Borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads

Både kirkegården og begravelsespladsen blev anlagt i første halvdel af 1800-tallet, hvor Aarhus var ved at blive en blomstrende købstad. De blev anlagt uden for byen, som dengang var meget mindre end i dag. Som byen voksede, kom kirkegården og begravelsespladsen til at ligge i vejen for byudviklingen, og de blev taget ud af brug. Søndre Kirkegård blev endda helt sløjfet for at gøre plads til Rådhuset, Rådhusparken og Park Allé.

I dag er Søndre Kirkegård og Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads stort set blevet glemt, og deres gravminder går i ét med bybilledet. Men bag dem gemmer sig mange spændende, personlige historier om de afdøde aarhusianere. Lær mere om dem på denne byvandring.

Udvis gerne respekt for fortidens gravminder. De står under publikums beskyttelse.

Rigtig god fornøjelse!

Hør også podcasten Gravminder - Afsnit 2: Borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads.

Julius Høegh-Guldberg: Vennelystparkens ophavsmand

Julius Høegh-Guldberg (1779-1861), Søndre Kirkegård

Julius Høegh-Guldberg er gravlagt i familiegravstedet på Søndre Kirkegård. Gravmindet er en liggende natursten med en indhugget inskription.

Julius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. I 1784 blev familien forflyttet af nye magthavere til Aarhus, hvor faderen blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i Vestergade 11 som en del af byens elite.

Han fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste. I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, og de boede længe sammen med deres børn i en gård på Frederiksgade 32.

Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til fællesskabet, og han lejede fra 1825 et større græsningsområde for byens kvæg for at omdanne det til en park. Området var sumpet og vanskeligt, men Julius Høegh-Guldberg forskønnede det ved at plante talrige træer og blomster. Dermed skabte han begyndelsen til anlægget Vennelyst, der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.

I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder Høegh-Guldbergs Gade til ære for ophavsmanden.

I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer, der berørte hans interesser for natur og velgørenhed.

I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Han døde i deres hjem i Klostergade 14 den 30. november 1861, 83 år gammel.

Læs mere om Julius Høegh-Guldberg på AarhusWiki

Harboe Meulengracht: Den rigeste mand i Aarhus

Harboe Meulengracht (1767-1853), Søndre Kirkegård

Gravmindet for Harboe Meulengracht er også et familiegravminde. Da det kun er hans navn, der nævnes, sættes han som centrum af familien. Det obeliskformede gravminde er prydet med en egeløvskrans i bronze.

Harboe Meulengracht blev født i Aarhus i 1767 og boede de første seks år af sit liv på Aarhus Mølle, som hans far var ejede. Normalt var erhvervet gået i arv fra far til søn, men faderen evnede ikke at forvalte møllen og druknede sig som følge heraf i Mølledammen. Harboe Meulengracht kunne nu vælge sin egen livsvej.

Han blev købmand og begyndte at drive forretning sammen med sin ven og senere svoger Peder Larsen Schmidt. I 1794 valgte de at splitte deres forretning mellem sig. Nu tog det fart for Harboe Meulengracht, der skabte sig en betydelig handelsvirksomhed med salg af førsteklasses isenkram. Han blev også skibsreder og ejede både handelsskibe, der sejlede over Atlanten, og jagtskibe til sæl- og hvalfangst ved Grønland. Fangsterne blev forarbejdet til tran i hans trankogeri, der lå uden for Aarhus. Det tjente han godt på, da det meste belysning på dette tidspunkt bestod af tranlamper.

I 1816 byggede han den store købmandsgård, Det hvide palæ, på Lille Torv 2. Huset står endnu. Her boede han med sin hustru, Maren Jensdatter Schmidt, med hvem han fik 10 børn. Det hvide palæ var en af byens fornemmeste bygninger, og når der var kongeligt besøg i Aarhus, logerede de royale gæster ofte her.

Harboe Meulengracht blev en vaskeægte matador og var en af byens absolutte spidser. Han var medstifter af den prestigefyldte Kronprindsens Klub og æresmedlem af Polyhymnia, der var en klub for byens bedste borgerskab. Han blev udnævnt til ”agent” – en meget eftertragtet titel, man fik, når man blev kongelig hofleverandør. Han fik også titel som justitsråd som bevis på hans position i den danske rangfølge.

Harboe Meulengracht døde af alderdom i 1853, 86 år gammel – en meget høj alder at nå i hans samtid.

