Gå til hovedindhold

Byens Scener

I september 2022 er det 300 år siden, at der for første gang blev sagt danske replikker på en dansk teaterscene. Det bliver nu markeret landet over, og ved Aarhus Stadsarkiv gør vi det med den nye byvandring Byens Scener.

Indhold

    I september 1722 spillede teatret i Lille Grønnegade i København for første gang et danskskrevet stykke med dansktalende skuespillere. Det var premieren på Holbergs første komedie, Den Politiske Kandestøber, der hermed markerede fødslen af dansk teater. Begivenheden blev revolutionerende for scenekunstens udvikling i Danmark, og selvfølgelig også i Aarhus.

    Det markerer vi blandt andet med den nye byvandring, Byens Scener, som Aarhus Stadsarkiv har lavet i samarbejde med Aarhus Teater. Byvandringen tager dig med rundt til nogle af de mest betydende scener i byens fortid og nutid. Her vil det det vise sig, hvordan teater og scenekunst længe har været en integreret del af livet i Aarhus både til hverdag og fest.

    Gå byvandringen ved at finde Byens Scener-skiltene ved de omtalte steder nedenfor eller find den på OpdagAarhus-appen, der kan downloades gratis, hvor du normalt finder dine apps. 

    Byens Scener en del af det kulturhistoriske formidlingsprojekt TEATER TIL TIDEN – PÅ SCENEN I AARHUS, der er et samarbejde mellem Aarhus Teater, Aarhus Stadsarkiv, Køn Museum, Folkeuniversitetet og Dokk1, der fejrer 300-året for dansk teater.

    Projektet er støttet af Aarhuus Stiftstidende, Nordeafonden, Aarhus Kommunes Kulturarrangementspulje og Lasson-Andersens Fond.

    Læs mere om byens scener

    Svalegangen

    Teatret Svalegangen er et samtidsteater, der ligger i Rosenkrantzgade 21. Her opfører teatret forestillinger om relevante emner, der sætter tidens tanker og følelser i bevægelse.

    Filuren

    Teaterhuset Filuren - af mange blot kaldt Filuren - er et børneteater, der i dag ligger i Musikhuset i Aarhus, men havde sin opstart i Vestergade 3.

    Teatret over Løveapoteket

    Teatret over Løveapoteket var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange Det Dramatiske Selskabs Teater og ifølge mundtlige overleveringer også for Apotekerens Loft.

    Aarhus Teater

    Aarhus Teater ligger på Bispetorvet ved siden af Aarhus Domkirke. Bygningen stod færdig i 1900 og har siden været centrum for teaterlivet i Aarhus.

    Sidst opdateret: 29. november 2024