Det skete i 1930´erne
I 2019 markerede Stadsarkivet, at det var 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyrets jubilæum blev fejret ved at lade borgerne stemme om byrådets bedste beslutninger. Afstemningen fandt sted årti for årti, og på denne side præsenteres vinderen og de øvrige kandidater fra 1930´erne.
Årtivinder - 1930´erne
1935 - Lærerforeningen stifter svagbørnskolonier
Billede: Forventningsfulde drenge venter ved Park Allé på afgang til svagbørnskolonien ved Ahl Strand i 1961. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
I oktober 1931 diskuterede Aarhus Byråd livligt, hvem de skulle tildele en ledig biografteaterbevilling, og blandt ansøgerne var Aarhus Lærerforening og Aarhus Lærerindeforening.
De ville i fællesskab opbygge en såkaldt svagbørnskoloni for Aarhus Kommunes skoleelever gennem indtjening fra biografen Kosmorama, der var beliggende på Store Torv.
Hvis foreningerne selv kunne skaffe indtægter nok til købet af en koloni, så skulle kommunen bidrage med to tredjedele af udgifterne til den årlige drift, lød forslaget. Lærerforeningerne fik bevillingen af Aarhus Byråd, som fandt, at det var penge givet til et godt formål.
Fra 1931 til 1934 lejede lærerforeningerne den daværende Bogensholmlejren ved Ebeltoft. Dermed kunne man sende børn, som var svagelige, tuberkuløse, underernærede eller kirtelsyge på et gratis ophold i lejren.
I 1934-35 byggede foreningerne dog samtidig en egen koloni på Ahl Strand ved Ebeltoft, og denne blev indviet i 1935.
Først i 1962 blev Koloniens status ændret fra svagbørnskoloni til en såkaldt sommerferiekoloni under navnet Århuskolonien. Koloniens børn kom på det tidspunkt især fra saneringsmodne og utidssvarende byggerier i det indre af Aarhus.
Fra januar 1979 blev Århuskolonien imidlertid omdannet til Den Selvejende Institution Ahl Strand, og blev dermed løsrevet fra Århus Lærerforening.
Øvrige kandidater 1950´erne
1930 - Nordeuropas største rutebilstation tages i brug
Billede: Byens nye rutebilsstation indvies med blæseinstrumenter og taler i 1930. E. A. Ebbesen, Den Gamle By.
Den første automobilbusrute i Aarhus begyndte i 1913, og den første fjernrute med bus – til Randers – kom i 1915.
Herefter gik det stærkt med udbredelsen af den kollektive trafik, og allerede i 1923 var det blevet til 22 fjernruter og ni forstadsruter. De mange nye ruter skabte trafikproblemer i byen med deres endestationer forskellige steder i den indre by.
I 1923 tog rutebilejernes formand initiativ til oprettelsen af en rutebilstation, som blev placeret i Rosensgade. Den blev hurtig for lille, da rutebiltrafikken, som den øvrige trafik, fortsat var i en stærk vækst.
I et samarbejde mellem rutebilejerne og Aarhus Byråd, hvor byrådet fik trumfet placeringen igennem, blev en ny rutebilstation anlagt på den daværende Amtsmandstoften, der var beliggende mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade.
Den nye station blev indviet og taget i brug i 1930. Den var fire gange større end stationen i Rosensgade, og blev hurtigt en succes med bevågenhed fra både indland og udland.
Men allerede tiåret efter åbningen var den gal igen, da pladsen blev for trang. Stationen var beregnet til 31 busruter, men havde i 1945 ikke færre end 51 ruter – og var da Nordeuropas største. Stationen blev derfor revet ned til fordel for den nuværende, som blev opført samme sted i 1954.
1932 - Åens overdækning påbegyndes
Billede: Aarhus Å bliver rørlagt og overdækket ved Åboulevarden – tidligere Aagade – omkring 1935. Billedet er taget fra Skt. Clemens Bro med kig mod Immervad. Fotograf E.C. Skabelund, Aarhus Stadsarkiv.
Siden 1885 havde der været en heftig debat om, hvordan man kunne komme de belastende luftgener fra åen til livs og samtidig skabe en farbar vej til havnen. Mange så en overdækning af åen som løsningen. Ønskerne herom blev dog afvist af Aarhus Byråd.
Men da området Bispetoften i 1890’erne blev inddraget til bebyggelse, begyndte der at blive anlagt gader langs åen. Siden blev sagen drøftet i flere omgang i byrådet, og da det endeligt blev besluttet at opføre Christiansbroen ved Christiansgade, var den da også tiltænkt som en første del af en overdækning af Aarhus Å.
Selve arbejdet blev med statsstøtte påbegyndt i 1932, efter byrådet igennem flere år også havde behandlet problemet med at få en tidssvarende trafikforbindelse mellem havnen og Godsbanegården. I 1940 var åen overdækket helt ned til Dynkarken tæt ved Aarhus Havn.
Louisegade og Aagade blev samtidigt begge omdøbt til Åboulevarden, som dermed kom til at gå fra Vester Allé til havnen. Thorvaldsensgade blev på samme tid reguleret, så der blev en sammenhængende strækning fra Viborgvej og Silkeborgvej til havnen.
Afslutningsvis kan det tilføjes, at byrådet i Aarhus 55 år senere i 1995 påbegyndte fritlægningen af Aarhus Å.
1933 - Universitetet indvier sin første bygning
Billede: Svaner i Universitetssøen, ca. 1955. Foto Børge Andre Venge. Aarhus Stadsarkiv.
Længe før det blev en realitet, var der bestræbelser for at få et universitet i Jylland.
I 1925 blev en kommission nedsat af Undervisningsministeriet, og efter seks års arbejde var der enighed om, at der skulle oprettes et jysk universitet. Et flertal i kommissionen pegede på Aarhus, selvom blandt andre Viborg og Sønderborg også gerne ville have haft et universitet.
Af økonomiske grunde blev det dog kun til en treårig prøveperiode, hvor Aarhus Kommune selv skulle afholde udgifterne. Undervisningen begyndte i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928 med fagene filosofi og sprog.
Prøveperioden gik godt, og med Universitetsloven af 1931 støttede staten driften af universitetet, mod at byen og universitetet selv stod for det fremtidige byggeri.
Aarhus Byråd skænkede arealet, så den første universitetsbygning for humaniora kunne indvies i 1933. Året efter opnåede det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret.
Arkitekten C.F. Møller (1898-1988) og senere hans firma stod for opførelsen og har virket som rådgivende arkitekter for udbygningen af universitetet frem til i dag.
Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov på området.
1938 - Ringgadebroen står færdig
Billede: Ringgadebroen under opførelse, 1937. Stadsingeniørens kontor, Aarhus Stadsarkiv.
Ringgadeprojektet fra Joh. Baunes Plads på Frederiksbjerg til Grenåvej i Risskov blev påbegyndt i 1926 som led i en byplan for Stor-Aarhus.
Aarhus Byråd havde forinden udskrevet en konkurrence, som blev vundet af ingeniør Klixbüll. Dermed blev Ringgaden, som havde været på idéstadiet helt siden 1898, en realitet, og hele projektet blev afsluttet med Ringgadebroen i 1938.
Arbejdet med opførelsen af Ringgadebroen blev ledet af Stadsingeniørens kontor og firmaet Wright, Thomsen & Kier blev hyret til at udføre arbejdet.
Med Ringgaden blev trafikken ledt uden om bymidten, og man undgik at belaste den centrale bymidte med den stærkt stigende gennemkørende trafik fra den sydlige del af byen til den nordlige.