Det skete i 1980´erne
I 2019 markerede Stadsarkivet, at det var 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyrets jubilæum blev fejret ved at lade borgerne stemme om byrådets bedste beslutninger. Afstemningen fandt sted årti for årti, og på denne side præsenteres vinderen og de øvrige kandidater fra 1980´erne.
Årtivinder
1982 - Musikhuset bliver indviet
Billede: Luftfoto over Musikhuset fra 1992. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.
I flere årtier, hvor Aarhus Byorkester (senere Aarhus Symfoniorkester) manglede en passende koncertsal, kom der forskellige forslag til en løsning, og Aarhus Byråd diskuterede sagen, men først i 1970’erne skete der noget.
Der blev afholdt et borgermøde i Rådhushallen i 1974, hvor kaserneområdet blev foreslået som velegnet til opførelse af et musikhus. Det forslag gik videre til byrådet, hvor det blev vedtaget i 1976. Den efterfølgende udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af det aarhusianske arkitektfirma Kjær & Richter.
Byggeriet startede i juni 1979, og 27. august 1982 blev Musikhuset indviet med en festkoncert blandt andet overværet af Dronning Margrethe og Prins Henrik.
Musikhuset bestod af to sale, et stort indgangsparti med publikumsarealer og restaurant, samt et stort udendørs amfiteater.
I 2007 blev Musikhuset udvidet med tre nye sale, flere større øve- og undervisningsfaciliteter, så det i dag rummer i alt seks scener og ni sale. I tilknytning til Musikhuset er der parkeringskælder under Scandinavian Congres Center.
Øvrige kandidater 1980´erne
1980 - Ambitiøs Varmeplan Århus vedtages
Billede: Luftfoto over Studstrupværket i 1995. Fotograf Axel Schütt, Aarhus Stadsarkiv.
Det kommunale varmeforsyningsområde var blevet kraftigt udvidet ved kommunesammenlægningen i 1970, da de tidligere forstadskommuner afleverede næsten lige så mange fjernvarmeforbrugere og et lige så langt fjernvarmenet, som man havde i forvejen.
I 50-året for etableringen af fjernvarmen i Aarhus fremlagde Aarhus Kommune en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, Varmeplan Århus. Hovedsynspunkterne gik ud på, at Studstrupværket skulle udbygges med 2 store blokke, og at der herfra skulle ledes fjernvarme ind til Aarhus gennem et 71 km langt ringrør. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug.
I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus, og anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985. Første lånepulje på 190 millioner blev optaget i september 1982 i den Europæiske investeringsbank. Den 18. maj 1983 lånte Aarhus Kommune 150 millioner i kommunekreditforeningen til fortsat finansiering af byens varmeplan. Det var et kæmpe projekt kommunen kastede sig ud i, og det har betydet investeringer på alt i alt to milliarder.
1982 - Plejecentret Møllestien indvies
Billede: Plejecentret Møllestien fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1982. Fotograf Bjarke Remme Larsen, Aarhus Stadsarkiv.
I 1960’erne og 1970’erne skød mange plejehjem op i Aarhus Kommune. I disse årtier blev plejehjemmene overvejende opfattet som opbevaringssteder for ældre mennesker, og først i 1980’erne skete en forskydning i tankegangen, hvor man indså behovet for, at byens ældre borgere også skulle aktiveres. I forlængelse af ældrekommissionens arbejde kom der et øget fokus på rammerne for ældres tilværelse, deriblandt sammenhængen med kommunal planlægning og kultur- og fritidslivet.
I august 1979 bevilges 58, 8 millioner kroner til opførelse af plejehjem, dagcenter og beskyttede boliger på arealet mellem Vestergade, Grønnegade og Møllestien, og arbejdet med opførelsen af komplekset påbegyndtes i oktober 1979. Dagcentret indrettedes med lokaler for forskellige faciliteter: ergoterapi, frisør og fysioterapi med tilknyttet svømmehal.