Læs mere om Harboe Meulengracht på AarhusWiki

Ane Schmidt: En ung købmandsdatter

Ane Schmidt (1802-1818), Søndre Kirkegård

Gravmindet for Ane Schmidt er et familiegravminde, der blandt andet inkluderer hendes forældre og søskende. Det er imidlertid ikke det oprindelige gravminde, der blev rejst for Ane Schmidt.

Ane Schmidt blev født den 31. december 1802 på sin fars købmandsgård i Vestergade 6. Hun var det tredje barn i sin søskendeflok og datter af købmand Peder Larsen Schmidt og hans hustru, Dorthea Sophie Schmidt. Sammen fik de 10 børn.

Forældrene var betydende mennesker, men var dog ikke en del af den øverste elite i Aarhus. Faderen var af en godsejerfamilie og havde skabt sig en stor og indbringende købmandsforretning i Aarhus. Moderen nedstammede fra to af Aarhus’ mere velhavende købmandsslægter; Schmidt og Kaarsberg.

Som barn – og især som pige – er Ane Schmidt usynlig for os i eftertiden, og derfor vides stort set intet om hendes liv. I sin hverdag modtog hun sandsynligvis undervisning, hvor hun lærte at brodere, gøre rent, lave mad, passe børn og styre en husholdning. Mere almenfaglige uddannelser var på dette tidspunkt forbeholdt drenge.

Familien havde adskillige tjenestefolk til at klare det hårde arbejde, så Ane Schmidt må have levet et komfortabelt liv. Det, havde hun udsigt til, ville fortsætte, da hun med sin fine baggrund kunne forvente at blive godt gift, formodentlig med en velhavende købmand fra en god slægt. Hun ville sandsynligvis blive en velanset borger, dog kun i forlængelse af sin mand og hans succes og status. Kvindens rolle i samfundet var kun at være en god hustru, der kunne føde børn og skabe et godt hjem for sin mand.

Sådan et liv fik Ane Schmidt dog aldrig, for hun døde af sygdom den 27. oktober 1818, kun få måneder før hun ville være fyldt 16 år. Hun døde samme sted, som hun blev født; i hjemmet i Vestergade 6. Hvilken sygdom, hun døde af, er ikke til at sige, men på dette tidspunkt kunne selv en lungebetændelse være fatal.

Hun blev begravet den 2. november 1818 som den første på Søndre Kirkegård, der netop var blevet anlagt samme år.

Læs mere om Ane Schmidt på AarhusWiki

Frederik Wilhelm Meulengracht: Soldat i 1864

Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864), Søndre Kirkegård

Frederik Wilhelm Meulengracht har fået sit eget gravminde, selvom han tilhører familien Meulengracht, der har et familiegravsted på Søndre Kirkegård. På hans gravminde oplyses stolt hans dødsårsag – såret i Kampen ved Mysunde.

Frederik Wilhelm Meulengracht blev født i 1830 som medlem af købmandsfamilien Meulengracht og voksede op i Det hvide palæ på Lille Torv 2. Han var sønnesøn af storkøbmand Harboe Meulengracht, som blev introduceret på første stop på ruten.

I sin tidlige ungdom gik Frederik Wilhelm Meulengracht på Aarhus Katedralskole. Herefter fulgte han en militær karriere, først ved fodfolket og fra 1851 i kavaleriet. I 1861 blev han premierløjtnant i det 4. Dragonregiment.

Som premierløjtnant ved kavaleriet deltog han i krigen i 1864. Her fik han til opgave at rekognoscere fjendens tropper, da preusserne den 2. februar 1864 angreb en dansk forpost til Dannevirke ved byen Mysunde. En kamp brød ud, og Frederik Wilhelm Meulengracht blev såret af en granatstump i sin venstre arm. Han blev bragt tilbage til feltlazarettet i Flensborg, hvor han skrev til sin eskadronchef: "Er bleven let såret. Håber det ikke får langvarige følger. Beder Hr. ritmesteren om at drage omsorg for min bagage." Hans håb gik dog ikke i opfyldelse, da armen ikke stod til at redde og måtte amputeres. Amputationen kostede ham livet, hvilket ikke var unormalt på dette tidspunkt.

Frederik Wilhelm Meulengracht var blandt de første faldne i krigen i 1864 og den eneste rytterofficer, der døde som følge af kamphandlinger.

Han blev bisat fra Aarhus Domkirke og gravlagt på Søndre Kirkegård den 15. februar 1864. Det var selveste stiftsprovsten, der med ordene "Vær tro indtil Døden" holdt mindetalen. Frederik Wilhelm Meulengrachts navn findes også på en af mindetavlerne i Aarhus Domkirke.

Udover Frederik Wilhelm Meulengrachts personlige gravminde er der i Rådhusparken også opstillet et monument for faldne krigere i de slesvigske krige i 1848-1949 og 1864.

