Stadsarkivets kilder

Aarhus Byråds arkiv består af sager, som har været til forhandling på byrådets møder. Der er tre forskellige indgange til arkivet, afhængig af hvilken periode man vil se.

1867-1940

Den ældste del af Aarhus Byråds arkiv (1867-1940) består af referater fra byrådets forhandlinger vedr. alle sager, som har været på byrådets dagsorden

Både den åbne og den lukkede del af mødereferaterne er digitaliseret af Aarhus Stadsarkiv og er i udgangspunktet frit tilgængelig.

Læs mere om den ældste del af byrådsarkivet her.

Søg i Aarhus Byråds arkiv 1867-1940 i AarhusArkivet

1941 - 1996

Sagregistrene til de trykte byrådsforhandlinger for årene 1940-1994 (der mangler et register for årene 1994-1996) er tilgængelige online i en redigeret udgave. Stadsarkivet har fjernet alle henvisninger til sager, som indeholder personoplysninger, og andre sager, der ikke umiddelbart er tilgængelige.

Sagregistrene fungerer som indgang til referaterne fra byrådsmøderne via sidehenvisninger til de trykte byrådsforhandlinger.

Registrene er delt i 3 digitale publikationer, som dækker årene 1940-50, 1950-66 og 1966-1994:

Sagregister til Aarhus Byraads Forhandlinger, 1. april 1940 til 31. marts. 1950 

Sagregister til Aarhus Byraads Forhandlinger, 1. april 1950 - 31. marts. 1966

Sagregister til Aarhus Byraads Forhandlinger, 1. april 1966 - 31. marts. 1994

1997 og frem

Fra 1997 og frem indeholder byrådsarkivet både mødereferater og digitalt sagsmateriale vedr. åbne sager, der har været behandlet på møder i enten Aarhus Byråd, Magistraten og de politiske udvalg.

Denne nyeste del af byrådsarkivet er tilgængelig på sin egen hjemmeside byraadsarkivet.aarhus.dk, hvor den en gang om året opdateret med de seneste mødereferater, sager og dokumenter.

Gå til byraadsarkivet.aarhus.dk

Journalsager kan bestilles til gennemsyn på Stadsarkivet

Til hver byrådssag har den kommunale administration udarbejdet en indstilling, som byrådet forhandler på baggrund af. De administrative indstillinger kaldes i vores registrering 'byrådets journalsager'. Disse er fysiske papirsager, som kan bestilles til Stadsarkivet ved at opgive journalnummeret gengivet på byrådssagen i forhandlingerne.

Stadsarkivet har fysiske journalsager fra 1869-1997. Senere sager håndteres af Byrådsservice på Aarhus Rådhus.

Samlingens kerne er materiale, der er overført fra Lokalhistorisk Samling og fra Erhvervsarkivet. Her er blandt andet kommunale beretninger, lokalplaner og andre kommunale publikationer, årbøger fra skoler og institutioner, bøger om Aarhus og meget andet.

Samlingen står fremme på Stadsarkivet og skal benyttes der. Dog er det typisk kun de nyeste årgange af tidsskrifter og årbøger, der står fremme.

En større del af bog- og tidsskriftssamlingen står på Stadsarkivets fjernmagasin, og skal bestilles til gennemsyn på Stadsarkivet.

Sådan søger du i bog- og tidskriftssamlingen

På AarhusArkivet kan samlingen ses ved følgende fremgangsmåde:

1. Indtast et søgeord og tryk "søg"
2. under filtre vælges: Materialetype>Publikationer>Vælg alt herunder
3. under Tilgængelighed kan vælges: online, På magasin eller Kan ses på læsesalen.

Online betyder, at materialet er digitaliseret og kan ses online. På magasin betyder, at materialet befinder sig på Stadsarkivets magasin og kan bestilles til gennemsyn på Stadsarkivet. Kan ses på læsesalen betyder, at materialet er tilgængelige i Stadsarkivets åbningstid.

Materialerne kan også fremsøges på Aarhus Kommunes Bibliotekers hjemmeside: aakb.dk og på hjemmesiden bibliotek.dk

I studierummet kan du se vejvisere for Aarhus Kommune. En vejviser er en adressebog og senere telefonbog med oplysninger om bl.a. navne, adresser, telefonnumre og et fagregister. Vejviseren indeholder også generelle oplysninger om byen og med tiden udbygges den også med oplysninger om f. eks. postvæsen, togtider m.v.

Interessante elementer i vejviserne er også annoncer for byens virksomheder og bykort.

Vejviserne dækker med enkelte mangler perioden fra 1859-2007.

Aarhus Vejviser kan ses både digitalt på AarhusArkivet og som fysiske bind.

De digitaliserede udgaver kan også ses hjemmefra op til 1940.

Tidligere kontorassistent ved Erhvervsarkivet Preben Rasmussen samlede avisudklip, småtryk og beskrivelser om steder, personer og institutioner i Aarhus i en lang række ringbind.

Brug på Stadsarkivet

Materialet er digitaliseret, og må pga. ophavsret kun benyttes.

Den største del af samlingen er adresseopdelt, og omhandler byens ejendomme, gader og pladser primært inden for Ringgaden. De øvrige ringbind er emneopdelt.

Søg i samlingen i AarhusArkivet

Se liste over emner i emnesamlingen

Torben Aastrup har udarbejdet en tabeloversigt over midtbyens ejendomshistorie i perioden 1683-1870. Oversigten indeholder bl.a. adressehistorik, ejerhistorik og beskrivelse af bygningsmassen.

Lokalhistorikeren Torben Aastrup har gennem mange år arbejdet med forskellige lokalhistoriske emner inden for primært ejendomshistorie. Torben Aastrup har stillet sine arbejder til rådighed for alle med interesse via Aarhus Stadsarkiv.

