-, dom- og arresthusbygning, politistation, Gestapohovedkvarter, besættelsesmuseum og kvindemuseum.

På hjørnet af Mejlgade og den lille smøge Snevringen ligger et ejendomskompleks, som siden dets opførelse har formået at bevare sit oprindelige udseende så meget, at det i 1970 blev fredet. De fleste aarhusianere vil nok kende ejendommen bedst for Nellemann og Thomsen auktionslokale inde i gården, men bag den lille gule facade mod gaden gemmer der sig også mange andre spændende historier.

Elev har altid været en lille landsby, og da Elev Kommune blev etableret, var den også en lille kommune. Af de 20 sognekommuner, der senere kom til at indgå i Aarhus Kommune, forblev Elev den mindste målt på indbyggertal fra 1842 til 1970.

Frodige marker, grønne skove, et kuperet morænelandskab og ikke mindst de to herregårde Vilhelmsborg og Moesgård har gennem århundrede været kendetegnene for Mårslet Sogn, der i 1842 kom til at udgøre Mårslet Kommune.

Da Aarhus Havn voksede i løbet af 1800-tallet, kom flere skibe og flere søfolk til byen. Skibene måtte ofte ligge til kaj i flere dage ad gangen. For mange af søfolkene var Aarhus en fremmed by, hvor de ikke havde et hjem eller bekendte, de kunne besøge, når de havde fri. Derfor endte mange af dem på knejper og beværtninger i byen.

I de sidste årtier af 1800-tallet skød en helt ny boligtype op i landets byer: købstadsvillaerne. Villaen var en luksuriøs boligtype forbeholdt de privilegerede og de nyrige, der havde profiteret af – og skabt – industrialiseringen og Aarhus’ hastige udvikling.

Sidste år fik Stadsarkivet indleveret et meget gammelt billede. Billedet er egentligt taget i Flensborg, men alligevel gemmer det på en spændende historie om Aarhus, jernbanen og immigration.