Det skete i 2000´erne
I 2019 markerede Stadsarkivet, at det var 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyrets jubilæum blev fejret ved at lade borgerne stemme om byrådets bedste beslutninger. Afstemningen fandt sted årti for årti, og på denne side præsenteres vinderen og de øvrige kandidater fra 2000´erne.
Årtivinder - 2000´erne
2004 - ARoS bliver indviet
Billede: Facade på ARoS fotograferet i 2005. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
Den kubiske kæmpebygning, som rummer museet ARoS, måler ikke mindre end 52 gange 52 meter i omfang og 50 meter i højden. Det er tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen.
Byrådet valgte navnet ARoS, da det er det gamle navn for Aarhus, og samtidig er det lille ord ars det latinske ord for kunst. Aarhus Kommune er bygherre til ARoS, og finansieringen er sammensat af kommunale bidrag, herunder salg af det tidligere kunstmuseum, bidrag fra Aarhus Amt, fondsbidrag og lånoptagelse. Aarhus har valgt at lægge et stort beløb i kunstmuseet, der vidner om, at man anser det som en investering for byen, og at museet skal sætte Aarhus på det internationale landkort. ARoS er i dag et af Nordeuropas største kunstmuseer. På museet findes kunst fra den danske guldalder over dansk modernisme til international nutidskunst. Museet har forskellige velbesøgte særudstillinger hvert år.
Derudover bliver der udstillet skiftende udpluk af museets egen samling, der består af over 8.000 værker. Samlingen er den ældste uden for København med værker, der er dateret tilbage til 1770.
Museet forbereder en udvidelse på 6.500 m2 under jorden kaldet The Next Level. Denne tilbygning skal øge det årlige besøgstal til 700.000 fra et besøgstal på godt en halv million.
Øvrige kandidater 2000´erne
2000 - Landets største hospital på tegnebrættet
Billede: Det nye Aarhus Universitetshospital – tidligere Skejby Sygehus - med ny helikopterplatform. Fotograf Axel Schütt, Århus Stiftstidende.
I 1987 blev første del af Skejby Sygehus taget i brug, og i 2009 blev begyndelsen til en udvidelse af sygehuset vedtaget af Aarhus Amtsråd og Aarhus Byråd – et byggeri, som ender ud med at blive til Danmarks største hospital.
Aarhus Byråd vedtog i september 2007 et tillæg til kommuneplanen, hvilket var nødvendig for at ændre kommuneplanens rammer, så en udvidelse af Skejby Sygehus blev mulig.
Byrådet godkendte også en ekspropriering på godt 31 hektar jord vest for sygehuset. Dermed bliver det nye Aarhus Universitetshospital samlet på godt 450.000 kvm.
Baggrunden er, at sygehusdriften i Aarhus skal samle Aarhus Universitetshospital, Skejby, og Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus – der blev fusioneret i 2011 - til ét stort fælles fysisk hospital under navnet Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU).
Hospitalet har over 9000 ansatte og ca. 100000 årlige indlæggelser.
2001 - Lisbjerg udpeges som Danmarks største byudviklingsprojekt
Billede: Dronefoto af Nye ved Lisbjerg. Nye er et selvstændigt byudviklingsprojekt. Tækker Group.
Aarhus Kommune oplever en stigende efterspørgsel på erhvervsejendomme, og med en generel befolkningstilvækst på 4.-5.000 personer hvert år i kommunen er der stort behov for flere boliger.
Af de byudviklingsprojekter, som Aarhus Kommune har igangsat gennem 1990’erne og i begyndelsen af det nye årtusinde, er Lisbjerg-projektet ikke kun kommunens, men Danmarks største byudviklingsprojekt hvad bosætning angår.
Aarhus Kommune udpegede i kommuneplanen fra 2001 området ved Lisbjerg som et kommende højt prioriteret byudviklingsområde. Men først i 2012 overgik udviklingsopgaven videre til det kommunale selskab Arealudvikling Aarhus, så kommunen kunne gøre brug af de mange erfaringer med de nye byudviklingsværktøjer, som blev benyttet ved opførelsen af De Bynære Havnearealer, nu kendt som Aarhus Ø.
Planen var i 2001, at Lisbjerg med tiden skal huse 20-25.000 indbyggere foruden erhverv, butikker og offentlige funktioner. Den nye bydel skulle udvikles efter principperne om bæredygtighed, kvalitet og mangfoldighed, natur- og landskabskvalitet, arkitektonisk kvalitet, historisk forankring og borgerinddragelse.
Lisbjerg er beliggende godt syv kilometer fra Aarhus midtby, men beboerne får nem adgang til bydelen, blandt andet via en supercykelsti, der blev indviet i september 2018 og ikke mindst letbanen, som også forbinder Aarhus med Odder i syd og Grenaa i nord.
