Ugens Aarhushistorie: Sognerådet stemte om sand til skolegulvet og korn til de fattige
Tirsdag den 23. januar 1883 klokken et om eftermiddagen satte sognerådet i Elev sig ned for at vælge medlemmer til bestyrelsen af ”de fattiges kasse”, en særlig understøttelsesordning. Herefter stemte de for at yde et tilskud til børnehjemmet i Ormslev på 10 kroner. Til sidst skrev de fem sognerådsmedlemmer under i protokollen.
Billedtekst: Der må stemmes! Sognerådsvalget i Trige i marts 1967 blev en af sidste politiske handlinger i de gamle sognekommuners virke. I 1967 var Spørring Sogn blevet indlemmet i kommunen. I Spørring by var der dengang en kirke, skole, sognebibliotek, kro, hotel, mejeri og telefoncentral. Fotograf Jørn Timm, 1967.
Et år i sognerådet i Elev
I de kommende uger og måneder i starten af 1883 tog sognerådsmedlemmerne fat på mange andre emner. På det næste møde blev der fremlagt en skrivelse fra Trige-Ølsted Sogneråd. De spurgte, om Elev Sogneråd ”vil optage en vej, der går fra Anders Andersens mark til Elev, på fortegnelsen over de offentlige biveje. Dette ville sognerådet ikke, da kommunen ingen brug har for denne vej.”
Sognerådet skrev til sygehuse fra nær og fjern om at dele udgifter til de fattige fra kommunen, der var indlagt. De modtog også svar på ”randsyn”, hvor udpegede mænd besigtigede, at ”landgrøften i Elev Mose” var oprenset. Det var der tre lodder, der ikke var, og så blev mosestykkerne udlejet til en anden. Man kunne ikke leve med, at mosen ikke blev plejet, for den var vigtig for engarealerne, og uden en god eng kunne kreaturer og græsning ikke trives.
Sand i skolestuen og korn til de fattige
Sognerådet i Elev gav også skolelæreren nyt gulv i skolestuerne, og vinduerne i fattighuset skulle males. Der skulle leveres hø og halm til skolelæreren og havsand til skolegulvet. Disse leverancer blev udbudt i licitation sammen med tørv til opvarmning af fattighuset og skolen, korn til de fattige og sten til vedligeholdelse af vejene. Grøfterne ved Trige Vejen skulle renses op, og det gik også i licitation. Det var tillige sognerådets opgave at betale for kørsel til barselskonerne og brandmændene. Sidst på året skulle kommuneskatten for 1884 fastlægges. Man blev enige om et budget på 1.908 kroner og 60 øre til dækning af alle udgifter.
Jævnligt tog sognerådet sig også af den uskønne opgave med at smide udgifter til fattiglemmer over på andre kommuner. I 1884 forlangte Vejlby Sogneråd for eksempel, at Elev skulle anerkende, at den fattige Andreas Andersen, der var indlagt på Vejlby fattiggård, var forsørgelsesberettiget i Elev. Her havde han tjent i seks år. Men i Elev svarede man tilbage, at det ville man ikke, da Andreas havde også fået fattighjælp i Vejlby i den tid.
Sogneråd overalt
Det var ellers ikke, fordi Elev var nogen særlig stor kommune. Rundt regnet halvandet hundrede indbyggere var der i årene efter 1850. Alligevel var det altså sin egen kommune.
Sognerådene var blevet dannet i 1841 og trådte sammen i 1842, dengang under navnet sogneforstanderskaber. Der blev dannet henved 21 sognekommuner rundt om Aarhus, men grænserne kunne skifte lidt.
Landsbyerne havde fra middelalderen haft bylag, hvor ”bymændene” diskuterede de fælles anliggender, men nu ville staten have en mere professionel administration. I årtierne forud for 1841 var der dannet skole- og fattigvæsensdistrikter, som blev styret af kommissioner med præsten og de rigeste grundejere. Det sidste svarede de fleste steder til godsejerne.
Præsten skulle ikke længere kun tjene Vorherre, men altså også tage vare på statens interesser i lokalforvaltningen. Præsterne betjente kirkeligt mellem et og tre sogne, og disse områder blev kaldt sognekald eller sognedistrikter. Det blev dem, man byggede det landkommunale styre op omkring, og de enkelte sogneforstanderskaber/sogneråd dækkede typisk de samme områder som den lokale præst. Rådene overtog i 1841 opgaverne med skole- og fattigvæsen, offentlige veje (”biveje”) med mere.
Folkestyrets fødsel
Demokrati i vores forstand var der langt fra tale om. Kvinder fik først stemmeret og blev valgbare til kommunale råd i 1908. Præsten var til at begynde født medlem af sognerådet. Det samme var de største grundejere. Men de resterende pladser blev besat efter valg, hvor mænd over 25 år kunne stemme, hvis de vel at mærke ejede eller havde brugsret over en vis mængde jord og bygninger. Når skole- og fattigvæsenet var på dagsordenen, fungerede sognepræsten indtil 1867 som formand, selv om han ikke var formand for sogneforstanderskabet.
Det lå med andre ord i kortene, at gårdmændene med tiden skulle blive den styrende klasse på landet, og sådan kom det også til at gå de fleste steder.
Sognerådene afvikles
Med tiden fik sognerådene flere og flere opgaver. De helt små kommuner som Elev havde ingen chance for at leve op til velfærdssamfundets voksende krav. Især ikke efter den store socialreform i 1933. Flere og flere opgaver blev derfor lagt over til fællesskaber under amterne, løst sammen med andre sognekommuner eller den store købstad i nærheden, Aarhus. I 1960’erne gik diskussionen om sognekommunerne livligt, og det endte med den store kommunalreform i 1970, hvor alle sognekommuner blev lagt sammen med Aarhus til Aarhus Kommune.
Aarhus Stadsarkiv sætter i en artikelserie fokus på de gamle oplandskommuner rundt om Aarhus. Baggrunden er, at Aarhus Byråd har nedsat et Oplandsudvalg. Det skal komme med gode råd til at forstærke båndene mellem Aarhus og oplandets bysamfund, både kulturelt, transportmæssigt og politisk. Samtidig er det i år 50 år siden, at de mange sognekommuner i oplandet og Aarhus Købstad blev lagt sammen til Aarhus Kommune.
I artikelserien vil vi fortælle træk fra de gamle sognekommuners historie og dermed fortælle historien om de mange stærke lokalsamfund, der er en del af Aarhus Kommune.
Vil du vide mere om dit lokalområdes historie?
Kontakt et af de mange lokalarkiver. Find dit lokalarkiv på www.aakb.dk/lokalarkiver.
Læs mere på www.AarhusWiki.dk om alle sognekommuner og de fleste landsbyer.
Vil du virkelig gå i dybden? Læs de gamle sognekommuners forhandlingsprotokoller helt tilbage fra 1842 på www.retrodigitalisering.dk.
Sidst opdateret: 8. november 2023