Det skete i 1910´erne
I 2019 markerede Stadsarkivet, at det var 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyrets jubilæum blev fejret ved at lade borgerne stemme om byrådets bedste beslutninger. Afstemningen fandt sted årti for årti, og på denne side præsenteres vinderen og de øvrige kandidater fra 1910´erne.
Årtivinder - 1910´erne
1910 - Fødselsanstalten tages i brug
Billede: Fødselsanstalten i Jylland fotograferet på tidspunkt omkring indvielsen i 1910. Fotograf E.A. Ebbesen, Den Gamle By.
Siden 1894 havde Aarhus Kommune støttet Mødre- og Spædbørnehjemmet Bethesda, men i 1907 anmodede socialdemokrater i byen, og senere Justitsministeriet, Aarhus Byråd om at stille en byggegrund til rådighed for en ny fødselsstiftelse på grund af et stigende behov på området.
Byrådet afstod 3 tønder land i Vennelystparken, og arkitekt Christian A. Sylow tegnede den markante hvide bygning, som blev rammerne for Fødselsanstalten Jylland. Den blev indviet den 10. oktober 1910.
Anstalten blev oprettet som fødeklinik for ugifte, og mod betaling, for gifte fødende. Desuden var der tilknyttet et pleje- og spædbørnehjem.
Den var fra starten dimensioneret til 360 fødsler om året, men allerede i 1916 fandt 641 fødsler sted på anstalten. Den første overlæge på anstalten, Victor Albeck, fik med tiden gjort stedet til et anset kvindehospital.
1955 overgik fødselsanstalten til at være en universitetsklinik, hvilket medførte, at Fødselsanstalten i en årrække primært tog imod gravide med komplikationer. Den sidste fødsel fandt sted i 28. august 1996.
Øvrige kandidater 1910´erne
1910 - Det store skoleboom
Billede: Ingerslevs Plads med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole fotograferet i 1910. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.
I april 1910 blev N.J. Fjordsgades Skole indviet under navnet Fjordsgades Borgerskole. Indvielsen fandt sted, selv om det kun var syv år siden Ingerslevs Boulevards Skole, også kaldet Frederiksbjerg Byskole, var blevet indviet blot 100 meter derfra. Samme billede gjorde sig gældende byen over, hvor byrådet i 1900-tallets første årtier tog beslutning om etablering af skole efter skole.
Opførelsessummen, som blev kalkuleret til 380.000 kr., vakte bekymring i byrådet. Men skolebyggerier var dengang som nu prestigebyggerier, og med borgmester Jakob Jensen i spidsen var der stemning for en monumental bygning. Tegningerne til Fjordsgades Skole kom arkitekt Ludvig A. Petersen til at stå for. I en periode på knap 20 år stod Petersen bag byggerierne af Ingerslev Boulevards Skole i 1903, Finsensgades Skole i 1907, N.J. Fjordsgades Skole i 1910, Samsøgades Skole i 1914 og slutteligt Læssøesgades Skole i 1921. Det store skoleboom skyldtes først og fremmest den store befolkningstilvækst, som fandt sted i Aarhus fra 1870’erne og frem.
Læs mere om Aarhus Skolevæsen i byrådets arkiv
Læs mere om Aarhus Skolevæsen på AarhusWiki.dk
1911 - Botanisk Have etableres
Billede: Tusindvis af aarhusianere har tilbragt onsdag efter onsdag i sommermånederne til Parkunderholdning i Botanisk Have. Ligesom her i 1959. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune udlejede i 1873 et areal til et nystiftet haveselskab, Det Jydske Haveselskab, som kom til at råde over ca. 8 hektar jord. Men driften blev for dyr for selskabet, og i 1911 overtog kommunen arealet sammen med bygninger, redskaber og en gammel hest – på den betingelse, at den blev behandlet godt.
Aarhus Byråd vedtog samtidig at anvende arealet som botanisk have og kommunalt gartneri. Det skete i ønsket om at bevare den dejlige have, men også som led i bestræbelserne på at få et universitet til byen og for at tilgodese andre fremtidsmuligheder, som for eksempel en landbrugsskole.
Siden 1911 er havens areal blevet udvidet gentagne gange, og udbygningen af Den Gamle By har gjort det nødvendigt at omlægge partier af haven.
I haven kan ses planteslægter som er resultatet af et internationalt samarbejde med andre landes botaniske haver, og i 1970 blev Væksthusene indviet.
Med Friluftsscenens etablering fra 1948 begyndte traditionen med den velbesøgte Parkunderholdning hver onsdag – en folkelig underholdning, som varede godt 50 år.
Læs mere om Botanisk Have i byrådets arkivLæs mere om Botanisk Have på AarhusWiki.dk
1913 - Sydhavnen åbner officielt
Billede: Sydhavnen under anlæggelse i 1911. Ukendt fotograf, Den Gamle By.
Havnen i Aarhus opstod langs åen, hvor skibene lå fra mundingen til vadestedet Immervad. Etableringen af byens ydre havn startede først i 1840’erne, hvor man begyndte at bygge moler og samtidig etablerede man egentlige havnebassiner. Det skete efter pres fra købmænd, redere og andre, som ville drage økonomiske fordele af et moderne havneanlæg.
I forbindelse med kommunalloven af 1868 blev Aarhus Byråd inddraget i havneledelsen. I Aarhus kom havneudvalget til at bestå af borgmesteren, medlemmer af byrådet og to uden for byrådet, men udpeget af dette.
I 1890’erne blev der talt meget om nye udvidelser af havnen, og i 1899 gav byrådet sin godkendelse af en plan for et sydhavnsprojekt. Baggrunden var især mangel på havneplads på land og særskilte anlægspladser for fiskerbåde og tankskibe.
Projektet blev dog først udført i perioden fra 1905 til 1911, og den nye Sydhavn blev officielt taget i brug i 1913. Det betød mere end en fordobling af havnens kapacitet.
Læs mere om Sydhavnen i byrådets arkiv
Læs mere om Sydhavnen på AarhusWiki.dk
1914 - Den Gamle By åbner
Billede: Torvet i Den Gamle By med den genopførte borgmestergård i 1914. Ukendt fotograf, Den Gamle By.
Borgmestergården fra 1597, som havde stået på Lille Torv, blev genopført på Landsudstillingen i 1909. Efter udstillingen blev komiteen ”Den Gamle Borgmestergaard” nedsat med borgmester Dreschsel som formand for at finde et egnet blivende sted til den gamle bygning.
Bygningen kunne genopføres et andet sted for 30.000 kr., og det beløb blev samlet ind med bidrag fra Aarhus Byråd, staten og private indsamlinger. Man fik øje på Det Jydske Selskabs Have, den nuværende Botanisk Have, hvor et privat selskab havde opgivet driften. Herefter overtog Aarhus Kommune stedet i 1911.
Komiteen blev tilbudt andre gamle bygninger, hvorved en etablering af et kulturhistorisk museum var en mulighed. Aarhus Byråd skænkede i 1912 den ønskede grund ved Botanisk Have til Komiteen, og Borgmestergården blev opført her i perioden 1913-1914.
”Byen”, som museet hed i starten, åbnede 23. juli i 1914. Komiteen bestod frem til 1924, hvor ”Byen” havde vokset sig stor nok til at kunne klare sig økonomisk. Samme år blev Købstadsmuseet stiftet som selvejende institution.