Ugens Aarhushistorie: Prinseslottet i Jylland

Billede: Kong Christian 10. foran sit sommerpalæ i Aarhus. Ser man godt efter, kan man se, at billedet er manipuleret, så kongen er blevet klippet ud og indsat på billedet med Marselisborg Slot. En tidlig form for photoshop. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.

Stiften satte gang i debatten

Marselisborg Slot var ikke bare en ekstravagant bryllupsgave, men et forsøg på at give kongefamilien en større tilknytning til Jylland. Allerede i 1888 havde der været planer om in indsamling til en residens for kongehuset i Jylland. Planerne blev dog ikke realiseret, men på årets sidste dag i 1896 genoptog Århus Stiftstidende tanken og knyttede den sammen med den unge prins Christian. Prins Christian havde gennem sin militære karriere allerede gjort flere ophold i Jylland og havde derfor fået tilnavnet ”den jyske prins”. Stiftstidende mente derfor, at ”Jyderne burde skænke den jydske prins en Bolig herovre, et Sommerslot i en smuk Egn”.

Indlægget gav nyt liv til planen om en kongelig residens i Jylland, og da prins Christians forlovelse med hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin blev offentliggjort i marts 1897 fik man den perfekte anledning til at starte en indsamling. Slottet skulle være en bryllupsgave fra folket. I juli gav kongehuset tilladelse til, at der blev nedsat en officiel komité, der skulle stå for indsamlingen.

Demokraten var imod

Det var dog ikke alle, der støttede op om planerne for det nye slot. Socialdemokratiet, der på dette tidspunkt var republikanske, syntes, at hele foretagende var snobberi, og i avisen Demokraten blev Århus Stiftstidende beskyldt for at drive ”prinseslot-agitation”.  I avisen kunne man læse sarkastiske indlæg som: ”Det er paa et meget passende Tidspunkt, at de 300 Herrer anraaber Samtiden om Bidrag til et Prinseslot. Vi staar lige op til Vinteren, hvor Tusinder ikke vil faa at bide og brænde, og medens Nøden hærger disse Tusinders Hjem skal Klingbeutelen gaa til Fordel for en ung Mand, hvis Fader er Ejer af mindst 20 millioner Kroner.” Der blev også bragt skrækhistorier om indsamlere, der på en kold decemberdag ville have penge af en enke med fire små børn, selvom hun end ikke havde penge til at varme og brødføde sine egne børn.

Et naturskønt placeret slot

Uofficielt var Aarhus inde i billedet som placering for den nye royale residens fra begyndelsen. Komitéen henvendte sig da også til Aarhus Byråd i starten af 1898 for at spørge, om det vederlagsfrit ville stille en grund til rådighed til slottet. 20. maj 1898 blev det i byrådet besluttet at afstå 10 tønder land, der dels blev taget af Kirkeskoven og dels af Marselisborg Mark, til det kommende prinseslot. 15. september samme år gik byrådet også med til at lade området mellem det kommende slot og vejen mod Holme tilplante og udlægge som fredskov, så området omkring slottet blev mere naturskønt.

Området foran slottet havde byrådet planer om at udlægge til villabebyggelse. Prins Christian ønskede dog ikke sin fine udsigt spoleret, så der blev i stedet lavet en aftale om at prinsen for en 10-årig periode forpagtede området. Senere blev Mindeparken anlagt her.

Igen var Demokraten imod byrådets beslutning om at afstå grunden til slotsprojektet, da det ville afskære byens arbejdere adgang til et populært udflugtsmål. Avisen foreslog, at der på den afsatte grund i stedet blev opført et alderdomsasyl og de indsamlede pengene blev brugt til boliger for arbejdere.

Den store indvielse

Men opført blev slottet, og i juni 1902 stod det klar til den store overdragelsesdag. Et par dage inden den officielle indvielse var bidragsyderne inviteret på en kort rundtur i slottets stueetage, og et par uger efter blev de håndværkere, der havde været med til at opføre slottet, inviteret til at spise frokost med de kongelige højheder på slottet.

På selve overdragelsesdagen, 7. juni 1902, var byen var klædt i rødt og hvidt, og de fleste aarhusianere var trukket ud på gaden i det strålende solskin for at få et glimt af de kongelige. Kl. 12. begyndte festlighederne ved havnen, hvor det royale par blev modtaget ved Kongeskibet Dannebrog af blandt andet byrådet og diverse honoratiores. Eskorteret af byens dragoner i blå uniformer gik turen herfra op gennem Søndergade, der i dagens anledning var omdannet til en overdækket løvgang og videre ud til slottet. Ved slottet fortsatte festlighederne med sang, taler og ikke mindst den ceremonielle overrækkelse af slottets skøde. Den jyske prins havde nu fået en bolig i Jylland.

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie. Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.

Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/.