Gå til hovedindhold

Træskibshavnen

Lystbåde-, Fiskeri- og Træskibshavnen er tre separate havne med hver sin funktion, men de hænger alligevel uløseligt sammen. Deres historie og kulturer er blevet flettet sammen på kryds og tværs af personer og begivenheder og ikke mindst deres tætte, fysiske naboskab.

  • Læs op

Indhold

    Udsigt ind over Aarhus og bugten fra Risskov. Ved kysten ses Nordre Badeanstalt, men Lystbådehavnen var endnu ikke blevet bygget. Fotograf Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1925, Aarhus Stadsarkiv.

    Aarhus Lystbådehavn set fra oven i 2023.

    Træskibshavnen er den nyeste af de tre havne. Før den blev bygget, havde træskibe ikke noget fast plads på Aarhus Havn, men efter der var blevet bygget en træskibshavn i København, ønskede man også en i Aarhus. I 1978 kom det første konkrete forslag til Træskibshavnen på banen, men det skulle tage hele 20 år, før den officielt kunne indvies 23. maj 1998. I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og flere af disse er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.

    Lystbådehavnen har eksisteret siden 1933, hvor den blev indviet 14. maj. Lystbåde havde tidligere kunne lægge til i det indre havnebassin, men muligheden forsvandt, da Aarhus Havn blev udvidet kraftigt i årene omkring Første Verdenskrig. I maj 1924 blev det foreslået at anlægge en ny lystbådehavn mod nord, og allerede året efter stod havneingeniør Holger Gebauer klar med en konkret plan for udførelsen. På grund af dårlig økonomi kom arbejdet dog først i gang i 1928, og det tog fem år at bygge den nye lystbådehavn færdig.

    Indvielsen i 1933 blev en stor fest med flere tusinde deltagere, og man mente, at Aarhus nu havde fået ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”.

    Lystbådesejlerne måtte dog snart til at dele deres nye, fine område. I januar 1939 vedtog Aarhus Byråd nemlig et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Den gamle mole, hvor fiskerne hidtil havde lagt til, skulle nemlig fjernes, så det havde brug for et nyt tilhørssted. Fiskerne var glade for løsningen med at få den vestlige side af lystbådehavnen, mens sejlsportsfolkene var noget utilfredse. De kan dog næppe være blevet overraskede, da forslaget var en del af en syvårsplan for havnen, der var blevet behandlet allerede i 1932-1933.

    I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning, og den 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse.

     

    Læs mere om Lystbådehavnen på AarhusWiki

    Læs mere om Fiskerihavnen på AarhusWiki

    Læs mere om Træskibshavnen på AarhusWiki