Skt. Clemens Bro
Skt. Clemens Bro blev opført i 1884. Den skabte en direkte forbindelse mellem Aarhus’ gamle handelscentrum omkring Store Torv og et nyt centrum, der var opstået omkring den forholdsvis nyopførte Hovedbanegård. Dermed kunne Strøget opstå, som vi kender det i dag.
Foto: Skt. Clemens Bro set mod nord. For enden af gaden ses Aarhus' første rådhus lige foran domkirken. Hammerschmidt Foto, ca. 1907, Aarhus Stadsarkiv.
Før 1862 lå Aarhus’ absolutte centrum omkring Store Torv, og her havde det ligget i århundreder. Det ændrede sig, da jernbanen kom til Aarhus i 1862, og byens nye hovedbanegård blev opført i den allersydligste del af byen. Ejendomme, hoteller og butikker skød hurtigt frem omkring den nyanlagte banegård, og et nyt bycentrum opstod på ganske få år.
For at komme fra det gamle bycentrum ved Store Torv og det nye ved banegården måtte aarhusianerne krydse åen. Den kørende trafik kunne passere over Frederiksbroen ved Immervad og Mindebroen, mens fodgængere kunne tage Fiskerbroen og gå op gennem Søndergade. Når åen var passeret kunne man tage en smutvej gennem en større privat have; denne smutvej blev i 1873 til Ryesgade. Efter etableringen af Ryesgade var der nu en lige vej fra Store Torv til Banegården for fodgængere. Det eneste, der manglede, var en bro til kørende trafik.
Allerede i begyndelsen af 1870'erne spirede idéer og ønsker om en ny broforbindelse, og navnet "Skt. Clemens Bro" var allerede tidligt i spil. Ved byrådets forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet, men begge blev anset som for vilde projekter og skrinlagdes.
En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over Fiskergade og Aagade og strække sig hele 11,5 meter over åen.
Projektets vinder blev premierløjtnant A.F.C. Andersen, som blev præmieret med 1.500 kr., men heller ikke hans projekt blev realiseret. Herefter blev der arbejdet på flere udkast til broprojektet, men byens økonomi var for dårlig til at føre dem ud i livet. Det hjalp ikke på situationen, at storkøbmanden Hans Broge i 1879 praktisk talt på byens vegne købte et gasværk til 350.000 kr.
I sidste ende blev det dog også Hans Broge, der blev hoveddrivkraften til broens endelige realisering. Han havde raget uklar med byens skattevæsen, som mente, at han skyldte byen 14.000 kr., hvilket han var uenig i. Han indvilgede dog i at betale pengene på betingelse af, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var en jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder. Det andet projekt var etableringen af Skt. Clemens Bro. Samtidigt ville Hans Broge skænke byen yderligere 10.000 kr. kontant til broprojektet, men kun hvis kontrakterne på begge projekter blev afsluttet inden for et år.
Byrådet var sat i skatmat og skyndte sig at gå videre med projektet mod, at byens borgere selv skaffede 100.000 kr. til projektet. I alt løb finansieringen op i 364.000 kr., og flere prominente aarhusborgere tegnede bidrag for at få projektet til at lykkes.
I 1882 gik man i gang med at rive bygninger ned i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og den 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug.