Nyheder fra Stadsarkivet

Tøjforretningen Kaufmann på Søndergade har sine rødder tilbage til 1908, og i dag har forretningen bredt sig med butikker over hele landet.

I samarbejde med LO har Aarhus Stadsarkiv lavet en lille serie film med interviews med aarhusianere med tilknytning til fagbevægelsen. Videointerviewene er produceret til erindringsprojektet 2017 aarhusianere. I dag kan du her på siden læse et kort uddrag af et af de i alt ni interviews.

Her i juni kan vi fejre, at byen nu i 100 år har haft landets smukkeste idrætspark. 5. juni 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet under overværelse af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine. Siden er idrætsparken blevet benyttet til et væld af aktiviteter, som har været med til at binde aarhusianerne sammen og bringe folk til Aarhus. Denne ambition føres nu videre af projektet Kongelunden Aarhus, på hvis hjemmeside man kan se en omfattende tidslinje over events og begivenheder fra idrætsparkens 100-årige historie. I dag får du her nogle få nedslagspunkter.

Mange aarhusianere husker endnu Abels Blomsterhandel, der eksisterede i Aarhus fra 1878 til 1984.

”Beboerhuset er et hus skabt af beboere til beboere.” Sådan lød det fra de mange græsrødder og boligaktivister, der i 1970’erne omdannede tomme bygninger til beboerhuse fyldt med kultur og arrangementer. Det skete især i Øgadekvarteret, på Trøjborg og på Frederiksbjerg.

Stadsarkivet har i samarbejde med et hold studerende fra Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet dokumenteret historien og kulturmiljøerne i stationsbyerne. Undervejs har lokalarkiverne givet nyttige oplysninger. Det sidste bidrag fra de studerende handler om Beder.

I denne uge er det 75 år siden, at Danmark efter fem års tysk besættelse atter var frit. I Stadsarkivets samling ligger mange unikke billeder fra befrielsesdagene. Billeder, der dækker over enestående fortællinger fra tiden.

De danske byer oplevede i anden halvdel af det 19. århundrede en voldsom vækst som del af en europæisk urbaniseringsproces, hvor folk flyttede fra landet mod byen og arbejdspladserne der.

Jens Ormslevs Spritfabrik findes der ikke mange spor af i dag, men da hovedbygningen i 1901 stod rank og ny blandt de mange ubebyggede grunde på Trøjborg synede den af storhed og industriel stolthed.

Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.