Nyheder fra Stadsarkivet

I Kongelundens område ligger Botanisk Haves mindre kendte, men mindst lige så spændende fætter, Forstbotanisk Have. Her kan du gå på opdagelse mellem 900 forskellige arter af træer og buske fra hele verden. Her er blandt andet smukke rododendroner, mange forskellige ege-arter, store ædelgraner, et 31 meter højt mammuttræ fra Californien, et smukt tempeltræ fra Asien og et kejsertræ fra Kina.

”Beboerhuset er et hus skabt af beboere til beboere.” Sådan lød det fra de mange græsrødder og boligaktivister, der i 1970’erne omdannede tomme bygninger til beboerhuse fyldt med kultur og arrangementer. Det skete især i Øgadekvarteret, på Trøjborg og på Frederiksbjerg.

Stadsarkivet har i samarbejde med et hold studerende fra Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet dokumenteret historien og kulturmiljøerne i stationsbyerne. Undervejs har lokalarkiverne givet nyttige oplysninger. Det sidste bidrag fra de studerende handler om Beder.

I denne uge er det 75 år siden, at Danmark efter fem års tysk besættelse atter var frit. I Stadsarkivets samling ligger mange unikke billeder fra befrielsesdagene. Billeder, der dækker over enestående fortællinger fra tiden.

Denne sommer kan vi fejre 25-års jubilæum for genåbningen af Aarhus Å. Åen har altid været en vigtig livsnerve for byen, og i en ny artikelserie ser Stadsarkivet i samarbejde med Teknik og Miljø tilbage på åens og byens fælles historie. Du kan også slå et smut ned forbi åen, hvor artikelserien kan nydes som en plancheudstilling sommeren over. I dag kan du læse om blegdammen og byens ældste havn.

I århundreder var Mejlgades Port én ud af syv byporte, der fungerede som toldsted og adgangsportal til Aarhus Købstad fra nord. I 1851 blev tolden afskaffet, og byportene blev overflødige. Her blev nu plads til et nyt kapitel i byens historie og ved slutningen af århundredet blev det imposante Mejlborg opført. I dag, mere end hundrede år senere, er Mejlborg stadig en af de vigtigste landmarks i Aarhus’ historiske havnefront.

De danske byer oplevede i anden halvdel af det 19. århundrede en voldsom vækst som del af en europæisk urbaniseringsproces, hvor folk flyttede fra landet mod byen og arbejdspladserne der.

Jens Ormslevs Spritfabrik findes der ikke mange spor af i dag, men da hovedbygningen i 1901 stod rank og ny blandt de mange ubebyggede grunde på Trøjborg synede den af storhed og industriel stolthed.

Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.

Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.