Læs mere om Frederik Wilhelm Meulengracht på AarhusWiki

Carl Flach: Succesfuld garvermester

Carl Flach (1830-1897), Søndre Kirkegård

Carl Flach er gravlagt sammen med sin første hustru, Marie Flach, selvom han blev gift igen efter hende. Deres fælles gravminde er en obelisk prydet med et relief af et kors omgivet af egeløv med bånd.

Carl Flach blev født i Holbæk i 1830 som en del af en gammel garverslægt, der flyttede til Danmark fra Sydtyskland i 1700-tallet. I 1845 grundlagde faderen en garverivirksomhed i Aarhus og flyttede hele familien til byen. Virksomheden lå i Vestergade og forarbejdede skind til læder.

I 1858 blev Carl Flach gift med sin første hustru, Marie Pedersen, som han fik ni børn med. Samme år overtog han garveriet, som voksede eksplosivt under hans ledelse. Pladsen i Vestergade blev hurtigt for trang, og Carl Flach flyttede virksomheden til større lokaler i den gamle toldbod i Ågade, i dag Åboulevarden. Kort efter overtog han først en stor garvergård i Fiskergade og derefter et mindre garveri i Vesterbrogade. Han indså dog hurtigt fordelen ved at lægge de tre steder sammen og samlede dem i ét stort kompleks i Fiskergade 51-53. Her beskæftigede han hele 30 garversvende og boede også privat på adressen.

Garvningsprocessen krævede store mængder vand. Det gjorde placeringen i Fiskergade ideel, da bygningerne på gadens nordside lå direkte ud til Aarhus Å og hentede vand herfra. Det resulterede dog i en stor mængde spildevand, der blev ledt direkte tilbage i åen og forurenede den med både farve og lugt.

I 1888 fik garveriet sin første dampmaskine, hvilket blev startskuddet på en række moderniseringer. De blev dog først foretaget, efter Carl Flach overlod driften til sin søn i 1894. Herefter gik virksomheden i arv i familien som ”A/S Carl Flachs Læderfabrik” frem til 1966, hvor den blev flyttet til Ebeltoft.

Carl Flach døde den 20. februar 1897 efter længere tids sygdom. Han efterlod sig sin anden hustru gennem 18 år, Cathrine Sophie Thisted, samt flere unge børn fra sit første ægteskab.

Læs mere om Carl Flach på AarhusWiki

Johannes Kabell: En kirkelig musiker

Johannes Kabell (1783-1855), Søndre Kirkegård

Gravmindet for Johannes Kabell er en brudt søjle med et relief af en lyre i en laurbærkrans, der illustrerer hans tilknytning til musikken. Inskriptionen afslører, at Johannes Kabell er gravlagt ved sine forældre. 

Johannes Kabell blev født i Aarhus den 2. december 1783 som søn af en skomager, der også var byens stadstambur. Hans forældre var fattige, men han og hans tre ældre brødre blev alligevel alle studenter ved Katedralskolen. Mens brødrene efterfølgende læste teologi, kastede Johannes Kabell sig over et liv inden for musikken.

Han blev først kantor – og fik dermed ansvaret for at lede musikken under gudstjenesterne – i Aalborg. Her blev hans sangtalent som tenor opdaget, og han blev hentet til Det Kgl. Teater i København. Han debuterede i syngestykket Høstgilde i 1812, men selvom han var en dygtig sanger, var han en meget kejtet og undselig skuespiller. Han forlod teatret allerede i 1815, og samme år rejste han igen til Aarhus, hvor han blev kantor ved Vor Frue Kirke. I 1816 blev han sanglærer ved Katedralskolen og skulle efter sigende have været byens bedste. Derudover var han organist i Aarhus Domkirke fra 1833 til 1847.

Johannes Kabell var også en dygtig komponist og komponerede flere musikstykker til Domkirken. Et af hans mest kendte værker var fædrelandssangen ”Dybt under Nordens Himmel”, med tekst af rektor Hans Henrik Blache. Sangen blev kaldt ”aarhusianernes nationalsang”, og startede med versene:

Dybt under Nordens Himmel

Et Folk paa Sletten boer;

Kun liden er dets Vrimmel,

Dog er dets Lykke stor.

I dunkle Bøgetelte

Det hilser Vaarens Lyst,

Og hvide Bølger vælte

Sig mod dets grønne Kyst.

