Vestre Dækmole
Vestre Dækmole har sammen med Østre Dækmole længe markeret grænsen mellem havet og Lystbåde- og Fiskerihavnen. Vestre Dækmole er blevet brugt til en bred vifte af aktiviteter især knyttet til fiskeri – eksempelvis sejlede de såkaldte strandjægere ud herfra, når de skulle ud at jage vildænder m.m.
Strandjægere hejser deres standere ved Vestre Dækmole. Fotograf Børge Andre Venge, 1961, Aarhus Stadsarkiv.
Rødspættegarn klargøres på Vestre Dækmole, hvor flere fiskekuttere ligger fortøjet. I baggrunden ses klubhusene på Lystbådehavnen. Fotograf Ib Hansen, 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Vestre Dækmole blev inddraget i Fiskerihavnen, da den fik plads på den vestlige kyststrækning af Lystbådehavnen i 1940. 440 kajmeter havde Fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning.
Med tiden indfandt fiskerne og andre inden for fiskeribranchen på Fiskerihavnen og dannede forskellige tilholdssteder for forskellige grupper. Vestre Dækmole blev Strandjægernes faste forankringsplads, hvorfra de sejlede ud tidligt om morgenen for blandt andet at jage vildænder og -gæs. I dag holder Aarhus Strandjagtforening til i lokalerne over Havnens Varmestue på Fiskerivej 8.
Det kan være farligt og udfordrende at være strandjæger, og det har det ikke mindst været gennem historien. Strandjægere opererede ofte alene, hyppigt om natten, og tidligere havde de kun stjernerne at navigere efter. Hvis de kom ned på haven aftenen inden, jagten begyndte, kunne de tage en lur på bunden af deres lille båd. Vækkeur behøvede de ikke, eftersom kulden nok skulle vække dem.
Prammene, der anvendes af strandjægerne, er små, lette og fladbundede både, der kan flyde på meget lavt vand. Det gør båden vanskelig at kontrollere i dybt vand eller i dårligt vejr. Det kræver derfor stor forsigtighed at styre sådan en båd, især fordi strandjægerne ofte ligger på maven med deres gevær i en ubehagelig stilling for at sigte mod byttet.
I 1970 førte ny dansk jagtlov til ændringer i reglerne for jagt på vand og bestemte, at det ikke længere måtte fra fast stade såsom skydetønder eller skydekasser på havbunden. En del jægere måtte derefter ændre deres fartøjer, hvis de ville jage til havs.
I 1991 blev forslaget om obligatoriske redningsveste i mindre både afvist, selvom forslaget kom på baggrund af en del drukne ulykker. I stedet arbejdede Søsportens Sikkerhedsråd på at forbedre oplysning og sikkerhed for både fritidsfiskere og strandjægere.