Det skete i 1990´erne
I 2019 markerede Stadsarkivet, at det var 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyrets jubilæum blev fejret ved at lade borgerne stemme om byrådets bedste beslutninger. Afstemningen fandt sted årti for årti, og på denne side præsenteres vinderen og de øvrige kandidater fra 1990´erne.
Årtivinder
1992 - Byrådet vedtager en genåbning af åen
Billede: 1. maj 1998 kunne aarhusianerne nyde en kold øl ved den nyligt fritlagte å ved Immervad. Fotograf Jens Tønnesens, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Å blev overdækket i 1930’erne for at sikre en færdselsåre for den stigende bilisme og trafikken ned til havnen. Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafik-frede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet.
Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 de første planer om genåbning af åen under broen, og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig.
Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Samtidig var renoveringen af Store Torv og Lille Torv startskuddet til at tænke i nye byrum, både i den ældre bydel og andre steder omkring bymidten.
Arbejdet med fritlægningen af åen begyndte i 1995 - og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen.
Øvrige kandidater 1990´erne
1990 - Århus-kontoret i Bruxelles etableres
Billede: Rådgiver Birgitte Kyed fra EF-rådgivningskontoret fotograferet i egen have i Hasle med et EF-flag, 6. september 1993. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.
På initiativ af daværende borgmester Thorkild Simonsen oprettede Aarhus Kommune i 1990 Århus-kontoret i Bruxelles, der skulle administrere den såkaldte Bruxelles-ordning. Baggrunden for initiativet skal blandt andet findes i borgmesterens fokus på sammenhængen mellem kommune og erhvervsliv samt et globalt syn på kommunens økonomi – i bestræbelsen på at genere vækst i lokalområdet så han et potentiale i det europæiske samarbejde.
EU’s fonde og støtteordninger rådede over betydelige beløb, og det var med henblik på at hjælpe lokale virksomheder med at få del i midlerne, at Bruxelles-ordningen blev oprettet. I den forbindelse etableredes et lobbykontor i Bruxelles med det formål at varetage fundraising, formidle information og skabe stærke netværk. Aarhusianske virksomheder og institutioner var i konkurrence med virksomheder i hele EU om støttemidler og var tilmed oppe imod et til tider tungt EU-bureaukrati, og i den proces blev Århus-kontorets knowhow et væsentligt aktiv.
I 1991 blev kontoret tilknyttet erhvervsafdelingen, og forankringen blev sikret med ansættelsen af en medarbejder på kontoret i Aarhus, der havde et tæt samarbejde med kontoret i Bruxelles, der på daværende tidspunkt havde to ansatte. I første omgang blev Bruxelles-ordningen oprettet for en treårig forsøgsperiode, men ordningen var så succesfuld, at den blev gjort permanent. Bruxelles-ordningen er efterfølgende blevet udvidet flere gange - i 1994 indledtes et samarbejde med ni nabokommuner, og i 1995 kom Aarhus Amt med på vognen. Da amterne blev nedlagt i 2007, overtog Region Midtjylland kontoret i Bruxelles.
1995 - Aarhus Kommune indfører vinterferien
Billede: Elever fra Møllevangsskolens SFO er på besøg i Den Gamle By i vinterferien 1999. Fotograf Jens-Kristian Søgaard, Aarhus Stadsarkiv.
I 1970’erne var de første kommuner begyndt at indføre vinterferie, og byens museer fulgte hurtigt efter med udvidede åbningstider i skolernes vinterferie. De udvidede åbningstider var dog ikke til ære for kommunens børn, da beslutningen om vinterferie til de aarhusianske børn trak ud.
Op gennem 1980’erne bølgede vinterferiedebatten frem og tilbage. Skiferie var blevet populært og fortalerne for en vinterferie ønskede én samlet ferie for eleverne, så de ikke holdt ferie på forskellige tidspunkter.
I 1983 besluttede skolekommissionen, at der fra kommende skoleår skulle indføres vinterferie. Beslutningen blev dog annulleret af byrådet. Også i 1986 afviste byrådet at indføre vinterferie og det var først i 1995, at de aarhusianske skoleelever for første gang kunne gå på officiel vinterferie.
1996 - Byrådet takker ja til Vanddragen på Store Torv
Billede: Vanddragen på Store Torv, der her er fotograferet i 2005, blev en mulighed da byrådet i 1996 takkede ned til Statens Kunstfonds tilbud om at udsmykke Store Torv. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
I midten af 1990’erne var det slut med at bruge byens Store Torv til parkeringspladser, og i stedet ønskede man fra kommunens side mere kultur og kreativitet i det store område.
Men inden man endte med en udsmykning af det centrale torv, kom det til en ophidset debat i byen om, hvordan torvet skulle tage sig ud – og samtidig til et opsigtsvækkende sammenstød mellem Aarhus Byråd og Statens Kunstfond.
For Statens Kunstfond var villig til at betale for udsmykningen af Store Torv i Aarhus, men vel at mærke kun hvis kunstneren Hein Heinsen udførte opgaven. Men så sagde byrådet fra.
Chefredaktøren for Århus Stiftstidende skrev i 1996: ”Århus Byråd sagde nej til diktatet fra Statens Kunstfond. Dermed markerede byen på fornem vis, at vi er herre i eget hus, og kunstfondens arrogante selvrådighed fik et fortjent hug. Et nyt nederlag til hovedstads-centralismen.”
Der blev i stedet udskrevet en konkurrence, som billedhuggeren Elisabeth Toubro vandt med planerne for sit kunstværk Torvenes Brøndsløjfe. I folkemunde senere kaldet Vanddragen, og den er i dag også en populær legeplads for børn og opløftede unge.
1999 - Idékonkurrence om De Bynære Havnearealer udskrives
Billede: De bynære havnearealer, der i dag hedder Aarhus Ø, skyder i 2013 op og bliver en del af Aarhus’ skyline. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Byråd vedtog i 1997 en masterplan for udvidelse af Aarhus Havn og herunder at flytte en stor del af havnens aktiviteter til Østhavnen.
Den overordnede plan var at omdanne de bynære havnearealer på Nordhavnen fra en gammel industrihavn til et helt nyt byrum.
I 1999 udskrev Aarhus Kommune en idékonkurrence om De Bynære Havnearealer. Vinderforslaget var udarbejdet af arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen og hovedidéen var, at Aarhus igen skulle være en by ved kysten.
Aarhus Byråd vedtog efterfølgende ”Helhedsplan for de Bynære Havnearealer” i 2003, som er en viderebearbejdning af vinderprojektet, hvor de overordnede retningslinjer for bydelen er beskrevet.
Fra 2013 har området officielt haft navnet Aarhus Ø.
I 2007 begyndte selve arbejdet med at klargøre området til boliger. Planen er, at den nye bydel bliver en blanding af rekreative byrum, boliger, uddannelsesinstitutioner og erhverv samt et internationalt sejlsportscenter på spidsen af Aarhus Ø.
Aarhus Byråd har samtidig bestemt, at en fjerdedel af alle boliger i området skal opføres som alment boligbyggeri, så også beboere med normal lønindkomst kan få en bolig i området, ligesom der skal opføres kollegieboliger til studerende.
Bydelen vil på sigt huse 8.000-10.000 beboere, og efter planerne skal erhvervsdelen med tiden omfatte op mod 12.000 arbejdspladser.