I Aarhus levede Johannes Kabell et beskedent og sparsommeligt liv fra et lille hus på Volden 9. Han døde den 13. september 1855 efter længere tids sygdom. Han blev aldrig gift og havde ingen børn, så han testamenterede sin arv som gaver og legater til blandt andet Katedralskolen, Vor Frue Kirke og velgørende arbejde.

Læs mere om Johannes Kabell på AarhusWiki

Asser Levin: Hårdtarbejdende boghandler

Asser Levin (1813-1893), Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads

Asser Levin er gravlagt sammen med sin anden hustru, Jette Levin. Nederst har stenen en hebraisk inskription.

Asser Levin blev født i Nakskov den 24. november 1813. Han blev uddannet bogtrykker i København og arbejdede derefter en tid i udlandet. I 1847 kom han til Aarhus efter at have købt en boghandel på Store Torv 1.

Boghandelen var i dårlig stand, men med hårdt arbejde fik Asser Levin skabt sig en blomstrende forretning, hvor han solgte skriveredskaber, blæk, papirer og bøger af mange arter. Han drev også et såkaldt ”Lejebibliothek”, hvor han til faste priser udlejede bøger til borgerne.

Den 1. april 1848 mistede Asser Levin sin første hustru, Viggoline Elsass, men giftede sig hurtigt på ny med Jette Leah Elsass, der formentlig var den afdødes yngre søster. Sammen fik de to sønner og to dødfødte døtre, der er begravet nær forældrene.

I marts 1849, under Treårskrigen, blev Asser Levin genstand for en dramatisk affære, da han og en matros fra den tyske besættelsesstyrke blev uenige om en vare i boghandelen. Matrosen slog i disken, så der sprøjtede blæk fra et blækhus op på Levin, som derefter kastede blækhuset i hovedet på matrosen. Matrosen gik ud af forretningen, hvor han opildnede sine kammerater, og for at undgå problemer gav Levin 10 rigsdalere og 10 kopper punch til dem. Det fik dog den modsatte virkning, da resten af bataljonen følte sig snydt for penge og punch og startede optøjer. Levins forretningsruder blev knust, og politiet måtte rømme butikken.

Trods misæren blev Asser Levin en anerkendt boghandler og drev en af de betydeligste og bedst ledede boglader uden for København. I oktober 1887 solgte han sin forretning, der blev overtaget af boghandler Køster et lille år senere. Herefter flyttede Asser Levin med sin hustru til Nørrebrogade 34, hvor de formodentlig levede af deres formue.

Asser Levin døde den 15. august 1893, 79 år gammel. Han efterlod sin hustru, der skulle blive hele 93 år gammel og var den sidste, der blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads i 1905.

Læs mere om Asser Levin på AarhusWiki

Nathan Lazarus: Broderlig købmand

Nathan Lazarus (1805-1846), Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads

Gravmindet for Nathan Lazarus er i dag så forvitret, at man ikke kan læse inskriptionen derpå. Gravmindet dækker formodentlig også over Lazarus’ hustru, Sabine Wilnau.

Nathan Lazarus blev født i Viborg den 14. oktober 1805. Hans familie var en del af det jødiske mindretal i byen.

Han kom til Aarhus i 1835, hvor han oprettede en manufakturhandel på Lille Torv i bygningen, der i dag har adressen Immervad 1. Her handlede han med modeartikler og tekstiler i alskens materialer og kulører. Han kom til at bo over for sin et år yngre lillebror, Magnus Lazarus, der havde åbnet sin egen manufakturhandel på Lille Torv 6 allerede to år forinden. Her konkurrerede de to brødre om kunderne med stort set ens vareudvalg, indtil de i 1837 slog deres forretninger sammen. De kaldte deres virksomhed ”N. & M. Lazarus” og placerede den i broderens store købmandsgård. Her boede de også begge med deres familier og deres mor, som de forsørgede.

Ved siden af manufakturhandelen åbnede de nu også en kolonialhandel på adressen. Kolonialhandelen solgte varer hjembragt fra udlandet, eksempelvis the fra Asien, norske og flamske spegesild, humle fra Tyskland, oste fra Schweiz eller cognac fra Holland. I 1839 købte og renoverede de en gård i Vestergade 49, som de efterfølgende udlejede til beboelse og skabte endnu en indtægtskilde.

Omkring 1840 blev Nathan Lazarus forstander for den mosaiske menighed i Aarhus, hvilket satte ham i centrum i det jødiske mindretal i Aarhus.

Nathan Lazarus døde den 18. oktober 1846 efter syv ugers sygeleje, kun 42 år gammel. Efter hans død kørte broderen virksomheden videre under samme navn og med stor succes. Dermed kom Nathan Lazarus’ navn til fortsat at indgå i en af byens mest blomstrende virksomheder og forblev i folks bevidsthed helt frem til 1879, hvor forretningen på Lille Torv blev solgt.