Den 14. juni 1982 blev Plejecentret Møllestien indviet med taler, klassisk musik, fællessang og deltagelse af daværende socialminister Bent Rold Andersen. Rådmand Jens Arbjerg Pedersen udtrykte i sin tale glæde over, at det en halv snes år efter kommunesammenlægningen var lykkedes at få opført et stort center i midtbyen. Den centrale placering ansporede til, at beboerne fortsat kunne anvende byens mange tilbud. Ved sin indvielse var plejecentret det hidtil største sociale projekt for ældre medborgere i Aarhus Kommune.
1984 - En ambitiøs kommuneplan vedtages
Billede: Med kommuneplanen fra 1984 blev midtbyen fastholdt som kommunens absolutte hovedcenter. Her er Store Torv fotograferet i 1989. Fotograf Jørgen Mührmann-Lund, Aarhus Stadsarkiv.
Kommuneplanen fra 1984 fastholder i modsætning til Århus Egnsplan fra 1966, hvor to andre centre i forstæderne blev udpeget som væsentlige med henblik på boligudbygningen, at Aarhus indre by er det absolutte hovedcenter. Samtidig fastslås det, at der her kun kan placeres byggerier og elementer, som bidrager til den indre bys særlige miljø og funktion.
Det betød, at erhverv og institutioner, som ikke naturligt kræver plads i den indre by, søges udelukket. Planen betød også, at de mere pladskrævende funktioner såsom større industrivirksomheder blev henvist til områder uden for bykernen - i første omgang i Hasselager.
Samtidig fastslog den nye kommuneplan, at ønskemålet for den såkaldte grønne planlægning var, at det grønne skal være en integreret del af lokalsamfundet, så der opnås en lige adgang for byens borgere til naturen og rekreative områder.
Nævnes kan også, at politikerne ønskede et sammenhængende færdselsnet for den lette trafik – fodgængere og cyklister – og at dette fremover skulle have en høj prioritet i byens trafiksystemer.
Kommuneplanen fastslog også, at der i hver enkelt lokalsamfund i storkommunen skulle tilstræbes en balance mellem antallet af boliger og arbejdspladser.
Endelig ønskede man i den ambitiøse nye plan, at der i modsætning til 70’ernes voldsomme boligbyggerier i mange etager i store enheder, skulle man i 1980’erne og fremover tilskynde til et større antal tæt-lavt boligbyggeri i mindre enheder.
Kommuneplanen betød også, at der sidst i 1980’erne blev påbegyndt en række betonrenoveringer af flere af de store etageboliger, der var opført i 60’erne og 70’erne. Hensigten var også, at de omfattende sociale problemer i disse boligområder skulle forbedres, men i de fleste tilfælde endte indsatsen uden større resultater.
1984 - Containerhavnen udvides til landets største
Billede: Containere lastes og losses på containerhavnen i 1994. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.
Containeren blev udviklet af amerikaneren Malcolm P. McLean. Han præsenterede i 1956 idéen om, at alt stykgods skulle pakkes i standardiserede beholdere, der kunne fragtes hele vejen fra afsender til modtager uden tidskrævende omladninger. Aarhus Havn blev i 1967 valgt som containerfødelinje mellem Vesteuropa og Amerika. I takt med udvidelsen af havnen blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. For at kunne betjene de mange nye fragtruter måtte havnen sætte gang i en omfattende udvidelse af terminalområdet og hele havnen for at få plads til de mange containere og skibslaster.
Havneudvalget, bestående af syv medlemmer, hvoraf tre er byrådsmedlemmer med borgmesteren som formand, vedtog derfor en omfattende udbygning af Pier 4 mod nord. Udbygningen foregik i perioden 1982-84, men fortsatte faktisk op til 1990, hvor nye jernbaneskinner og veje blev anlagt, så containerområdet på Pier 3 og 4 dengang omfattede et samlet areal på 28 hektarer.
I 1980’erne blev også en ny kulterminal og en såkaldt multiterminal på Østhavnen indviet.