2001 - En ny politik og krav for byggerier af højhuse
Billede: EY-Huset rager med sine 68,5 meter op i bybilledet ved siden af Bruuns Galleri i 2005. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Byråd vedtog i 2001 en ny højhuspolitik. Overordnet formål var at sikre, at høje huse i visse områder er en mulighed, dels at den interesse, der er for høje huse i Aarhus, også konkret kan udmøntes i projekter, der planlægningsmæssigt er velbegrundede. Og, som det blev formuleret i byrådsaftalen, at højhusene også i bred forstand kan tilføre byen noget positivt.
Dermed ville byrådet blandt andet gøre områder ved markante vejkryds i Aarhus åbne for potentielt højhusbyggeri, som det allerede senere samme år kunne ses ved Ceres-krydset, hvor det 63 meter høje kontorbyggeri Prismet netop var blevet opført.
I løbet af årtiet blev EY-Huset opført med en højde på 68,5 meter svarende til 16 etager, mens det nye kunstmuseum ARoS, der blev indviet i 2004, nåede en højde på 50,5 meter svarende til 10 etager.
Til sammenligning kan anføres, at den højeste bygning med 96 meter indtil videre er Aarhus Domkirke.
Højhuspolitikken har åbnet op for en livlig debat omkring højhusbyggeri i Aarhus, og resulteret i mange forskelligartede forslag til højhusbyggeri. Med i debatten er dog også kritiske røster, der mener at alt for mange højhuse vil være ødelæggende for de bynære områder.
Af højhusprojekter, der stadig er under udvikling, kan nævnes det prestigefyldte Light House-projekt. Det blev først projekteret til 142 meter, men senere reduceret til 128 meter, som efter alt at dømme dog stadig vil blive Danmarks højeste bygning.
2001 - IT-byen Katrinebjerg - Grundlagt som følge af erhvervsplanen Vækst i Aarhus
Billede: Kollegiebygninger i universitetsparken fotograferet fra Bogtårnet. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune havde i 00’erne to markante satsningsområder i de kommunale erhvervshandlingsplaner, nemlig IT og fødevarer. Det blev startskuddet til etableringen af IT-byen på Katrinebjerg og Agro Food Park i Skejby.
Slagord som tele, elektronik og multimedie blev i 2001 til en vision om at udvikle en hel IT-by på Katrinebjerg. Så da Aarhus Universitet samlede sine uddannelser inden for datalogi samt informations- og medievidenskab på Katrinebjerg, fandt Aarhus Kommune og Aarhus Amt sammen. Kommune og amt engagerede sig i etableringen af IT-Forskerparken Incuba. Her blev der plads til forskningsbaserede IT-virksomheder, som har gavn af nærheden til universitetsmiljøet.
En lignende aktivitet skete nogle år senere ved Koldkærgård i Skejby. Her havde der siden 1980’erne ligget et miljø for efteruddannelse og rådgivning målrettet landbruget. Med det afsæt gik Aarhus Kommune og Region Midtjylland sammen med brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Formålet var at skabe plads til en park for fødevarevirksomheder. Parken blev til virkelighed i 2009 og har i dag 75 virksomheder med 1.000 ansatte.
2001 - Aarhus Idrætspark ombygges og en ny stor sportshal tilføres
Billede: Aarhus Stadion med navnet Atletion i 2005. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
I 2001 gennemgik Aarhus Idrætspark en større ombygning, og samtidig blev der opført en ny stor hal, Arenaen, med plads til 5.000 tilskuere. Den samlede pris for det nye stadionanlæg løb op i 240 mio. kr.
Siden 2005 har AGF A/S forpagtet Ceres Park og Arena inklusive stadionhallerne. Området blev døbt Atletion, der stadig er navnet på det selskab, der under AGF driver området, som dog i daglig tale omtales Ceres Park og Arena.
Komplekset består af det udendørs stadion Ceres Park og multihallen Ceres Arena samt tre indendørs sportshaller. Komplekset benyttes dagligt af mange forskellige foreninger og sportsgrene, og bygningerne danner dermed ramme om et unikt sportsmiljø. Det vækker dog kritik blandt fodboldfans, at det nye stadion efter ombygningen stadig har en løbebane og større atletik-faciliteter.
Ceres Park har plads til 19.500 tilskuere, mens Ceres Arena kan rumme godt 5.000 tilskuere. Storhallen bliver brugt til både sportsstævner, koncerter og andre arrangementer.
https://www.aarhusarkivet.dk/records/000143177Læs mere på AarhusWiki.dk
2003 - Engsøerne i Årslev og Egå
Billede: Stendysse med fugletårn i baggrunden ved Egå Engsø. Fotograf Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv.