På sit sidste hvilested er Nathan Lazarus omgivet af sin families gravminder og har således selskab af både sin kone, Sabine, sine børn, Sally og Ludvig Nathan, og sin mor, Birgitte (f. Hertz).

Læs mere om Nathan Lazarus på AarhusWiki

Therese Rée: En højtelsket hustru

Therese Rée (1783-1850), Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads

Gravmindet for Therese Rée er en halvbuet gravsten med to buede friser. Gravmindet er så slidt, at man kun lige kan ane hendes navn i venstre frise.

Therese Rée blev født i Fredericia i 1783 som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru Sara Wulff von Essen. Réefamilien drev en af tidens rigeste handelsfirmaer med hovedsæde i Fredericia. I 1788 flyttede Thereses far familien til Altona, hvor han ledede firmaets forbindelse til udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af det danske riges største byer.

I Therese Rées ungdom kom hendes fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, til Altona for at stå i handelslære ved hendes far. H.P. Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans egen far døde, og han skulle overtage virksomheden i Fredericia. Men under opholdet i Altona havde de to unge mennesker tilsyneladende forelsket sig, for H.P. Rée kom snart tilbage til byen, hvor de giftede sig i 1804.

Umiddelbart efter flyttede Therese med sin mand til Fredericia, hvor hun fødte parrets første fire børn mellem 1805 og 1810. Senere dette år flyttede familien til Aarhus, hvor Therese blev mor til yderligere otte børn frem til 1825. Den store familie boede i en gård i Vestergade 11. Her levede de godt, for hendes mand tjente mange penge på sine forretninger og blev en af Aarhus’ store profiler.

Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge. Synagogen var blevet oprettet i 1820 af H.P. Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur. Desuden hørte til gården en stor og smuk have, der var åben for offentligheden. Haven lå ud til Aarhus Å, hvor den havde sin egen private bro, og på den anden side af åen lå en falsk borgruin, som var opført for stemningens skyld.

Therese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sine sønner og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han fordybede sig i filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru.

Læs mere om Therese Rée på AarhusWiki

Levin Michelsen: Buntmager med forretningssans

Levin Michelsen (1787-1857), Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads

Gravmindet for Levin Michelsen er en halvbuet sten med udhuggede efeuranker og et lyst midterfelt, der bærer inskriptionen med hans navn.

Levin Michelsen blev født den 1. januar 1787 et sted i Preussen. Han kom til Aarhus i 1821 sammen med sin hustru, Esther Goldschmidt, og deres to børn, Helene og Jacob. De bosatte sig i Bispegyden, hvor Hotel Royal i dag ligger. Her etablerede Levin Michelsen sin buntmagerforretning, hvor han solgte skind- og pelsvarer, som han selv fremstillede.

I maj 1822 blev Levin Michelsen en del af en større annoncekrig i Aarhus Stiftstidende, da han indrykkede en advarsel mod at bruge et såkaldt ”Probat Middel” til konservering af pelse, der var blevet reklameret for i en tidligere avis. Efter advarslen indrykkede en anonym skribent en klage over Michelsen og beskyldte ham for at være drevet af ”Ondskab” og ”Egennytte”. Herefter fulgte flere hidsige annoncer, hvor Levin Michelsen og den anonyme skribent kritiserede hinanden i stærke vendinger. Levin Michelsen forstod dog at udnytte opmærksomheden til sin fordel og begyndte at tjene penge på at udstede garantier på sine varer for småbeløb.

Levin Michelsen var dygtig til sit arbejde. Hans produkter fik et godt ry og kunne købes hos forhandlere både i Horsens, Vejle, Fredericia og Varde. Han havde penge nok til at have flere tjenestefolk og kunne gifte sin datter væk til en af byens rige købmænd, Julius Dessauer. Hun døde dog af sygdom året efter vielsen og er gravlagt nær sin far.

Den 25. juli 1856 mistede Levin Michelsen sin hustru, og knap to måneder senere solgte han deres hjem, som de havde boet i, siden de slog sig ned i Aarhus. Køberen var gæstgiver Frederik Larsen, der nu kunne ombygge og udvide sin gæstgivergård til Hotel Royal. Levin Michelsen nye bopæl kendes ikke, men han flyttede sandsynligvis ind hos sin søn og blev forsørget der.

Den 20. maj 1857 døde Levin Michelsen efter længere tids svagelighed. Han blev 70 år gammel.

Læs mere om Levin Michelsen på AarhusWiki

Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.