Nyheder fra Stadsarkivet

I de sidste årtier af 1800-tallet skød en helt ny boligtype op i landets byer: købstadsvillaerne. Villaen var en luksuriøs boligtype forbeholdt de privilegerede og de nyrige, der havde profiteret af – og skabt – industrialiseringen og Aarhus’ hastige udvikling.

Her i marts er landets bibliotekslov blevet 100 år. Et lidt tørt emne kan nogen måske tænke. Men bag lovens tilblivelse ligger store idealer om dannelse og demokrati.

Øgadekvarteret blev tidligere kaldt Munkebakken, da det lå uden for byporten Munkeport. Da købstaden i 1850'erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende plankeværker, satte væksten især ind i dette område. Nogle af de første bygninger, der blev opført her, var villaer til byens velstillede borgere, der ville væk fra byens larm og ”ud i naturen”.

I sidste halvdel af 1800-tallets Aarhus fandtes adskillige handelsdrivende med større udbud inden for tømmer og byggematerialer, men to aarhusianske virksomheder skulle med tiden vise sig at skille sig ud fra resten. Aarhus Trælasthandel og Aarhus Tømmerhandel blev branchens førende i mere end 100 år. I denne uge bringer vi historien om Aarhus Trælasthandel.

Frederiksbjerg opstod som en ny bydel, da banegården blev indviet ved byens sydligste grænse i 1862. Jorden, som Frederiksbjerg skød op på, tilhørte oprindeligt Viby Kommune, men i 1870 blev dele af det nuværende Frederiksbjerg indlemmet i Aarhus Købstad. Flere af byens velstillede borgere var ikke sene til at få opført store, imponerende villaer, hvoraf mange i dag er blevet nedrevet.

Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne.

Titusinder af danskere besøger hver sommer Grøn Koncert, som er en række udendørs koncerter med skiftende musikere. Det er velkendt for de fleste, at koncerterne er arrangeret af Muskelsvindfonden i samarbejde med bryggeriet Tuborg – og det grønne eventyr begyndte i Aarhus.

Den blev egentligt dømt til nedrivning for nogle år siden, men den står der endnu – karréen på Nørrebrogade 2-14. Fyldt med minderne om alle de liv, der her er blevet levet. Men hvad er det for nogle bygninger, som er på vej til at forsvinde, og hvordan kortlægger man en bygnings historie? Hvordan finder man ud af, hvornår mursten på mursten blev lagt, så de til sidst udgjorde et hjem Og hvem bestemte, at murstenene skulle lægges? Og hvordan finder man ud af, hvem de blev et hjem for?

Stadsarkivet har i samarbejde med et hold studerende fra Historiefaget ved Aarhus Universitet dokumenteret historien og kulturmiljøerne i stationsbyerne. Undervejs har lokalarkiverne givet nyttige oplysninger. I sidste uge var Lystrup i fokus og denne uge er det Hjortshøj, der bliver behandlet.

Indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at det bliver hvid jul i år. I stedet kan vi se tilbage på andre år, hvor aarhusianerne har kunnet opleve hvide juledage og juleaftener – til stor glæde for børn og barnlige sjæle, og til lige så stor irritation for de mange julerejsende.