I 00’erne fik Aarhus to nye søer ved Egå og Årslev. Eller rettere sagt så var søerne genskabelse af natur, som årtier forinden var blevet afvandet og inddraget til landbrugsjord. Initiativet kom fra Aarhus Kommune og Aarhus Amt, der ønskede at skabe rekreative områder og afværge nogle af afvandingernes miljømæssige konsekvenser.
Både Egå og Årslev Engsø var rester af forhistoriske fjorde, som blev dannet efter istiden og senere blev til fugtige mose- og engområder. De blev begge tørlagt i 1950’erne og 1960’erne. Imidlertid sank den bløde engjord sammen og blev atter fugtig, så dyrkning blev vanskeliggjort.
Politiske beslutninger i 2001 og 2004 betød, at naturgenopretningsprojekterne kunne realiseres med statslig støtte. Digerne blev brudt ved Årslev i 2003 og ved Egå i 2006. Vandet strømmede til, og efter få uger var søerne en realitet.
Læs mere om Årslev Engsø på AarhusWiki.dk
Læs mere om Egå Engsø på AarhusWiki.dk
2004 - Forbrændings-anlægget i Lisbjerg bliver udvidet
Billede: Forbrændingsanlægget i Aarhus-forstaden Lisbjerg. Foto: AffaldVarme Aarhus
Forbrændingsanlægget i Aarhus-forstaden Lisbjerg er opført 1978, men Aarhus Kommune måtte i 2004 ombygge og udvide anlægget markant for at imødekomme behovet for mere varme og strøm til den hastigt voksende befolkning i storkommunen.
Det skete gennem selskabet AffaldVarme, som er en kommunal takstfinansieret virksomhed, og er en del af Teknik og Miljø under Aarhus Kommune. Visionen er at levere og udvikle miljørigtig og konkurrencedygtig affaldshåndtering og fjernvarme til hele Aarhus-området.
Affaldscentret håndterede i 2003 affald fra ca. 150 renovationsbiler om dagen, hvilket svarer til 250.000 tons årligt. Affaldet afbrændes og udnyttes til at generere strøm og fjernvarme. Ca. 20 procent ender som slagger.
AffaldVarme har en grøn profil som værdigrundlag og har vision om at være CO2-neutral i 2030. Der er investeret godt 1,3 mia. kr. i anlægget, som leverer knap en femtedel af al varme til Aarhus-området.
https://da.wikipedia.org/wiki/AffaldsCentret_i_Aarhus
2004 - 'Aarhusmodel' for borgerinddragelse
Billede: Eksempler på tidligere borgerinddragelse, som har indgået i analysen forud for modellen, er kommuneplanen 2001 og opførelsen af storcenteret Bruuns Galleri i midtbyen, der her er fotograferet i 2005. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
Ud fra analyser af en række erfaringer fra de senere år vedtog Aarhus Byråd i 2004 en Aarhusmodel for borgerinddragelse.
Den handler om måden borgerne kan og skal inddrages på i fremtiden. Modellen skal bruges, når der laves overordnede planer, projekter, strategier og politikker, som kan have betydning for borgere eller en gruppe borgere.
Hensigten er, at borgerne får mulighed for indflydelse på kommunens politikker - og at kommunen kan trække på borgernes viden.
Der indgår otte grundprincipper i modellen. Et af dem er for eksempel at borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave. Det er dog kommunen, som har det endelige ansvar og kompetencen til at træffe beslutninger.
https://aarhus.dk/media/4397/aarhusmodel-for-borgerinddragelse.pdf
2007 - Aarhus som cykelby
Billede: Cyklist på vej over Ringgadebroen i 2008. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Byråd vedtog i 2007 en cykelhandlingsplan for kommunen, og planen tager sit udspring i »Handlingsplan 2002-2005 for Århus Kommune i det 21. århundrede«.
Planen er udarbejdet på baggrund af udsigten til stadigt stigende transportbehov, og med ønsket om at begrænse biltrafikken og fremme cyklismen som en sund transportform.
Den overordnede tanke er, at jo flere der tager cyklen fremfor bilen, jo mere plads er der på vejene - og jo bedre er det for miljøet.
I 2009 lancerede Aarhus Kommune gennem kampagner og events Aarhus som Aarhus Cykelby.
Cykelplanen omfatter syv indsatsområder – nemlig et sammenhængende cykelrutenet, fremkommelighed i kryds, parkering, trafiksikkerhed, kombinationsrejser, drift og vedligeholdelse samt bedre information om cykelruterne.
Udover de egentlige anlægsprojekter blev Aarhus gennem kampagner og events i 2009 lanceret som ”Århus Cykelby”.
En ny cykelhandlingsplan vedtaget af byrådet i 2017 har erstattet handlingsplanen fra 2007 for at gøre det endnu mere attraktivt at cykle i Aarhus under de rette fysiske rammer.