Det skete i 1880'erne
I 2019 markerede Stadsarkivet, at det var 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyrets jubilæum blev fejret ved at lade borgerne stemme om byrådets bedste beslutninger. Afstemningen fandt sted årti for årti, og på denne side præsenteres vinderen og de øvrige kandidater fra 1880´erne.
Årtivinder - 1880´erne
1884 - Sct. Clemens Bro binder byen sammen
Billede: Sct. Clemens Bro set mod Søndergade fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1884. Hammerschmidt Foto, 1885, Aarhus Stadsarkiv.
Før 1862 var der ét politisk og økonomisk centrum i Aarhus, nemlig omkring Store Torv med den tilstødende Mejlgade som bydelens handels- og hovedgade.
Husene for enden af Søndergade var blevet revet ned i 1882, så med broen var strøggaden fra den nye banegård til Store Torv blevet etableret.
Læs mere om Sct. Clemens Bro i byrådets arkiv
Læs mere om Sct. Clemens Bro på AarhusWiki.dk
Øvrige kandidater 1880´erne
1883 - Aarhus kommer på telefonnettet
Aarhus Telefonselskab A/S blev stiftet den 22. januar i 1883. Det skete på privat initiativ. Året før var Aarhus Byråd blevet anmodet om lov til at anbringe telefonledninger over byen, hvilket et enigt byråd imødekom.
Det skete dog under forudsætning af, at byrådet kunne tage mindst 12 telefonstationer i brug til en reduceret takst af 50 kr. årligt pr. station, mens taksten til andre var sat til 125 kr. årligt pr. abonnement.
Kommunen sikrede sig samtidig, at man senere kunne tage flere stationer i brug til samme takst.Aarhus Kommune fik oprettet stationer blandt andet på borgmesterkontoret og politistationen.Sidstnævnte sted kom telefonforbindelsen også til at fungere som brandalarm som erstatning for den tidligere ringen med kirkeklokker ved brand.
Læs mere om Aarhus Telefonselskab i byrådets arkiv
Læs mere om Aarhus Telefonselskab på AarhusWiki.dk
1884 - Sporvogne med hestekræfter indsættes
Da Skt. Clemens Bro blev indviet i 1884, blev der skabt en direkte forbindelse mellem handelscentrummet omkring domkirken og banegården. Lokale vognmænd så muligheder i den nye forbindelse. I 1883 indgik de under navet Aarhus Sporvejsselskab en koncessionsaftale med Aarhus Kommune om driften af hestetrukne omnibusser og fik gennemført, at den nye forbindelse, Søndergade, skulle have nedlagte hjulspor.
Driften startede i 1884, men blev kortvarig. Efter nogle år var der problemer for sporvejsselskabet med at vedligeholde sporene. Desuden viste ruten sig at være for kort til at tiltrække nok kunder. I 1895 opgav Aarhus Sporvejsselskab og fjernede samtidig hjulsporene.
Men skridtet til sporvognsdrift i Aarhus var taget, og allerede året efter begyndte vognmand J. C. Dyhr en rute fra Østbanetorvet til Jægergårdsgade med flere hesteomnibusser – dog uden brug af hjulspor.
I 1903 blev Aarhus Elektriske Sporveje etableret, og samme år indgik selskabet en koncessionsaftale om sporvognsdrift med Aarhus Byråd gældende i 25 år. Året efter – 7. juli 1904 – kunne selskabet køre gennem byen med de første elektriske sporvogne.
Læs mere om sporvogne i Aarhus i byrådets arkiv
Læs mere om sporvogne i Aarhus på AarhusWiki.dk
1885 - Aarhus Kommunale Brandvæsen stiftes
I 1885 afsatte Aarhus Byråd lønninger til 20 faste brandmænd på budgettet. Samtidig blev Aarhus Brandkorps Forening stiftet, hvilket blev starten på Aarhus Kommunale Brandvæsen.
I 1877 var E.L.F. Springborg blevet udnævnt til brand- og bygningsingeniør – et embede, han beholdt i 37 år. Springborg tog mange initiativer til forbedringer af et materielt utilstrækkeligt og i øvrigt ineffektivt brandvæsen.
I forbindelse med etableringen af et fast brandkorps i 1885 blev der indrettet mandskabsalarmeringscentral på politistationen. Lokalerne var dog utilfredsstillende, og i 1901 anmodede brandchef Springborg byrådet om en brandstation, hvilket byrådet imødekom. En længerevarende diskussion mellem politikerne om beliggenheden betød dog, at en ny brandstation i Ny Munkegade og Thunøgade først blev indviet i 1904
Læs mere om Aarhus Kommunale Brandvæsen i byrådets arkiv
Læs mere om Aarhus Kommunale Brandvæsen på AarhusWiki.dk
1887 - Sct. Pauls kirke indvies
I årtiet 1870’erne oplevede Aarhus en eksplosiv vækst i befolkningstallet, og det nyligt indlemmede Frederiksbjerg-kvarter blev hurtigt bebygget.
Der opstod fra Aarhus Byråd et ønske om endnu et sogn i Aarhus. Der kom tilladelse i 1886 fra Kirke- og Undervisningsministeriet, og Sct. Pauls sogn kunne oprettes.
Sct. Pauls kirke blev opført i perioden fra 1884 til 1887 for enden af M. P. Bruuns Gade, lige op til byens sydlige bygrænse.
Etatsråd M. P. Bruun havde skænket arealet til gaden og skænkede også grunden til kirken. Kgl. bygningsarkitekt V. Th. Walther stod bag tegningerne til kirken, mens arkitekt A. J. Müllertz ledede opførelsen. Kirken blev for en stor del bygget for private midler.