Bestil kopi af afgangsbevis (eksamensbevis)

Afgangsbeviser indeholder personfølsomme oplysninger og har i henhold til arkivlovens bestemmelser en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Man kan dog bestille en kopi af sit eget afgangsbevis. Vi har afgangsbeviser fra 1978 og frem. Bestilling sker via nedenstående formular. Afgangsbeviset fremsendes herefter med digital post, som kan ses på borger.dk eller i e-boks.

Der må påregnes en ekspeditionstid på op til 10 arbejdsdage. Normalvis ekspederer vi i løbet af 2-3 arbejdsdage.

Indtast dit fulde navn på uddannelsestidspunktet.
Indtast dit CPR-nummer uden bindestreg.
Indtast år for afgangseksamen. (Tidligst 1978)
Indtast navn på linje, hold, eller lign.
Indtast din e-mail-adresse.
Indtast dit telefonnummer.

 

I forbindelse med databehandling af din henvendelse til Aarhus Stadsarkiv, skal vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.

Hvad indhenter vi og hvorfor?

Vi behandler personoplysninger om dig i form af:

  • Navn
  • CPR-nummer
  • Navn på den folkeskole du har gået på
  • År for afgangseksamen
  • Evt. linje, hold eller lign.
  • Din e-mailadresse
  • Dit telefonnummer.

Det gør vi for at kunne ekspedere dit afgangsbevis og sende dette med digital post.

Vores behandling af personoplysningerne sker på baggrund af Databeskyttelseslovens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).

Oplysningerne i elektronisk form er fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandører. Oplysningerne bliver også behandlet hos vores leverandører.

Du kan få slettet dine oplysninger

Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne, vi har opbevaret om dig i forbindelse med sagsbehandlingen.

Du har ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysningerne: Navn, CPR-nummer, navn på folkeskole, år for afgangseksamen, linje, hold eller lign., e-mailadresse og telefonnummer.

Aarhus Stadsarkiv sletter de indtastede oplysninger, når bestillingen er afsluttet.

Det samtykke du har givet til behandlingen, kan til en hver tid trækkes tilbage.

Hvem anvender dit Navn, e-mailadresse og kommentar?

Den dataansvarlige er:

Aarhus Kommune,
Aarhus Stadsarkiv
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C

Telefon: 41 85 65 45
E-mail: stadsarkiv@aarhus.dk

Har du spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes behandlinger af dine oplysninger, så kan du også kontakte Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver på mail databeskyttelsesraadgiver@aarhus.dk.

Du skal slutteligt vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.