Se regneark med bygningsnumre 1683, 1761 til 1867 og 1870

Læs introduktion og vejledning til regneark med bygningsnumre

Læs beskrivelse af nummersystemer uden for Mindeporten 1682-1897

Aarhus Kommunes mandtalslister er lister, hvor Aarhus Kommunes befolkning er optalt og registreret enkeltvis (talt i mandtal) efter adresse. Alle borgere i kommunen er registreret på listerne – også børn.

En liste dækker en adresse

Mandtalslisterne er i udgangspunktet født med de samme typer af oplysninger som de nationale folketællinger. Det vil sige oplysninger om navn, fødselsdag, fødesogn, stilling i husstanden og erhverv. Listerne udvikles og beriges over tid med flere kolonner til en mere detaljeret registrering. Fx kommer også oplysninger om arbejdsgivere, huslejebetaling, flytning siden sidste flytteperiode og hvilke skole børnene går på med tiden med. Aarhus Kommune har ført mandtalslisterne i perioden fra 1885-1953 med enkelte undtagelser. Der er også bevaret mandtalslister for visse forgængerkommuner (sognekommuner), men materialet er ikke så systematisk udarbejdet eller bevaret som i Aarhus Kommune.  

Mandtalslisterne blev hvert år udarbejdet omkring oktober, og de udgør derfor et tidsbillede på, hvor folk havde adresse på netop dette tidspunkt. Mandtalslisterne blev brugt som grundlag for at udarbejde Vejviseren for Aarhus (datidens telefonbog). I slutningen af perioden er der dog længere tid mellem optællingerne. 

Du kan bladre i mandtallene, der er inddelt årgangsvis efter gade og husnummer.

Det ældste materiale kan ses hjemmefra

Mandtalslisterne indeholder oplysninger om rent private forhold. Tilgængelighedsfristen på materiale med oplysninger om rent private forhold er 75 år. Materiale ældre 1942 kan ses hjemmefra på AarhusArkivet. Nyere materiale kan ses på Stadsarkivet. Der kræves dog dispensation for at se materialer nyere end 75 år. 

Søg i de kommunale folketællinger i AarhusArkivet

Du kan søge om dispensation fra tilgængelighedsreglerne ved at udfylde en ansøgningsformular.  Ansøgningsformularen kan tilgås via Stadsarkivet hjemmeside:

Søg om adgang til arkivmateriale, som ikke umiddelbart er tilgængeligt

Sådan gør du:

1. Søg på ønsket gadenavn
2. Vælg filtre i menu: Materialetype -> Registre og protokoller -> Skattemandtalslister
3. Vælg evt. nyt filter med ”datering”
4. Åbn den ønskede registrering
5. Dokumentet er en pdf-fil, som er en affotografering af den oprindelige protokol
6. Gå dokumentet igennem til den ønskede adresse og husnummer fremkommer.

En anden væsentlig kildegruppe stammer fra Aarhus Kommunes begravelsesvæsen. Begravelsesvæsenet blev oprettet i 1891 og drev de kommunale kirkegårde – først Søndre Kirkegård (nuværende Rådhuspark) og Nordre Kirkegård og fra 1927 også Vestre Kirkegård.

I arkivet kan du finde stamoplysninger om afdøde personer, deres dødsdag, gravplads og dødsårsag og evt. slægtningene, som skulle betale for gravstedet.

Sådan bruger du dem

Indgangen til samlingen er begravelsesregistrene, hvori du bliver henvist til en journal i begravelsesjournalerne (1891-1942) og/eller dødsanmeldelserne (1912-1983).

Tilgængelighed

Omfattet af arkivlovs- og persondatabeskyttelse.

I ejendomsarkivet finder du dokumenter om de fleste ejendomme i Aarhus Kommune. Arkivet indeholder primært byggesager, herunder byggetilladelser, byggetegninger, forespørgsler, lovliggørelsessager o.l.

Herudover kan du finde andre slags ejendomssager, f.eks. meddelelser om olietanke og færdigmeldinger om kloakarbejde.

Klik her for at tilgå Ejendomsarkivet Aarhus Kommune

Oversigt over arkitekter bag ejendomme i Aarhus. Oversigten er tilvejebragt af Thyge Klemann (1907-1979).

Den bygger fortrinsvis på oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv og Aarhus Købstads Bygningskommission.

Se regneark med Thyge Klemanns bygningsstatistik

på Stadsarkivet har vi adgang til en digital udgave af Århus Stiftstidendes historiske aviser. Her kan du bladre og søge i avisen tilbage til oprettelsen i 1794. 

Størsteparten af siderne er digitaliseret på baggrund af mikrofilm.

på Stadsarkivet er der via Mediestream fri adgang til de såkaldte “Herreløse aviser”, dvs. aviser der ikke udkommer længere og ikke er overtaget af et stadig eksisterende bladhus eller ejer.

For Aarhusområdet er der følgende herreløse aviser:

• Aarhus Amtstidende (1866-1965)
• Demokraten (Århus) (1884-1974).

Aviserne kan i øvrigt også tilgås på publikums-pc´er på Aarhus bibliotekerne. 

Læs mere om Mediestream hos Det Kgl. Bibliotek.

på Stadsarkivet har vi adgang til artikeldatabasen Infomedia, som indeholder artikler fra en lang række danske aviser.

Artiklerne går tilbage til 1985-1990. Der er også mulighed for at læse telegrammer fra nyhedsbureauerne. Basen indeholder desuden en række tidsskrifter som Ingeniøren, Landbrugsavisen, Computerworld og Dagens medicin.

Klik her for at tilgå INFOMEDIA på læsesalen