Smedens Bro
Smedens Bro blev indviet i 1911 og har navn efter manden, der fik den opført, klejnsmed og etatsråd Hans Peter Jensen. Broen skabte en direkte adgang fra det indre Aarhus til jernbaneforbindelsen Hammelbanen, der havde sin egen banegård i Carl Blochs Gade.
Foto: Udsigt over kvarteret omkring Smedens Bro set mod nordvest. Nederst i billedet ses den såkaldte "Smedens Have" og Aarhus Å, og bag ved Smedens Bro ligger bagbygningerne til Aarhus Trævarehandel. Fotograf Hans Andersen Ebbesen, 1920, Den Gamle Bys billedarkiv.
Smedens Bro er en smuk og karakteristisk bro, der blev anlagt af entreprenør, klejnsmed og etatsråd Hans Peter Jensen i 1911. Jensen havde haft en blomstrende smedeforretning i Vestergade, der i 1910 var blevet forlænget på den østlige side af Vester Allé. Med forlængelsen blev broen nødvendig, og justitsråd Hans Peter Jensen, som altså var ”smeden”, kastede sig ikke ud i brobyggeriet for sin fornøjelses skyld. Han havde lovet beboerne i Vestergade en bro, så de kunne få adgang til Hammelbanen, hvis banegård lå lidt længere ude af samme strækning.
Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet om en bro i forlængelse af Vestergade. Planen blev nedstemt med den begrundelse, at den var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlagde en ny plan, blev den endeligt stemt igennem, og projektet kunne gå i gang. Arkitekttegninger af broen viser, at der var planer om, at sporvogne skulle køre hen over broen og forbinde den med en rute ud ad Vester Allé. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linje kunne placeres, og hvor stoppestederne skulle ligge. Ingen af forslagene fik dog nogen god modtagelse, og i sidste ende blev sporvognslinjen aldrig anlagt. Planerne kom dog til at betyde, at broen blev konstrueret tungt, solidt og rummeligt. . Tidligere var den belagt med fliser, men i dag er den brolagt med sten lagt i et bølget mønster, der driver i samme retning som åen.
Smedens Bro er desuden udsmykket med et hvidmalet gitter, der løfter sig op og buer ud i begge sider for at give plads til byens våben, som er farvelagt med røde og blå farver. Herefter bliver udsmykning speciel, for på fire piller, der bærer rækværket, findes relieffer af et væsen siddende på hug med et underligt udseende. Det ligner mest af alt, at han er ved at forrette sin nødtørft.
Figuren på Smedens Bro har nogle store, lange ører, et par uhyggeligt tomme øjne og et mærkeligt forvredet ansigt. Det bliver debatteret, hvad væsnet egentlig skal forestille, men det er formentlig en solgrylle. Solgryllen er et sindbillede på solen, der står i zenit på himlen ved sommersolhverv. Solen skulle efter sigende stå stille i lige så lang tid, som det tager solgryllen at "komme af" med det, han skal.